Læsetid: 3 min.

Gravskrift for en opdager

6. oktober 1999

Et værdigt og smerteligt farvel til Chief Inspector Morse

Ny bog
Kortene er lagt på bordet fra starten. Den nye roman af den engelske kriminalforfatter Colin Dexter er ikke bare hans sidste, men også en gravskrift for hans gennemgående hovedperson, den egensindige Chief Inspector Morse fra Thames Valley-politiet i Oxford. Ved romanens begyndelse er Morse på orlov, hans blodtryk er for højt og har har fået besked på at tage det roligt. I ungkarlejligheden er de elskede Wagner-operaer for en gangs skyld skiftet ud med Schuberts lieder.
Romanens gennemgående farve er douce og lakonisk, for diabetikeren Morse føler sig gammel og træt. For at skjule, at han ikke har viljen til at skære ned på alkoholen, fusker han med aflæsningerne af sit blodsukker, når han skal til lægen. Morse har aldrig fortiet, at han tænker bedst over en pint eller to i den nærmeste pub, men i løbet af den nye roman går det også op for læseren, at Morse er ved at miste kontrollen over sig selv. Da han undervejs i sin mordsag tager sig tid til at udfærdige sit testamente, indser man, at det kun kan gå én vej.
Det er ikke første gang, en kriminalforfatter tager livet af en populær seriefigur. Også på dette punkt var Arthur Conan Doyle tidligt fremme, da han i 1893 lod Sherlock Holmes forsvinde i Reichenbach-vandfaldet på jagt efter superskurken Moriarty. Conan Doyle havde ingen skrupler ved at aflive sin figur, men mente dog, at en mand af Holmes' støbning fortjente et dramatisk exit. Det kunststykke er Colin Dexter gudskelov ikke faldet for, men Inspector Morses død vil sikkert blive lige så begrædt. Desværre er der næppe nogen chance for at han mirakuløst genopstår, som det skete med Sherlock Holmes i 1901, da Conan Doyle endelig bukkede under for offentlighedens krav om flere historier med den populære detektiv.
Colin Dexter debuterede med den første Inspector Morse-roman i 1975, Sidste bus til Woodstock. Siden er fulgt yderligere et dusin romaner og en novellesamling (der ikke er udkommet på dansk) fra den tidligere græsk- og latinlærer fra Cambridge, der i 1966 flyttede til Oxford og cementerede den fascination af universitetsbyen, som langt hen ad vejen har været drivkraften i forfatterskabet.

Kringlet spil
I den nye roman er skildringen af Oxford i nogen grad trængt til side til fordel for Morse og hans trofaste assistent Lewis' indbyrdes forhold, der tager nogle uventede sving under opklaringen af en gammel mordsag. Den promiskuøse sygeplejerske Yvonne Harrison er blevet myrdet et år tidligere i landsbyen Lower Swinstead udenfor Oxford. Politiet har måttet henlægge sagen, bl.a. fordi de lokale holder sammen. Nye anonyme henvendelser får politiet til at tage sagen op igen, men til Lewis' store forbavselse nægter Morse at overtage den gamle sag. Da en af de mistænkte forsvinder sporløst og et andet vidne dukker op som lig på bagsædet af den forsvundnes bil, begynder sagen at rulle. Morse er tvunget til at overtage sagen, men langt fra med den entusiasme, som tidligere har drevet ham det spekulative stykke længere end sine kolleger:
"Det var den samme pinefulde gamle tiltrækning til gåder, som havde fulgt ham siden han var dreng. Det var den sikre viden om, at noget var sket i fortiden - sket på en ordnet, logisk, helt speciel måde. Og udfordringen havde været, og var stadig, at samle gådens forskelligartede elementer og forsøge at rekonstruere denne 'helt specielle måde.'"
Men denne gang er Morse, der virker bevidst om, at det er hans sidste sag, ikke så interesseret i at klarlægge fortiden. Lewis mere end aner, at Morse har haft en affære med den myrdede sygeplejerske og han begynder for første gang at tvivle på sin lærermesters integritet.
Som altid er selve plottet sublimt overraskende og man tror på Morses deduktioner og gradvise erkendelser, indtil man efter en ny vending i sagen indser, at man har taget fejl. Og sådan fortsætter historiens kringlede dialektiske spil med vanlig finesse. Men egentlig læser man mere romanen for at se, hvad der sker med den kyniske humanist Morse og den lidt vege familiefader Lewis end for at få en opklaring af det kriminalistiske plot. Colin Dexter lever således fint op til Raymond Chandlers gamle påstand om, at man gerne læser en god kriminalroman, selv hvis sidste kapitel mangler.
Kunsten at stoppe i tide er langt fra den ringeste, men Colin Dexter behersker den. Det er et værdigt og smerteligt farvel til Oxford-detektiven.

*Colin Dexter: The Remorseful Day. London: Macmillan. 374 sider, £ 16.99.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her