Læsetid: 5 min.

Kampen om musikken

1. oktober 1999

Kinas forsøg på at undertrykke 'farlig musik' er lige så illusorisk som den sociale harmoni, censuren skal forsvare

Rock i Kina
Der er to slags farlig musik, sagde Kungfutse: høj og skærende, som fremkalder kaos, og 'behagelig, men slibrig'. Begge dele forstyrrede den harmoni, han betragtede som altafgørende for samfundet.
Hvis Kungfutse havde levet i dag, ville det have glædet ham at høre, at myndighederne deler hans synspunkt. Men ved at undersøge vareudbuddet i en musikforretning i Beijing ville den gamle filosof nok være kommet til det resultat, at alt ikke er, hvad det ser ud til at være.
Pladeselskaber, musikforlag og musikere betjener sig af et helt arsenal af kneb for at omgå censuren og narre dens håndhævere. Rock er meget populær i Kina, men da myndighederne er bange for store forsamlinger af unge mennesker, foregår de fleste rock-koncerter mere eller mindre under jorden.
Man finder Beijings punkere i baren Scream og mere etablerede rockbands i Keep in Touch. Selv om barerne betaler beskyttelsespenge til politiet, kan de godt komme i vanskeligheder.
"Politiet kommer for at sikre sig, at ingen danser, og at der ikke er for mange tilhørere," siger den tidligere barejer Fei Li. "Hvis der er 15 siddepladser i en bar, må man kun have 15 gæster. Hvis der er flere, kan man få problemer. Men man kan aldrig vide; somme tider giver de lov, somme tider gør de ikke."
Det eneste, man kan være sikker på, er, at man aldrig kan være sikker på noget.

Kontrol med musikken
I modsætning til andre markeder, hvor loven om udbud og efterspørgsel nu hersker, har staten bevaret en vigtig rolle inden for musikindustrien. Kun statsejede musikforlag har tilladelse til at udgive plader. Pladeselskaber tegner kontrakt med musikerne og optager deres musik, men det er forlagene, der bestemmer, om produktet kommer ud på markedet.
Når det drejer sig om lokale plader, skal forlagene sørge for, at indholdet kan accepteres af myndighederne. Staten eller partiet må ikke kritiseres, og 'obskøne' eller 'pornografiske' tekster er bandlyst.
Song Ping fra et af de største musikforlag udtaler sig meget klart om, hvad der sker, når en musiker ikke spiller efter reglerne: "Så skærer vi simpelthen de upassende passager ud."
Importerede plader bliver gransket endnu mere ihærdigt, og der er en importkvote på 300 titler om året. Men producenter og forlag er begyndt at samarbejde om at få kontroversiel musik ud på markedet.
Anthony Chow, der er direktør for pladeselskabet Red Star i Hong Kong, siger: "Vi advarer dem imod enhver form for politisk indhold i deres tekster. De er ret kvikke og skriver normalt mere om personlige emner."
Men somme tider går selskabet helt bevidst efter at narre de statsejede musikforlag. Teksten til punkrock-klassikeren Garbage Dump af He Yong lyder: "The world we are living in/is like a garbage dump/people are just like worms/fighting and grabbing/is there hope? is there hope?"
Wei Yan fra Magic Stone fortæller, hvordan den blev tilladt: "Vi var heldige. Da vi præsenterede den for forlaget, begyndte vi med at spille en He Yong-ballade og viste MTV-videoen af den. De syntes ikke, den var dårlig, og så skyndte vi os videre til et andet nummer. Det endte med, at de godkendte det hele."

Vildledning
I andre tilfælde er forlagene selv med til at vildlede myndighederne. F.eks. da det lykkedes Jason Lee at få et album af Wang Lei ud: "Forlaget vidste godt, at nogle af teksterne kunne være tvivlsomme, men de forstod også at spille spillet. De sendte simpelthen ingenting ind til censuren. Hidtil har der ikke været problemer."
Pladeselskabet Jingwen stødte på vanskeligheder, da det skulle udsende en plade med bandet Zi Yue. "Vi ændrede én sang - ikke fordi den var politisk, men på grund af dens seksuelle indhold," sagde direktør Wang Ming dengang. "Nu forholder vi os simpelthen afventende; vi trækker tiden ud, indtil de mister interessen, og så kan vi udsende pladen."
Zi Yues fans måtte vente næsten et år, før pladen endelig kom ud. Zi Yue udtrykker sine budskaber i metaforer og billeder, som bandets fans let forstår at afkode. Andre spiller på sprogets muligheder - det er f.eks. tilfældet med Wang Yongs plade Samsara.
"På omslaget bruger vi ofte andre ord, der lyder ligesom den forbudte tekst," siger Wei Yan fra Magic Stone. "F.eks. blev Wang Yongs tekst 'wo jiu qu ni made' (jeg vil kneppe dig) ændret til 'wo jiu qu ni ma' (vil jeg snart blive gift med dig?). De 'sjofle' ord er bevaret i sangversionen, men teksten på omslaget er renset."
"Det samme skete med en sang fra grunge-bandet The Fly på en samlet udgivelse: 'Xing' (sex) blev til 'xin' (hjerte), og 'zuo ai' (have sex) til 'cuo ai' (forbudt kærlighed) på omslaget."
Somme tider bliver teksten simpelthen ikke trykt. Det gælder "Like a Knife" af den kinesiske rocks fader, Cui
Jian. Kontroversielle billeder på omslaget til Zhou Ren, f.eks. et portræt af Formand Mao, blev klæbet over på fastlandet, men ikke i Hong Kong eller Taiwan.

Forbudte sange
Trods tricks og selvcensur sker det stadig, at sange bliver forbudt eller ændret efter krav fra forlagene. Sangen "1966" på Cobra, der har Kulturrevolutionen som tema, blev direkte forbudt; Zi Yues "Trafikulykke" fik samme skæbne.
Endnu engang var det ikke politik, men sex, der var synderen: "My ass keeps on moving up and down/accompanying you into yet another orgasm/You boast of the unique odour on your body/suggesting I come/and laugh like you".
The Flys debutplade kan kun købes illegalt: Hverken teksten eller omslaget, der forestiller et nøgent, kopulerende par, ville nogen sinde være kommet forbi censuren.
Censuren er kattens leg med musen. Når legen har varet over ti år, bliver det frustrerende.
"Myndighederne spiller et barnligt spil, som jeg ikke kan være med til," siger Cui Jian. "Man skal behandle dem som børn, eller simpelthen lyve for dem, eller også må man være tålmodig. Det er den eneste måde, man kan vinde på."

*Jeroen de Kloet arbejder med kinesisk popmusik ved Skolen for Socialvidenskabelig Forskning i Amsterdam

© 1999 Index on Censorship & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her