Læsetid: 7 min.

Kampen mod russificeringen

29. oktober 1999

Det er 10 år siden, det lettiske sprog genvandt sin status som officielt statssprog i Letland. Strenge sproglove har siden tvunget mange russere til at tage lettiske gloser i deres mund, men sprogpolitikken har sine bivirkninger

Sprogprøve
RIGA - De tunge blodrøde velourgardiner lukker den stærke efterårssol ude, så den lille teatersal med rækker af orangerøde klapstole henligger i tusmørke. Kun scenen er oplyst af små projektører i loftet.
Der er stille i salen. Forestillingen skal netop til at begynde.
Ved det første af de tre borde, som udgør scenens spartanske indretning, sidder tre midaldrende kvinder. Overfor dem sidder en kraftig mand midt i 30'erne. Hans brune hår stritter lidt tilfældigt, og han ser nervøs ud, som han sidder der i sin mørkeblå Adidastrøje og knuger en rød plastikpose i sine hænder. Ved det bagerste bord sidder tre personer og skriver.
Damen i midten, Vija Piese, har første replik:
"Hvad arbejder du med," spørger hun manden og sender ham et beroligende smil.
Spørgsmålet er på lettisk, skønt manden er russisk. For det er ikke skuespil, der udspilles på denne scene i en slidt offentlig bygning i udkanten af Riga. Manden er i færd med at tage en test i lettisk sprog, som skal vise, om han taler det på første, andet eller tredje niveau. Resultatet er afgørende for, hvilke job han har lov til at bestride.
"Jeg er arbejdsløs lige nu," svarer han på gebrokkent lettisk.
"Jeg har før arbejdet som chauffør. Nu har jeg fået tilbudt et job som chauffør ved politiet," fortsætter han besværet.
Det er på grund af det nye job, han er mødt op i teatersalen, der kun fungerer som midlertidig løsning, mens det normale eksaminationslokale bliver renoveret. Som chauffør ved politiet vil han have daglig kontakt til andre mennesker, og det betyder ifølge den lettiske sproglov, at han skal kunne tale lettisk på mellemste niveau.
Men måske har han sceneskræk, for ordene vil ikke rigtigt forme sig, som den fonetiske ordbog kræver det, og hans fingres fumlen ved den røde plastikpose er blevet mere febrilsk. Det skulle vise sig at blive endnu værre.

440.000 er testet
Sprogcertifikat-testen blev indført i 1992 for at sikre, at ansatte i forskellige professioner kan tale lettisk på et acceptabelt niveau. På det tidspunkt havde lettisk været officielt sprog i tre år, men det var først efter selvstændigheden i august 1991, at der for alvor kom gang i det lettiske sprogs genfødsel. For at sætte skub i processen blev der indført sproglove, der blandt andet betød, at den lille million russerne i landet skulle bestå en test i lettisk sprog og historie for at blive lettiske statsborgere.
Lovene har ophidset russerne i Rusland, og også officielt har Rusland protesteret mod diskriminering af det russiske mindretal i Letland. Også EU har kritiseret sproglovene skarpt, og først da Letland sidste år ændrede loven, så flere russere automatisk fik statsbogerskab, dæmpedes kritikken en smule.
Ikke desto mindre har lovene fået mere end 440.000 russere til at tage sprogtesten for at få det påkrævede certifikat.
Alligevel mener mange letter, at det går for langsomt med genindførslen af det lettiske sprog, fordi loven er for slap.
For eksempel står der også i sprogloven, at offentlige institutioner ikke kan afslå at modtage dokumenter skrevet på russisk, engelsk og tysk.
"Hvis russerne går til en offentlig institution, så kan de bruge deres eget sprog, mens det kræves, at de ansatte kan russisk. Derfor har vi brug for en ny lov, så russerne tvinges til at lære lettisk," siger Dzintra Hirsa, en pæn midaldrende kvinde, der er ansat ved Riga Kommunes Sproginspektion. Inspektionens opgave er at tjekke, om sproglovene bliver overholdt. Det foregår ved, at sproginspektørere på eget initiativ - eller som reaktion på klager - tager ud på institutioner eller i butikker og tjekker, om de ansatte kan tale lettisk på det krævede niveau, og om de har et sprogcertifikat, der kan bevise det.
Og selvom der kun er 18 sproginspektører i Letlands i alt 26 regioner, så mener Dzintra Hirsa og hendes chef Maris Birgzgalis, at sprogpolitiet er en vigtig motivationsfremmende faktor.
"Vi kan selvfølgelig ikke nå at tjekke ret mange, når vi ikke er flere. Men sammen med kravet til sprogcertifikat og sprogtesten, der kræves for at få statsborgerskab, så har det hjulpet utrolig meget. Flere russere er blevet motiveret til at lære lettisk," siger Maris Birgzgalis, en høj, tæt mand i et mørkeblåt jakkesæt, der er stilfuldt, men lidt gammeldags.
"Det giver heller ikke mening at have en lov, uden at der også er en kontrolinstans, der kan signalere, at det er alvor," forklarer han, mens han holder hånden over den slidte grønne bog, der indeholder sproglovene beskrevet på lettisk, engelsk og russisk.

Alvorens time
For den arbejdsløse mand på scenen i den offentlige bygning i udkanten af Riga er alvorens time kommet. De indledende fraser er overstået. Nu skal der samtales.
"Hvis du kommer ud for en ulykke og ødelægger din bil, hvordan skal du ifølge loven gøre andre bilister opmærksom på, hvad der er sket?" spørger eksaminatoren Vija Piese.
Kun lyden af skrivende blyanter bryder den larmende tavshed. Efter den mundtlige test, skal hver eksaminand skrive en A4-side om deres arbejde, som endeligt afgør hvilket niveau, der kommer til at stå på deres certifikat.
Efter et par uendelige lange minutter, som for alvor har kaldt sveden frem på mandens pande, bryder Vija Piese tavsheden. Hun forklarer, at det ikke kan betale sig for ham at tage den skriftlige del af eksamenen. Han vil ikke kunne hive præstationen op på det krævede niveau to. Til gengæld tilbyder hun ham at komme tilbage efter en måned, hvor han uden at betale de tre lat - ca. 35 kr. - som sprogtesten koster for arbejdsløse, kan forsøge sig igen.
"Men det er allerede i næste uge, jeg skal give svar på, om jeg vil have jobbet hos politiet," svarer manden fortvivlet, mens han kigger ned på sine hænder og den røde plastikpose.
De tre russere, der er i gang med den skriftlige opgave, er holdt op med at skrive, men deres øjne er stadigvæk rettet mod papiret, mens deres landsmand traver tungt op af trapperne til teatrets bagerste række, hvor udgangen er.

Letter i mindretal
Årsagen til letternes hårde linie på sprogområdet skal findes i en indgroet frygt for, at sproget helt uddør. I næsten 50 år var russisk officielt statssprog i landet, og med importen af russisk arbejdskraft i sovjetårene er 32 procent af landets indbyggere i dag russere, mens kun lidt over halvdelen, 52 procent, er letter.
Det er særligt i storbyerne letterne føler, at deres sprog er truet.
"Letterne lever, som om de er en minoritet. I Riga er kun 36 procent af indbyggerne letter, og i de syv største byer er russerne i flertal," siger lederen af Sproginspektionen, Maris Birgzgalis.
Og netop fordi lettisk ikke dominerer i bymiljøet, mener Dzintra Hirsa, at sprogloven skal strammes op, så det bliver lovpligtigt, at alle offentlige møder og arrangementer skal foregå på lettisk.
"Russisk er et internationalt sprog, og det er det officielle sprog i en meget stor nation, så det er meget stærkere end det lettiske sprog. Derfor er det nødvendigt, at vi giver det lettiske sprog nogle fordele," siger hun.
De afviser også begge, at landet skulle indføre russisk som officielt statssprog på lige fod med lettisk.
"Problemet er, at to officielle sprog i praksis vil betyde, at russerne taler russisk og letterne taler lettisk og russisk. For næsten alle lettere er tosprogede, mens russerne kun taler russisk. Med to officielle sprog vil udviklingen blot fortsætte og folk vil før eller siden kun tale russisk," siger Maris.

Dovne russere
I teatersalen har 33 årige Igors Melehins netop modtaget sin dom af det kvindelige censorkorps, og hans smalle ansigt er ét stort smil.
"Jeg skulle bruge niveau to for at kunne sige ja til et job som salgsassistent, men jeg fik niveau tre," siger han stolt.
Men det er også nu, han skal ud med sin glæde, for på hans nuværende arbejdsplads - en fabrik der fremstiller elektroniske komponenter - arbejder der hovedsageligt russere. Og blandt dem er det ikke populært, ligefrem at have stræbt efter den perfekte lettiske accent.
"Jeg synes kun, det er rimeligt, at man skal kunne sproget og kende landets traditioner og præsident, hvis man har boet her hele sit liv. Men blandt russere kan man ikke have den holdning. De fleste opfatter Boris Jeltsin som deres præsident," forklarer Igors.

Lovene hjælper
Sproglovene har hjulpet, og de fleste russere taler i dag en smule lettisk.
Men den frivillige tvang har også en række bivirkninger. Blandt andet viste en undersøgelse foretaget af Det lettiske Sproginstitut, at kun 30 procent ud af 1.000 adspurgte skoleelever føler, de hører til Letland. Derimod var det overraskende, at det tilsvarende tal for voksne var 73 procent.
"Det var meget skuffende, for disse unge mennesker er Letlands fremtid. Vi må virkeligt arbejde for at få dem til at føle sig hjemme her, så de føler et ansvar over for landet og for at landet udvikler sig sådan, at de også kan være stolte af at bo her," siger Ieva Zuicena, en tænksom, spinkel kvinde, som leder instituttet. Hun mener at undersøgelsen er et bevis på, at man godt kan tvinge folk til at lære lettisk, men man kan ikke tvinge dem til at elske det.
"Folk behøver tid til at lære sproget, tid til at ændre holdning, tid til at tilhøre landet. Og her må vi arbejde med både russerne og letterne, for letterne er krænkede - og med god grund - og de stoler ikke på russerne. Men man kan ikke bygge en fremtid på en negativ følelse," siger Ieva Zuicena.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu