Læsetid: 2 min.

Indvandrerkvinder dropper ud efter orlov

7. oktober 1999

Forældreorlov og lange ferier fastholder indvandrerkvinder i ledighed

Mens den ene mand efter den anden gik ud til et fast job, så gik en stor del af kvinderne hjem til familien.
Et ellers yderst vellykket projekt for at få en næsten usynlig gruppe langtidsledige indvandrere i arbejde, har samtidig vist, at især kvinderne er svære at fastholde i aktivering og arbejde.
Simpelthen fordi de ofte holde forældreorlov og lange ferier.
"Orlovsordningerne er en barriere, som kan forstærke marginaliseringen af de yngre indvandrerkvinder," siger projektleder Margit Thomsen fra Teknologisk Institut, som har evalueret det såkaldte "Gråzoneprojekt".
Flere perioder med børnepasningsorlov og lange ferier i udlandet giver brudte forløb - og så er det svært at komme ind på arbejdsmarkedet.
"Det er selvfølgelig berettiget at holde orlov med sine børn. Men det har gjort gruppen næsten usynlig i forhold til systemet, og så er der risiko for, at de aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet," siger Margit Thomsen.

Kontakt under orlov
Hun mener, at arbejdsformidling og a-kasser må tage højde for dette problem, når de laver aktiveringsplaner for kvinderne.
"Systemet er nødt til at fastholde en kontakt til kvinderne, så de ikke bare forsvinder ud af systemet, når de holder orlov eller er væk på længere ferier," siger Margit Thomsen.
Hun påpeger, at en del af kvinderne i projektet rent faktisk er kommet videre med job eller uddannelse.
Gråzoneprojektet har omfattet en kernegruppe på 105 ledige dagpengemodtagere, hvoraf 52 procent kom ud i fast arbejde efter lidt over et år - heraf langt de fleste mænd - og seks procent startede på en uddannelse.
Og det betegner evalueringsrapporten som en succes, da der er tale om en gruppe ledige, dagpengemodtagere mellem 25 og 40 år, hvoraf de fleste taler dårligt dansk og har gået ledige meget længe.
Indsatsen i Gråzoneprojektet gik især på, at de involverede a-kasser fra fagforbundene Forbundet af Offentlige Ansatte, Specialarbejderforbundet og Kvindeligt Arbejderforbund indgik i et nært samarbejde med arbejdsformidlingen om hver enkelt deltager.
"A-kasse og AF holdt jævnligt fælles møder med den enkelte, og det er tankevækkende, at deltagerne anfører, at de ikke har oplevet det som en kontrol, men som at der blev vist dem interesse - og det har i hvert givet positivt resultat for de fleste," anfører Margit Thomsen.
AF i Storkøbenhavn forsøger nu at bruge erfaringerne fra projektet til at udbygge samarbejdet med a-kasserne om de svage ledige.
"Men netop med de kvinder, som ofte holder orlov, oplever vi et dilemma mellem familiepolitik og arbejdsmarkedspolitik, der gør det utroligt vanskeligt at aktivere dem - og dermed få skabt en forhåbning om, at de kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet," siger AF-chef for Storkøbenhavn-regionen, Birger Stein Christensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her