Læsetid: 4 min.

Kina drømmer om at blive verdens næste rummagt

1. oktober 1999

Kina arbejder hårdt på at komme med i den lille ekslusive gruppe af lande,
der kan sende mennesker ud i rummet

Rumambitioner
BEIJING - Knap er månefesten forbi, før kineserne igen retter blikket mod himlen. Måske vil en mand snart blive skudt ud i rummet med en kinesisk raket af den type, der bærer det stolte navn Den Lange March.
I flere uger har Beijing summet af rygter om, at opsendelsen skulle finde sted i forbindelse med festlighederne den 1. oktober. Det ville med ét slag vil føre Kina ind i den lille, eksklusive klub af verdensmagter, der er i stand til at sende mennesker ud i rummet.
"Om det bliver i denne uge, inden årets udgang eller i 2000 - det betyder ikke noget. Det vil ske under alle omstændigheder," siger en vestlig ekspert. "For det er et af de store mål, kineserne har sat sig, og de behersker næsten helt den nødvendige teknik."
Hensigten er at fuldføre en udvikling, som begyndte for næsten 30 år siden, den 24. april 1970, da en raket af typen Den Lange March 1 blev opsendt fra et sted i Gobi-ørkenen. Dens navn var Dongfanghong (Østen er rød) - et populært Mao-citat.

Langt endnu
Siden er kineserne nået langt, men ikke helt langt nok. Det ville fryde dem at overskride tærsklen til det nye århundrede med at vise, at deres land kan måle sig med USA og Rusland, og i hvert fald overgå Europa. Det var trods alt et af Maos store mål, som den officielle engelsksprogede dagblad China Daily minder om i denne tid.
For nylig understregede ministerpræsident Zhu Rongji, at "beslutningen om at producere atomvåben og udforske rummet blev taget af Mao Zedong i 1960'erne og 1970'erne for at rokke ved visse store landes overlegenhed, styrke Kinas forsvarsevne og bevare verdensfreden.".
På et tidspunkt, hvor Kina i stor stil åbner sig mod omverdenen og bekendtgør sin vilje til at blive en moderne stormagt, synes det altså at være lederne magtpåliggende at minde om landets teknologiske kapacitet - og om, at militærmagt er nært forbundet med magten i rummet.

Sløret løftes
Kina har i årevis arbejdet på sit rumprogram, men først for to måneder siden blev det officielt.
"Vi forsøger at skabe et gennembrud inden for rumteknologi i slutningen af dette århundrede eller begyndelsen af det næste," sagde Zhang Lihui fra Organisationen for Rumforskning og -teknologi til Libération den 21. juli. Siden har der været tavshed, og repræsentanter for myndighederne nægter at udtale sig om emet.
"Kineserne er stadig på et forberedende stadium. Det er ikke særlig sandsynligt, at de vil begynde med at sende en mand ud i rummet. Men de kan godt snart opsende en ny raket med en ubemandet rumkapsel for at sikre sig, at de virkelig behersker hele teknikken," forklarer en ekspert.
Tilfældigvis er både affyringsraketten og kapslen i de seneste måneder blevet 'afsløret' af Vesten, den første på China Aerospace Corporations prøveområde, den anden på - Internettet. Den nye raket, hvis affyringssystem allerede er afprøvet med succes, skal være døbt Den Lange March 2F.
Den skal være en videreudvikling af Den Lange March 2E og menes at være i stand til at placere mere end 12 ton udstyr i rummet. Den største raket, Kina i øjeblikket råder over - Den Lange March 3B - har kun en kapacitet på fem ton.
Kapslen, der formentlig er af samme type som den russiske Soyous, har i nogle dages kunnet ses på Internettet. Billederne er angiveligt taget af en lokal arbejder, der gerne ville tjene lidt ekstra.
En lille håndfuld kinesiske kosmonauter skal holde sig klar på en af de tre affyringspladser (Xichang, Tiochuan og Taiyuan). To af dem skal for nylig være vendt hjem fra Rusland, hvor de har gennemgået en særlig træning.
"Men kineserne vil nok ikke løbe risikoen ved at opsende et menneske første gang. De mangler endnu en del forskning i, hvordan mennesker og dyr kan overleve i rummet, og hvad der sker, når rumfartøjet vender tilbage til jordens atmosfære," mener en videnskabsmand.

En æressag
Den kinesiske affyringsrakets driftsikkerhed er et andet problem. De tre uheld i januar 1995, februar og august 1996, som førte til tabet af tre amerikanske telekommunikationssatelitter, er stadig i frisk erindring.
Siden er flere opsendelser gået godt. Men Kina kan ikke længere tillade sig at efterlade den mindste tvivl om sikkerhed og funktionsdygtighed - om ikke andet så af hensyn til forsikringen og konkurrenceevnen. Landet vil gerne forøge de ni procent af verdensmarkedet for opsendelse af satelitter, det har haft siden 1996.
Planerne om at opsende et bemandet rumfartøj ved hjælp af en kraftigere affyringsraket er derfor en tredobbelt satsning for Kina: kommercielt (der er et enormt marked at erobre), teknologisk (for at hævde sig som en uundværlig partner på området), og politisk (som en magtdemonstration).

© 1999 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her