Den store amerikanske sociolog Richard Sennett har skrevet en bog om det onde netværkssamfund
Samfund
Den spansk-amerikanske sociolog Manuel Castells har i sine bøger beskrevet det moderne samfund som et netværksamfund. Netværkssamfundet er karakteriseret ved, at produktionen er organiseret i netværk i stedet for - som før i tiden - at være organiseret i kæmpevirksomheder. Et netværk er en række virksomheder, der lever af hinanden. En virksomhed der producerer sko, har - som det hedder på handelshøjskole kaudervælsk - outsourced alle de dele af produktionen, der ikke har med den konkrete produktion at gøre.
Virksomheden fokuserer derfor ensidigt på sine kernekompetencer. Alle de opgaver, der ligger op ad skoproduktionen, reklamearbejde, kommunikationen af produktets fortræffelighed, logistik osv. varetages derfor af en stribe - eller et netværk - af konsulentvirksomheder, der lever af produktionen.
Købt eller solgt
Denne type produktion gør sig stadigt mere gældende i den moderne kapitalisme. Det, der holder netværkene sammen, er et sindrigt net af korttidskontrakter virksomhederne imellem. Konsulentbureauerne kæmper om de producerende virksomheders gunst. Derfor er et uhyre antal arbejdspladser blevet et usikkert bekendtskab. Som medarbejder ved man sjældent, om man er købt eller solgt. Netværkssamfundet har altså en lang række konsekvenser for de mennesker, der rent faktisk arbejder i netværket og forsøger at få familier og hushold forsørget samtidigt.
Det er disse menneskelige konsekvenser ved netværkskapitalismen eller "den fleksible kapitalisme", som Richard Sennett har sat sig for at beskrive i sin nyeste bog Det fleksible menneske, der just er udkommet på dansk.
Hvad sker der med de mennesker, der aldrig ved om deres job er sikkert eller ej? Og hvad sker der, når det som en konsekvens af netværksorganiseringen af produktionen er nødvendigt at flytte rundt i verden for at få styrket sin position i karriereræset?
Sennett mener, at der er endda meget store problemer forbundet med denne nye type kapitalisme. Han går så langt som til at sige, at personligheden bliver nedbrudt og nedsmeltet af netværkssamfundet. De, der arbejder i netværkene, er konstant usikre på, om de får deres familieliv ødelagt, mister deres venner, fordi de må flytte sig efter karrieremulighederne eller i det hele taget mister kontinuiteten i tilværelsen. Netværkskapitalismen er med andre ord ond.
Bogen er en opfølgning på The Hidden Injuries of Class, som Sennett skrev sammen med Jonathan Cobb i 1972, og som handlede om det onde industrisamfund. Meget er blevet bedre, siden hobetal af mennesker sled deres rygge ved samlebåndene, mener Sennett. Men den nye kapitalisme er mere udspekuleret i sin nedbrydning af personlighed og værdighed. Og det er heller ikke godt.
Mavesur
Sennett mener selv, at det er muligt at tvinge globalisering og netværkssamfundet i knæ ved hjælp af det, han kalder 'lokalisering' og fagforeninger. Lokalisering er at tvinge virksomhederne til at høre til et sted, hvorefter det er muligt der at tage en løn- og arbejdskamp gennem fagforeninger. Fagforeninger skal genindføre orden på arbejdsmarkedet og give arbejderne ordentlige vilkår.
Bogen fremstår en anelse mavesur. Det er rigtigt, at det giver en lang række problemer for de mennesker, der før ville være sikret et livslangt job, at de nu skal arbejde i den fleksible kapitalisme, hvor intet er sikkert, og kun en ny kontrakt kan sikre, at man ikke bliver slynget ud af netværket. Men omvendt: ville det ikke være utænkeligt kedeligt ikke at kunne arbejde i forskellige job gennem livet? Er det i virkeligheden ikke ligefrem underholdende at arbejde projektorienteret og med en kort tidshorisont i stedet for at skulle trækkes med det samme job livet igennem? Rummer netværksamfundet ikke muligheden for leg og kreativitet i langt højere grad end tidligere tiders økonomiske regimer? Multimediebranchen - der om noget sted er præget af netværkslogikken - er netop præget af mennesker, der leger sig igennem arbejdet - og så en gang i mellem tjener nogle penge på deres arbejde.
Sennetts forslag om at stoppe globaliseringen ved at give virksomhederne spændetrøje på er for trist og sukkende. I stedet kunne han have opfordret fagbevægelsen til endeligt at tænke sig ind i en ny tid, hvor udfordringerne til at sikre medarbejderne i netværksøkonomien stiller helt nye krav til opfindsomhed og kreativitet. Eller han kunne have fokuseret på de mennesker der er helt uønskede i netværksomfundet - som sådan. Globaliseringens totale sociale udstødning af millioner af mennesker er trods alt et større problem, end at medarbejderne i en computervirksomhed bliver nødt til at snakke med sine venner over nettet, fordi han af karrieremæssige årsager er blevet nødsaget til at flytte til en anden del af verden. Han kunne jo bare lade være.
*Richard Sennett: Det fleksible menneske - Eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning. 192 sider, 225 kroner, Hovedland
