Læsetid: 4 min.

Jersilds lys over by og sjæl

1. oktober 1999

Psykologi og biologi i P.C. Jersilds storbyskildring

Roman
Fagkyndighed og fantasi indgår gerne overraskende forbindelser i P.C. Jersilds store forfatterskab.
Senest var det i romanen Kærlighedens grænser, hvor bl.a. dødshjælp indgik i temaet. Som læge og samfundsmediciner, medlem af Sveriges medicinsk-etiske råd, er han en debattør med vægtfylde. Hans gæsteforelæsninger på Uppsala universitet om menneskets biologiske natur er kommet som essaysamling, Darwins ufullbordade (Bonniers 1997), med det både tidsaktuelle og kontroversielle synspunkt, at langt mere er nedlagt i generne end den almindelige sociologisk-psykologiske tankegang vil indrømme.
Genforskningens kortlægning af menneskets arvemasse peger stadig tydeligere på instinkternes magt. En sådan biologisme anses gerne for suspekt, da den let kan misbruges af nazister og racister, men det kan jo enhver idealistisk ideologi og fundamentalisme, social eller religiøs, hævder han.

Farveblinde skæbner
Jersilds synspunkt, der også gennemtrænger hans nye roman på dansk, Svenske skæbner, oversat af Aino Roscher efter Sena sagor (1998), bæres af en realistisk tolerance over for de afvigende opfattelser. Der findes intet fuldstændigt, modsigelsesfrit billede af mennesket, 'holisme' er stort set noget sludder. Afgørende er det, at man ikke udelukker forskellige vinkler af menneskesynet.
Det er, hvad romanen sætter i spil med de otte klinisk registrerede skæbner, som er dens materiale. Og i begyndelsen er man nær ved at tro, at man sidder med en journal mellem hænderne, udførlige rapporter om "Tilfælde A, B, C ..."
Otte stockholmere af forskellig alder og køn og social status er alle inden for en kort periode blevet ramt af pludselig, total farveblindhed, akromatopsi.
Emnet kunne først minde om nobelpristageren José Saramagos En fortælling om blindhed, hvor en epidemi slår ned i en storby og på kort tid forvandler den til et kaos, der sætter de nu blindede på en moralsk og eksistentiel prøve.

I klemme
For så vidt sætter den mere begrænsede defekt også Jersilds menneskers karakter i relief. Med en detaljeret og suggestiv realisme skildres deres nye hverdag, som fortællerjeget gengiver den i stort og småt, fra røde, danske pølser, der nu ser gråbrune ud, til dem, der må skifte arbejde fra dag til nat, da deres mørkesyn samtidig er forbedret.
Han er en yngre mediciner, der får denne forskningsopgave forærende for at opspore årsagerne til fænomenet. Han må hurtigt erfare, at der er knyttet konkurrerende videnskabelig prestige samt store kommercielle og journalistiske interesser til hans foreløbig hemmelige rapporter, så han kommer snart i klemme som en del af problemet.
Hans vejleder ønsker en ensidig undersøgelse af akromatopsiens årsager, mens han bliver mere og mere optaget af patienternes oplevelse af farvebortfaldet.
Og efterhånden træder et farverigt billede af disse farveblinde, helt almindelige medmenneskers ualmindelige dagligliv frem: Banalitetens dybt mærkværdige bagside, understreget af deres nye sort-hvide syn på verden, som han får sin andel i, alt mens han lader sig inddrage i deres verden, der også har sine lyssky sider. Nogle rammes af depression, andre animeres til nye aktiviteter.
Det kunne se ud, som om det rammer foretagsomme mennesker med kreative evner. Virusdiagnosen droppes, da de ikke før nu lidt efter lidt kommer i berøring med hinanden. 0Undersøgeren tror mere på en udviklingsbiologisk logik, der udløses af tidstypiske årsager, her besynderligt nok antistoffer mod herpes og overdreven brug af mobiltelefon!

Sjældent lys over sjælen
Multipel kausalitet, hedder der i jargonen, der nu ikke farver romanen mere end godt er for at give et troværdigt billede af det medicinske forskningsmiljø. På sin vis placerer den sig tematisk i spændingsfeltet mellem humaniora og naturvidenskab, som er en sjældenhed i hvert fald i dansk fiktionslitteratur, når man ser bort fra science fiction.
Jersild forener kollektivromanen med jeg-fortællingen i et mixet, ironisk forløb af underspillet humor.
Der er Hellström, som opkøber gældsbevsiser og holder hyrdetimer i sin fraskilte kones lejlighed, når hun passer sit job på Finlandsbåden, og der er Franzon, som har pantsat sit liv hos to brødre, der går i seng med hans datter, rugemor for en anden, og der er graffitimaleren Alex, som arrangerer natlige turistture med intimt vindueskiggeri, turnéchef Perriaux på Dramaten, som opdager, at han er bøsse og alligevel ikke, Draga, som er hjæpepræst og lesbisk heks, etiopieren Lisa, arbejdsløs journalist, og flere andre, tumlende rundt i en verden af godt og ondt, hvor man køber og udnytter hinanden i blandet hjælpsomhed og bedrag, godt hjulpet af undersøgeren, der bliver offer for sig selv.
Hverdagen er grotesk og forunderlig, en blanding af gode viljer og beregning, instinkthandlinger, der udløses af tilfældige årsager. Eksistentiel graffiti i sort-hvidt og spraglede farver malet op som roman.
En indtryksøm og fabulerende eksakthed i livsbilledet gør den til lystbetonet læsning, mens den kaster lys over mørklagte landskaber i byen og sjælen.

*P.C. Jersild: Svenske skæbner. Oversat af Aino Roscher. 318 s. 288 kr. Samleren

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu