Læsetid: 4 min.

Hvem gider høre om balterne længere?

28. oktober 1999

Dansk interesse for Baltikum er faldet i medierne, stagneret i befolkningen og erhvervslivet, men i dansk udenrigspolitik har Estland, Letland og Litauen dog fortsat høj prioritet

BALTISKE BRØDRE
Stoltheden og euforien var stor i Danmark, da vi i 1991 næsten var først med at genoprette diplomatiske forbindelser med de tre baltiske lande efter 50 års sovjetisk besættelse. At Island tilsyneladende kom en halv time før med sin anerkendelse af Estland, Letland og Litauen, kunne ikke ændre ved det faktum, at Danmark - og især daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen - havde spillet en nøglerolle i de baltiske landes frihedskamp.
Der føg med mere eller mindre tvivlsomme historier om, at nybagte forældre i Baltikum kaldte deres sønner Uffe, og der var stor folkelig opbakning i Danmark til den udenrigspolitiske linje, der var blevet lagt. Dækningen af Baltikum i medierne var omfattende, og der blev samlet ind til balterne. Erhvervslivet var klar til at rykke ind på nye markeder, og interessen for kulturel udveksling var enorm.
Otte år senere har billedet ændret sig. Interessen i medierne og dermed i befolkningen er dalet drastisk. Erhvervslivets aktivitet i Baltikum er stagneret. Kun fra politisk hold fastholdes Baltikum vedholdende som en dansk topprioritet.

Nysgerrigheden væk
"Vores interesse i begyndelsen af 90'erne var præget af nysgerrighed. Vi vidste jo ingenting om Baltikum, andet end den remse vi havde lært i skolen: 'Estland, Letland, Litauen'. Det var klart, at danskerne dengang var interesserede i at stifte bekendtskab med de lande, samtidig med at det var midt i en kæmpe historisk omvæltning. Det var spændende, romantisk og dramatisk," siger Rikke Helms, der i otte år har været leder af det danske kulturinstitut for Estland, Letland og Litauen, der har hovedsæde i Riga.
"Hvor danske kunstnere dengang flokkedes om at komme til Baltikum og spille uden honorar, så er der mindre interesse for at gøre det gratis nu, og det er vel meget naturligt," siger Rikke Helms.
Hun mener dog, at der fortsat er en stor interesse for Baltikum inden for kulturlivet, omend der ikke er så mange udvekslinger som før.
"For eksempel kunne vi i de første år efter selvstændigheden nemt samle to grupper på 20 personer om året af folkeskolelærere og pædagoger, som gerne ville arbejde i Baltikum. Nu kan vi højest samle to personer om året," siger Rikke Helms.

Mediemørke
Den faldende opmærksomhed på Baltikum hænger i høj grad sammen med et fald i mediedækningen, anfører Simon Holmberg, der er souschef hos Baltic Media Center i Svaneke.
"Efter at de sidste russiske soldater var ude af Estland og Letland i 1994 faldt interessen i de danske medier markant. I dag er der ingen faste danske korrespondenter i Baltikum, og dækningen er præget af stor tilfældighed. For eksempel blev valget til det ceremonielle præsidentembede i Litauen sidste år dækket langt bedre end det estiske præsidentvalg i marts i år, selv om det estiske embede er langt mere magtfuldt," siger Simon Holmberg.
"Jeg tror, der hersker en følelse af, at 'nu har vi befriet Baltikum, og nu må vi videre'. Men det hænger selvfølgelig også sammen med, at der vitterligt er sket en normalisering af situationen i de tre lande, og at der derfor ikke er de store epokegørende begivenheder sammenlignet med de tidligere 90'ere," siger han.

Stagneret business
Fra dansk erhvervslivs side har de sidste otte år været præget af op- og nedture.
"I 1994-95 kom den første downperiode, men det gik fremad igen i 1996-97, før den russiske økonomiske krise i 1998, der gav en ny dansk forsigtighed. Det har ikke ændret på antallet af danske virksomheder, der er aktive i Baltikum, men det har medført en vis tilbageholdenhed," siger John Bo Northroup fra Northroup Research i København. Firmaet indsamler bl.a. data omkring danske virksomheders aktivitet i Baltikum og det øvrige Østeuropa.

Regeringen er aktiv
I Estland er der i dag 44 virksomheder der er helt eller delvist ejet af dansk kapital. I Letland er tallet 62 og i Litauen 79.
"Selv om tallet er det højeste siden 1991, er der ikke tale om en stigning længere. I de sidste par år er udviklingen næsten helt stagneret," siger Hans Hebo fra Northroup Research.
I det danske udenrigsministerium har man imidlertid fastholdt interessen for Baltikum, selv om det ikke har givet de store overskrifter.
"Man må lade den danske regering, at den vedholdende har kæmpet for de baltiske lande i forhold til EU-medlemskabet. Man har bestemt ikke glemt dem, efter at den første eufori havde lagt sig," siger Karsten Skjalm fra Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).
Han fremhæver resultatet af det seneste EU-topmøde i Finland som en stor sejr for de danske synspunkter omkring østudvidelsen. Nemlig, at alle ansøgerlandene sidestilles, hvilket gør, at Estland, Letland og Litauen vil kunne komme hurtigere ind i EU, end der ellers var lagt op til. Forudsat, at de opfylder kriterierne for medlemskab.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her