Læsetid: 2 min.

Hård kritik af Folketingets efteretningsudvalg

9. oktober 1999

Kontroludvalget for Efterretnings-tjenesterne er ubrugeligt, mener nuværende og tidligere medlemmer

Kontrol
Kritikken hagler ned over Folketingets såkaldte Kontroludvalg for Efterretningstjenesterne, som er sat i verden for at sikre, at de folkevalgte har hånd i hanke med, hvad Politiets Efterretningstjeneste, PET og Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, går og laver.
Kritikken kommer to uger efter, at forsvarsminister Hans Hækkerup har lovet udvalget at gøre rede for, hvem der lyttes til fra danske lyttestationer ved bl.a. Aflandshage på Amager.
Det tidligere medlem af kontroludvalget Jens Thoft, som sad med fra starten i 1988 frem til 1994, mener ikke, at udvalget i sin nuværende form er egnet til at kontrollere efterretningstjenesterne:
"Der finder ingen parlamentarisk kontrol sted med de her ting i udvalget," siger han og afviser samtidig, at han i de seks år, han har siddet i kontroludvalget for efterretningstjenesterne, nogen sinde er blevet orienteret om, hvad der lyttes til fra Aflandshage lyttestationen.
Dermed bekræfter han den kritik som SF's nuværende medlem af kontroludvalget, Holger K. Nielsen tidligere har fremført i Aalborg Stiftstidende: "Udvalget er næsten helt til grin. Vi har ingen mulighed for at grave ned i sager eller undersøge, om der sker lovbrud. Vi får kun noget at vide, hvis ministeren mener, at der er grund til at fortælle os noget."

Gidsler
Også Bjørn Elmquist medlem af udvalget for Venstre i 1988-90 og senere for Det Radikale Venstre fra 1994-98 er stærkt kritisk over for udvalgets kontrolmuligheder. Han siger: "Det er meget, meget, meget begrænset, hvad man kan udøve af kontrolvirksomhed, når man sidder i det udvalg, fordi lovgrundlaget er, som det er. Det indeholder ingen konkrete forpligtelser for regeringen til at orientere. Når to ministre vælger at informere ud over, hvad de er forpligtede til, er der god grund til at være på vagt som medlem. Så er det fordi, ministrene vil tage gidsler - nemlig udvalgets medlemmer. Som medlem er man nemlig afskåret fra at diskutere det, man hører i udvalget med sin egen folketingsgruppe. Man kan kun sige, at der er noget, der er grueligt galt, men ikke hvad. Konstruktionen er simpelthen ubrugelig," fastslår Elmquist.

Åben udvalget
Men det kan gøres bedre. Bjørn Elmquist foreslår langt mere gennemsigtighed i udvalgets arbejde: "Der bør være total offentlighed om de overordnede retningslinier for efterretningstjenesternes arbejde. De bør findes i lovform: Hvad skal der f.eks. til, før man må aflytte og registrere? Det er et meget vigtigt princip, fastslået flere gange ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den slags regler skal være tilgængelige og forudsigelige. Hvis vi havde sådanne regler, ville det være langt lettere for et kontroludvalg at påtale problemer," siger Elmquist.
Han peger på, at oprettelsen af udvalget i 1988 nok var en forbedring af den daværende mangel på parlamentarisk kontrol, men den var kun tænkt som et første skridt: "Og så skulle der komme mere senere. Jeg synes, det er tankevækkende, at USA og Tyskland udviser langt større åbenhed og indsigt over for deres parlamenter. Og det er oven i købet lande med store og stærke efterretningstjenester," siger Elmquist. Han ønsker ikke at sige noget om, hvad han eventuelt måtte have hørt i udvalget om aflytning af telekommunikation fra de dansk lytteposter, som bl.a. ligger på Amager, i Løgumkloster, ved Hjørring og på Bornholm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu