Læsetid: 6 min.

Heste, hormoner og værfter

25. oktober 1999

Hvis WTO's forhandlingsrunde trækker ud, kan Østlandenes optagelse i EU blive forsinket, siger forskeren Karsten Skjalm

Hvad har hvide springende lipizzanerheste fra Den Spanske Rideskole i Wien tilfælles med hormoner i amerikansk oksekød, Nordkoreas støtte til skibsværfter og antallet af europæiske film udsendt på franske tv-kanaler, tilfælles?
Hele dynen reguleres af regler i WTO, World Trade Organisation.
Slovenien har pludseligt gjort krav på "mærkenavnet" lipizzaner. Det vil Østrig ikke finde sig i, fordi navnet forbindes med Den spanske Rideskole, og Slovenien indbringer derfor sagen til afgørelse i WTO. Frankrig vil ikke have, at amerikansk kultur udrydder europæisk og forlanger ret til en vis kvote franske spillefilm på tv-kanalerne. Ligesom sagerne om hormonbøffer og konkurrenceforvridende statstøtte af enhver art bliver det afgjort i WTO.
Og den såkaldte Årtusinde-runde, hvor WTO's 134 medlemslande skal forhandle om regelsættet for verdenshandlen, sigter på at udvide WTO's indflydelsesområde.
Så langt er der enighed, men heller ikke længere.

Bredden og dybden
Tre-fire uger før ministrene skal mødes i Seattle i slutningen af november, er der skænderi om dagsordenen.
Kort sagt står WTO i et dilemma mellem integration i bredden og i dybden. Mens EU med noget nær helhjertet støtte fra Japan forlanger, at den kommende forhandlingsrunde skal udvides til at omfatte blandt andet konkurrenceregler og lønmodtagerrettigheder, ønsker USA lige som u-landene at koncentrere Årtusinde-runden om landbrugseksport, elektronisk handel og tjenesteydelser. Sidstnævnte område omfatter blandt andet postvæsen, telefonselskaber, tv-selskaber, hospitaler, skoler, bank- og forsikringsvirksomhed. Her skal liberaliseres, så udenlandske virksomheder kan slå sig ned på lige fod ned lokale.
Karsten Skjalm er forsker på DUPI, Dansk Udenrigspolitisk Institut, og udkommer med en bog om WTO til januar. Han understreger, at udviklingen i GATT og WTO groft set er forløbet som EU's udvikling, om end meget langsommere:
"I princippet sigter man på at skabe et globalt 'indre marked' som EU's. Først tog GATT, senere WTO, fat på at afvikle barrierne for varernes bevægelighed på grænsen, d.v.s. toldsatserne."
"Dernæst gik man i gang med at kigge på de indenlandske reguleringer og standarder, der kan få en udelandsk producent til på forhånd at opgive at etablere sig. Udenlandske virksomheder skal have samme vilkår som indenlandske," siger han.

Eksklusivaftaler
Den sidste barriere for fri handel ligger uden for politisk regulering. Hvis eksempelvis store nationale producenter laver eksklusiv-aftaler med detailhandelskæder, kan udenlandske producenter ikke komme ind på markedet. Det var præcis, hvad Kodak-film anklagede Fuji-film for på det japanske marked:
"Men det har WTO ingen regler om, og derfor tabte Kodak sagen," siger Karsten Skjalm.
Han er imidlertid ikke i tvivl om, at den slags regler kommer. Udviklingen presser simpelthen nye emner ind på dagsordenen:
"Microsoft er et godt eksempel på en virksomhed, som på globalt plan er blevet så stor, at konkurrencen næsten sættes ud af kraft."
"De store virksomheders direkte udenlandske investeringer er også eksploderet. Fra 1970 til 1985 voksede de fra omkring 25 til 50 milliarder dollar. Siden da er de steget eksponentielt til 700 milliarder."
"Et tredje eksempel er den elektroniske handel - i dag køber hver tredje amerikaner jævnligt ind via internettet."

Interessekonflikterne
Man kan ikke bare ignorere nye områder, fordi de rummer risikoen for handelskonflikter. Derfor ønsker EU at få globale konkurrenceregler for private virksomheder på dagsordenen i Seattle. Omvendt har U-landene gode grunde til at indskrænke forhandlingsrunden til de områder, hvor man allerede har indgået nogle aftaler. Det vil sige landbrug, tjenesteydelser og TRIP- aftalen om intellektuel ejendomsret, patenter m.v.:"U-landene har i forvejen problemer med at gennemføre det allerede vedtagne. Dels er kravet om højere standarder en økonomisk belastning. Dels skal de til at opbygge en lovgivning, som de hverken har den tekniske ekspertise eller embedsmænd til at gennemføre," siger Skjalm og fortsætter:
"Samtidig står 30 lande på spring for at blive medlemmer - her i blandt Kina - som har svært ved at opfylde WTO's nuværende regler."
Den globale udvikling versus u-landenes problemer med at gennemføre det allerede vedtagne er så at sige de 'funktionelle' argumenter for henholdsvis en bred og dyb Årtusinde-runde.
Den politiske undertekst er straks mere speget. Når USA således i modsætning til EU ønsker en snæver runde, skyldes det i høj grad, at den amerikanske regering har været gennem en vanskelig debat omkring NAFTA-aftalen, der lettede adgangen for mexicanske varer, og mulighederne for at amerikanske virksomheder kunne slå sig ned i Mexico:
"Debatten fik virkelig populistiske overtoner, hvor Ross Perot påstod, at USA ville blive støvsuget for arbejdspladser. Nogenlunde samtidig tabte USA tunfiskesagen ved WTO, og fik miljøorganisationerne på nakken," siger Karsten Skjalm.
Sagen drejer sig om, at USA har regler for, at nettene, der bruges til tunfiskeri, skal være en type, som gør det lettere for delfiner at slippe fri. Da amerikanerne forlangte, at importerede tunfisk skulle fiskes på samme delfin-sikre måde, lagde Mexico sag an ved GATT:
"Den tabte USA, fordi det kun er selve produktet, man sammenligner. Produk-
tionsmåden ligger uden for aftalesystemet," understreger Skjalm.

Hormonbøfferne
I sagen om de amerikanske hormonbøffer brugte EU da også argumentet, at amerikansk oksekød er et andet produkt end europæisk, fordi det er tilsat hormoner. Men den gik ikke. EU formåede heller ikke, sådan som WTO's regler kræver det, videnskabeligt at bevise hormonkødets sundhedsskadelige virkninger.
"WTO bevæger sig tættere og tættere på at komme i carambolage med den nationale suverænitet. Derfor er det vigtigt for den amerikanske regering at demonstrere, at der er økonomiske fordele ved WTO - dvs markedsadgang, markedsadgang, markedsadgang for amerikanske virksomheder."
"Det gør amerikanerne meget lidt villige til at udvikle fælles regler for konkurrencepolitik. Dels er der ingen synlige økonomiske gevinster ved det, dels bevæger sådanne regler sig ind på den nationale suverænitet, så amerikansk konkurrencepolitik skal laves om og tilpasses en global."
På samme måde har EU kontante interesser i at udvide den kommende forhandlingsrunde:
"Kommissionen, som forhandler på EU's vegne, får intet ud af at koncentrere WTO-forhandlingerne om landbruget. Det spil kan den kun tabe over for de velorganiserede landmænd."
"Derfor er Kommissikonen interesserede i at få gevinster på andre områder. For eksempel i form af internationale miljøstandarder, konkurrenceregler og lønmodtagerrettigheder," siger Skjalm.
Han mener, at det mest optimale for EU vil være, at WTO-forhandlingerne ikke når længere på landbrugsområdet end Berlinaftalen:
"I modsat fald skal EU gennem nye langvarige og svære forhandlinger. Hvis forhandlingsrunden strækker sig over syv år - lige som Uruguay-runden gjorde det - i stedet for de fastsatte tre, betyder det, at de første Østlande, først kan blive medlemmer af EU i år 2008. "

Tidspres
For at gøre ondt være er der lavet en fredsaftale i WTO om den såkaldt grønne kasses midlertidlige støtteordninger til braklægning, tyreopdræt m.v. Frem for år 2003 må WTO's medlemslande ikke pålægge straftold på grund af disse støtteordninger. Hvis ikke der kommer en ny aftale i stand inden da, får andre lande ret til at pålægge straftold på alle EU's landbrugsvarer:
"Derfor er EU under tidspres for at få afsluttet forhandlingerne. Det er altid et svagt udgangspunkt, og USA's, New Zealands og Australiens stærkeste våben til at få afskaffet EU's støtteordninger til landbruget," siger Karsten Skjalm.
Lige som EU vil amerikanerne gerne have globale minimumsstandarder på miljø- og lønmodtagerområdet, altså begynde at indføre visse regler for produktionsmåden:
"Jeg er ret sikker på, at det kommer. Om end langsomt. Hvis nogle lande kan slippe afsted med at bryde fundamentale lønmodtagerrettigheder, kan de producere billigere. Det er unfair konkurrence," siger Karsten Skjalm.
Den internationale arbejdsorganisation, ILO, har godt nok fastlagt nogle fundamentale lønmodtagerrettigheder, eksempelvis forbud mod farligt børnearbejde. Problemet er imidlertid, at ILO er en del af FN-systemet, påpeger Skjalm:
"Reglerne kan ikke håndhæves, fordi der ikke er et sanktionssystem. Mange mener i øvrigt, det er årsagen til at landene så villigt underskriver konventionerne. WTO har derimod tvistbilæggelsessystemet, så i det regi er der mulighed for at håndhæve reglerne."
"U-landene er bange for, at det bliver et fundament for at udvikle nye rettigheder, hvis lønmodtagerrettigheder bliver lagt over i WTO. Billige omkostninger til arbejdskraft er jo u-landenes største komparative fordel på det globale marked," siger han.

Fakta - WTO
*Den kommende Årtusinde-runde om verdenshandlen er den ottende siden 1947, hvor GATT blev etableret.
Den seneste såkaldte Uruguay-runde foregik i perioden 1986-'93. Den resulterede i omfattende toldsænkninger på en række varer, og inddrog samtidigt landbrugsvarer og serviceydelser i regelsystemet.
Ved samme lejlighed fik WTO, som afløste GATT, langt større bemyndigelse til at sikre, at reglerne bliver overholdt.fris

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu