Læsetid: 3 min.

Hvem kan sove i Berlin?

20. oktober 1999

Næsten som et apropos til indvielsen af den danske ambassade udgiver Danmarks Nationalleksikon 'Danskere i Berlin - fra Brandes til Sonnergaard'

Ny bog
For hvem ved hvilken gang er Berlin i disse år forvandlet til én stor byggeplads, hvis horisont domineres af byggekraners himmelstræben. Det lader til at ligge i Berlins natur, at den mere eller mindre frivilligt kaster hammen af sig med års mellemrum, men altid fremstår som en Metropol med stort m ligesom i Modernitet og Masser. Og alligevel er det en forholdsvis ung storby. Det er ikke meget over 100 år siden, at Berlin åbnede voldene, ekspanderede udad og blev rigshovedstad med eksplosivt stigende indbyggertal.
Det er ikke noget under, at Berlin også dengang påkaldte sig danske forfattere og journalisters interesse, når de til sammenligning højst kunne mønstre Nordens provinsielle hovedstad, København.
Da Georg Brandes ikke kunne opnå det eftertragtede professorat i æstetik ved Københavns Universitet, var det naturligt for ham at tage til Berlin. Ganske vist havde byen for Brandes ikke nær den samme esprit som Paris, men hovedstaden i Europas nye stormagt åbnede op for betydelig flere muligheder for den store mand. Med vanlig polemisk sans formulerede han sin og mange andre danskeres bevæggrund til at rejse ud:
"Danmark er saa lille og saa afsidesbeliggende, at Alle i Kjøbenhavn har modtaget samme Opdragelse, oplevet de samme Begivenheder, læst de samme Bøger, ja i Reglen endog de samme Avisartikler og set de samme Teaterstykker. Man kender et og det Samme og er uvidende om Et og det Samme. Man taler om samme Ting paa samme Maade. Deraf Samtalernes ubeskrivelige Armod."

Kulturel udveksling
Som forløber for andre af tidens intellektuelle rejsende (og flygtninge), er det meget passende Brandes' betragtninger fra 1870'erne, der indleder den lidt ujævnt redigerede antologi om danskere i Berlin, der udkommer samtidig med indvielsen af det nye nordiske ambassade-kompleks i byen. Bogens ambition er at skildre de kulturelle udvekslinger mellem Danmark og Berlin igennem de sidste 100 år. Man kan således læse om Asta Nielsens audiens hos Hitler i 1933, Niels Bohrs møder med Albert Einstein og Olsen-Bandens popularitet i Østberlin og meget andet. Men det bliver også bogens store problem, at den favner for bredt til virkelig at ramme noget prægnant om den gensidige kulturudveksling.
Det paradoksale er, at det uden tvivl var blevet ikke blot en meget mere helstøbt, men også en meget mere ambitiøs udgivelse, hvis man havde valgt kun at fokusere på de danske forfatteres forhold til Berlin. Forfatterne er simpelthen blot mere reflekterede og bogens bidrag fra Holger Drachmann, Tom Kristensen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg m.fl. demonstrerer, at forfatterne i deres rejseskildringer nok så meget udformer et dansk selvportræt, hvor Berlin repræsenterer det moderne liv, som nærmer sig de danske kyster. For Drachmann er mødet med byen således en udfordring for hans senromantiske sindelag, "Men Berlin lærer mig hurtigt igen af føle og tænke som en Mand. Den giver mig en kold Douche paa mine Drømme."
Nu kan man med en antologi altid polimisere over, hvad der ikke er medtaget. Som kontrast til Brandes kunne man eksempelvis med fordel have optaget et stykke fra Henrik Pontoppidans store roman om Lykke-Per (1898-1904), hvor den unge ingeniør tager til Berlin for at studere tidens tekniske og videnskabelige landvindinger. Men vigtigere end den slags præferencer er, at antologiens alt for brede sigte kunne have været reddet, hvis bogen var blevet indledt med en overordnet analyse af, hvordan skribenter fra forskellige perioder har betragtet og brugt Berlin.
Der er jo stor forskel på århundredeskiftets generation, der var fascineret af den moderne storbys frapperende liv og eksempelvis ekspressionisternes anderledes blik for de grelle sider. Sidstnævnte er repræsenteret af Tom Kristensens berømmede digt "Nat i Berlin" (1927) og Emil Bønnelyckes tilsvarende herostratiske performance-fremførte Rosa Luxemburg - garneret med teatralske revolverskud. Og alligevel minder de begge om 1980'er generationens tilsvarende fascination af undergangsæstetik og det nihilistiske sortsyn, der brød frem i lyset af Berlinmuren som symbol på den kolde krig og ideologiernes sammenbrud.
Uden en sådan indledende betragtning kommer de vidt forskellige tekster desværre til i endnu højere grad end nødvendigt at stritte i hver sin retning, når det eneste optagelseskriterium er, at de blot skal handle om Berlin.
Bogens værdi ligger således ikke i det samlede billede man får af danskere i Berlin, men snarere i, at den fremdrager nogle hver for sig spændende tekster. Lad så det være dens berettigelse.
*nSusanne Bernth (red.): Danskere i Berlin - fra Brandes til Sonnergaard. 244 s., kr. 249. Danmarks Nationalleksikon

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu