Læsetid: 7 min.

Fra helt til prügel-knabe

15. oktober 1999

10 år efter at Solidaritet skabte den første sprække i Østblokken, vender bønder, arbejdere og andre vælgere sig i vrede mod en regering, ledet af Solidaritet

Normalt land
BIALYSTOK - For Jozef Mo-zolewski er det en mærkelig tid, vi lever i.
Den par-og-40 årige lokale leder og parlamentsmedlem for Solidaritets Valgaktion (AWS), det største af de to partier i den polske regering, har i år været fuldt beskæftiget med at arrangere 10-års-jubilæumsfester.
I foråret var det 10-året for de rundbordssamtaler mellem Solidaritet og kommunistpartiet, der førte frem til det første frie valg i Østeuropa i 40 år. I juni var det 10-året for Solidaritets altabsorberende valgsejr. I august var det 10-året for dannelsen af Tadeusz Mazowieckis regering - den første nogensinde i et østblokland, der ikke var ledet af kommunisterne.
Med andre ord: Hele 1999 har været 10-året for, hvad den britiske historiker Timothy Garton Ash har kaldt 'den polske refolution' - det gradvise, gennemforhandlede, men i substansen revolutionerende systemskifte i Polen - som igen banede vejen for den totale afmontering af kommunismen i resten af
Østblokken.
Også for Jozef Mozolewski selv blev 1989 en omvæltning. Som ung chauffør gik han ind i Solidaritet hurtigt efter, at den uafhængige fagbevægelse blev dannet i 1980. Snart var han en betroet mand i bevægelsen, blev fængslet, da Polen blev sat i undtagelsestilstand, senere sat fri og sendt i eksil i Tyskland og USA.
I 1989 blev han forvandlet fra aktivist og samfundsfjende til politisk leder i den vigtige industriby Bialystok i det nordøstlige Polen. En af byens førende mænd. Med skrivebord og jakkesæt og pligt til at bruge begge dele.
Og nu - midt i al 10-års jubilæums-festivitas - må Mozolewski konstatere, at den regering, som kom til magten efter en valgsejr i 1997 og består af to partier, der begge fører deres rødder tilbage til Solidaritet, er den mest upopulære i Polens post-kommunistiske historie.
De seneste opinionsmålinger viser, at 70 pct. af de adspurgte mener, at regeringen bør gå af og udskrive valg.

Reaktion fra B-Polen
Også internt i regeringen er der store gnidninger mellem de to partier, det mere konservative og katolsk-prægede Solidaritets Valgaktion (AWS) og det liberale, pro-vestlige Frihedsunionen (UW). Mange iagttagere spår ministerpræsident Jerzy Buzeks snarlige fald og Demokratisk Venstrealliances (de fornyede kommunisters) tilbagevenden til magten.
Mozolewski er naturligvis ikke fri for engang imellem at synes, at vælgerne er utaknemmelige.
"Men når jeg tænker mig om, har jeg ikke grund til at være utilfreds med noget. At vælgerne reagerer, er blot et tegn på, at det ikke længere er spørgsmål om demokrati eller diktatur, der er på dagsordenen i dag. Det er de dagligdags ting, der er vigtige. Med andre ord: Polen er blevet et normalt, europæisk land."En delvis forklaring på vælgerreaktionen er, at de radikale markedsøkonomiske reformer nok har gavnet polsk økonomi som helhed, men væksten er især kommet Warszawa og de store bycentre til gode. I de større byer er der også udviklet en servicesektor, der har kunnet opsuge den arbejdskraft, der er blevet overflødiggjort i industrien.
Men i det, Mozolewski kalder 'B-Polen', landdistrikterne og de halvstore provinsbyer, er det ikke gået så glat.
I Bialystok, en by med 350.000 indbyggere, hovedby i en landbrugs- og skovregion tæt på grænsen til Rusland og Hviderusland, var industrien traditionelt præget af tek-stil-, tømmer- og fødevareproduktion - i 1913 var her således 126 tekstilfabrikker.
Siden 1989 har lukninger og omstruktureringer ført til en drastisk reduktion af arbejdskraften her, og servicesektoren har ikke kunnet opsuge arbejdskraften. 9,5 pct. er arbejdsløse.
"Bialystok tilhører B-Polen. Størstedelen af eksporten herfra gik før til Moskva, men den er reduceret kraftigt, især efter Ruslands økonomiske krak sidste år. Ingen tør sende produkter derover længere, for vi ved ikke, om og hvornår de bliver betalt," siger Mozolewski.

Reformer i modvind
Mozolewskis anden forklaring på vælgernes vrede er, at regeringen har været tvunget til at gennemføre mange, dybtgående reformer på én gang. For mange for de traditionelt konservative polakker.
Reformerne har det fælles sigte, at den enkelte borger pålægges et større ansvar - også økonomisk. En stor del af pensionen skal der nu spares op til - lig de danske kapitalopsparingsordninger.
Sundhedsreformen indebærer betaling til sygekasser og slut med frit lægevalg. Og uddannelsesreformen indfører brugerbetaling til de fleste universitetsstudier.
Det er nogle af socialismens nedarvede goder, der røres ved.
"Krav om betaling til de højere uddannelser afhjælpes af legater til de bedst egnede. Men en del knapt så begavede elever fra mindrebemidlede hjem vil blive sorteret fra. Der er meget uheldigt i en tid, hvor Polen mangler et højere vidensniveau på en række områder," siger Lucyna Aleksandrowice-Pedich, leder af Bialystok Universitets engelsk-fakultet.
Men der er også positive ting i reformen, mener hun. Undervisningen koster noget, men har bedre kvalitet og der er igen råd til at lønne lærerstaben - professoren, der måtte køre taxi om aftenen for at overleve var et overgangsfænomen.
"Sådan er der en dobbelthed i næsten alle post-socialismens erfaringer," siger Aleksandrowice-Pedich.
Tidligere var dagligvarer billige, men man skulle stå længe i kø for at få dem. Nu bruges tiden på tilbuds-jagt. En række forbrugsgoder, vaskemaskiner f.eks., er steget kraftig i pris, men holder bedre og kan repareres i modsætning til før. Under socialismen holdt man lange ferier, men måtte ikke rejse ud. Nu må man rejse, men mangler penge til at rejse for.
"Endnu et eksempel fra min verden: Tidligere var medicin meget billig, men apotekerne havde begrænset sortiment. Når jeg havde migræne, var der ingen medicin, der hjalp, og jeg måtte tilbringe en hel dag i sengen. Nu kan jeg købe dyr medicin, men min dag er reddet, og jeg kan gå på arbejde."
For middelklassekvinder som Lucyna er tilværelsen således forbedret. Hun har kundskaber og kan supplere indkomsten fra universitetet med bijobs.

Fanget i en tidslomme
At markedsøkonomien har store tabere ses i kirkernes suppekøkkener, på pladser og i parker, tæt befolket af forhutlede mænd med plasticposer - i heldigt fald med en køter som samtalepartner.
"Den polske revolutions store tabere er de 40-50 årige mænd med ingen eller lav uddannelse," siger psykologen Barbara Politynska.
"De er fanget i en tidslomme. Mange har mistet jobbet og den eneste rolle, de havde: forsørgerrollen. Kvinderne er ikke længere økonomisk afhængige af dem og skilsmisseprocenten når rekordhøjder. Det var kvinderne, som under socialismen fik dagligdagen til at hænge sammen, og det kommer dem til gode nu. Mændene sidder på bænkene og drikker og forstår intet af, hvad der er sket."

Bialyastok
Bialystok er hovedby i provinsen af samme navn i det nordøstlige Polen, 350.000 indbyggere.
Byen menes at være grundlagt af den litauiske ærkehertug Gediminas omkring år 1320. Efter Polens tredje deling i 1795 kom byen under Preussen og - efter 1807 - under Rusland. Byen blev igen polsk efter Første Verdenskrig.
Dens omskiftelige tilværelse førte til en blandet befolkning: polsk, russisk, hviderussisk, tysk og jødisk. Af de 100.000 indbyggere, der levede i byen før Anden Verdenskrigs udbrud, var de 40.000 jøder. Byen blev samtidig scene for en af nazisternes værste grusomheder: 3000 jøder blev indespærret i byens synagoge og indebrændte, da tyskerne satte ild til. Så godt som alle jøder i ghettoen blev udryddet af tyskerne, indbyggertallet blev halveret, og tre fjerdedele af alle bygninger og fabrikker ødelagt.
Efter krigen blev Bialystok genopbygget og er nu industricenter, især tekstilindustri, universitetsby, jernbane- og vejknudepunkt.

Fakta - Polen 1999
Areal: 312.683 kvadratkm (ca. syv gange så stor som Danmark)

Befolkning: 38,5 mio. (langt overvejende polakker, men med et tysk mindretal (350.000), et ukrainsk (300.-350.000) og et hviderussisk (250.000).
Grænser til: Østersøen, Rusland (Kaliningrad), Hviderusland, Ukraine, Slovakiet, Tjekkiet og Tyskland.

Hovedstad: Warszawa (1,643.000 indbyggere).

Historie siden 1989: Polen var det første land, hvor Østblokken slog revner, da den uafhængige fagbevægelse Solidaritet i foråret 1989 fremtvang rundbordsforhandlinger om Polens politiske fremtid med det kommunistiske styre. En aftale blev nået og banede vejen for de første delvist frie valg i noget østland siden kommunisterne tog magten.
Valget, i juni 1989, blev et svidende nederlag for kommunistpartiet og tilsvarende storsejr for Solidaritet. Med Tadeusz Mazowiecki fik Polen samme år Østblokkens første ikke-komunistiske ministerpræsident siden 1948.

Politiske svingninger
Siden har den politiske magt vekslet mellem Solidaritet og det reformerede kommunistparti, nu Den Demokratiske Venstrealliance (SLD).
Solidaritets-lederen Lech Walesa blev valgt til Polens første post-socialistiske præsident i december, men hans autoritære facon gjorde ham upopulær, så i 1995 valgte polakkerne SLD-lederen Aleksander Kwasniewski til ny præsident.
Forinden havde socialisterne og deres allierede vundet parlamentsvalget og sad på regeringsmagten frem til valget i 1997, da en alliance mellem Solidaritets Valgaktion (AWS) og Frihedsunionen (UW) overtog ministertaburetterne.
Polen blev medlem af NATO i april i år og forhandler med EU om forventet medlemskab år 2003 eller 2004.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu