Læsetid: 3 min.

Indonesiens nye magtduo

22. oktober 1999

Med Megawati som vicepræsident blev folkets stemme hørt, men man skal ikke vente revolutionære ændringer fra hende og præsident Wahid

Den populære Megawati Sukarnoputri blev i går valgt til vicepræsident i Indonesien, og dermed blev folkets stemme hørt - i det mindste i anden omgang.
Det store flertal af vælgerne, der ved parlamentsvalget i juni stemte på hendes parti, havde også ventet, at hun ville blive landets næste præsident, men den post tog den muslimske leder Abdurrahman Wahid, også kaldet Gus Dur.
Normalt er vicepræsidentposten mest ceremoniel, men på grund af Wahids skrøbelige helbred, er den vigtig, fordi vicepræsidenten tager over, hvis præsidenten falder fra.
Så det blev et spændende forløb op til gårsdagens afstemning, hvor først hærchefen, general Wiranto og dernæst formanden for det hidtidige regeringsparti Golkar, Akbar Tanjung, trak sig som kandidater, hvorefter kampen stod mellem Megawati og Hamzah Haz, lederen af parlamentets tredjestørste parti, det muslimske Forenede Udviklingsparti.
Og her vandt Megawati sikkert med 396 stemmer mod Hamzah Haz' 284.
"Jeg er meget taknemmelig," lød det fra en bevæget Megawati.

Folkets tillid
Indonesien har nu fået en magtduo, der ser ud til at tilfredsstille store dele af det indonesiske samfund.
Som den indonesiske avis Kompas skrev, har "både Megawati og Gus Dur den visdom og troværdighed, der skal til for at genoplive folkets og investorernes tillid."
Ingen af dem er kommet med klare bud på, hvordan de vil løse landets store økonomiske problemer, men begge er stærkt respekterede. Abdurrahman Wahid er leder af landets største muslimske organisation Nahdlatul Ulama og repræsenterer dermed flertallet af de 210 millioner indonesere, hvoraf ca. 90 procent er muslimer.
Men han er en moderat muslimsk leder og har ved flere lejligheder understreget, at religion er en personlig sag, der ikke skal blandes med politik. Med Megawati som vicepræsident synes Indonesiens sekulære styreform sikret.
Mere yderligtgående islamiske kræfter havde hellere set Hamzah Haz som vicepræsident, men Golkar og militærets repræsentanter i forsamlingen gav flertallet af deres stemmer til Megawati, efter at deres egne kandidater havde trukket sig.
Så selvom Wahid og Megawati står for fornyelse og er et vigtigt skridt i landets proces mod mere demokratiske tilstande, hviler deres magt samtidig på de hidtil vigtigste magtfaktorer i Indonesien. Der bliver ingen revolutionære ændringer.

Ingen splittelse
Især militæret vil holde et vågent øje med makkerparret og sikre sig, at landet ikke går i en mere islamisk retning eller mod mere territorial splittelse.
Både Wahid og Megawati talte imod den folkeafstemning, der nu har ført til Østtimors uafhængighed, men for Wahids vedkommende er det uklart, om hans modstand skyldtes frygt for det blodbad, som afstemningen førte til, eller om han generelt er modstander af løsrivelsen.
For nylig støttede han ideen om en lignende afstemning i den urolige Aceh-provins, hvor en løsrivelsesbevægelse i årevis har kæmpet mod Jakartas styre. Men i sidste uge sagde han til Hong Kong-avisen South China Morning Post, at han vil bevare nationens enhed ved at "give Aceh og andre provinser reel autonomi," hvilket skulle ske ved en decentralisering.
Til samme avis gav han også udtryk for, at militærets politiske rolle gradvist skal reduceres i løbet af de kommende fem år. I øjeblikket har militæret 38 faste pladser i parlamentet og derudover pladser i lokale parlamenter og i det hele taget stor magt ude i regionerne.
Kritikerne vil mene, at fem år er lang tid til at fratage generalerne deres politiske magt, ligesom der hersker tvivl om, hvad der nu vil ske med korruptionsanklagerne mod tidligere diktator Suharto og hans familie. Sagen blev lukket under den nu afgåede præsident Habibie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her