Læsetid: 2 min.

Kommuner: Lav ydelse hæmmer integration

13. oktober 1999

Integrationsloven er generelt god nok. Men den lave ydelse til flygtninge er diskriminerende, siger kommunerne

Hvordan skal flygtninge blive integreret, når de lever i fattigdom? Det spørgsmål blev i går debatteret på en høring om Integrationsloven.
Høringen på Christiansborg var arrangeret af Netværket for ændring af Integrationsloven, som består af 36 organisationer, der arbejder på at få ændret den omstridte integrationsydelse.
Professor, dr. jur. Jens Vedsted-Hansen henviste til FN's flygtningekonvention fra 1951, der kræver, at staterne med hensyn til offentlig hjælp og understøttelse skal give flygtninge samme behandling som deres egne statsborgere.
"Der er ingen tvivl om, at vi har en ubetinget ligebehandlingpligt," sagde han.
Han kritiserede regeringen for, at hele lovprocessen har båret præg af et lemfældigt forhold til bestemmelserne i flygtningekonventionerne.
Ifølge Netværkets organisationer er konsekvenserne af integrationsydelsen, at flygtningene har så store økonomiske problemer, at de trods gode intentioner ikke har overskud til at blive integreret i samfundet.

Integration i praksis
Repræsentanter fra Vejle, Haslev, Skagen og Lyngby Tårbæk Kommune fortalte om deres erfaringer med den nye integrationslov i praksis.
De fire var enige om, at Integrationsloven på mange måder er et fremskridt, fordi den opfordrer til lokalt engagement. Det er integrationsydelsen, der er problemet.
"Det er jo ikke billigere for flygtninge at leve end for alle andre. For mig at se er der ingen tvivl om, at integrationsydelsen er årsagen til, at vi ikke kan gennemgøre den integration, vi gerne vil," sagde Mogens Stilhoff, formand for socialudvalget i Haslev.
Pernille Djurhuus, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, kunne supplere med en undersøgelse, hvor 130 kommuner, som tilsammen har 1135 flygtninge og familiesammenførte, er blevet spurgt.
Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt oplever problemer med flygtningenes dårlige økonomi.
"Flygtningene tvinges til at søge enkeltydelser til eksempelvis transport og medicin. De bliver vænnet til at være sociale klienter, der skal stå med hatten i hånden hver gang, der sker noget uforudset. Og det var netop det, vi ville undgå," sagde Pernille Djurhuus.

Evaluering
Efter aftale med FNs flygtningehøjkommissariet, UNHCR, er Indenrigsministeriet i gang med en evaluering af Integrationsloven.
Morten Ejrnæs, lektor ved Den Sociale Højskole i København mener imidlertid, at evalueringen, som skal være afsluttet ved årsskiftet, er tilrettelagt på en sådan måde, at den ikke kan bruges til at vurdere, om flygtninge er dårligere stillet end danske statsborgere: "Problemet er, at man ikke har udvalgt danskere, der kan fungere som sammenligningsgrundlag. Uden det kan UNHCR jo ikke vurdere, om flygtningene bliver diskrimineret," siger han.
Netværket er af samme grund i gang med at indsamle konkrete eksempler på, at flygtninge har et lavere rådighedsbeløb end danskere på kontanthjælp.

Fakta - Integration
Integrationsloven, der trådte i kraft 1. januar 1999, indebærer, at kommunerne skal stå for integration af flygtningene.
Alle flygtninge, som har fået opholdstilladelse efter den 1. januar, skal gennemgå et treårigt integrationsforløb, der omfatter danskundervisning, introduktion til samfundet og aktivering.
Flygtninge får 5.130 kr. om måneden, mens en dansk kontanthjælpsmodtager til sammenligning får 7.180 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu