Svajryggede, fladbarmede, overalmindelige modeller viser, at kroppen er lige så foranderlig som tøjet. Men skal også signalere, at vi er OK, som vi er
Kroppen som kampzone
Modellerne i internationale modefotografier fremstilles i svajryggede positurer, med ekstremt lange ben eller arme, fladbrystede og hulkindede.
Eller slet og ret som dukker, hvor huden er skinnende og øjnene livløse - forvekslingen med stormagasinernes mannequin-dukker ligger lige for.
De internationale modefremvisninger i Milano, London eller Paris fjerner sig mere og mere fra den verden, hvor tøj faktisk bliver solgt og bliver til gigantisk iscenesatte shows. Samtidig udfordres forestillingen om kroppens naturlighed.
"Kroppen er lige så foranderlig som tøjet og kan formgives i alle retninger. Stik imod hvad der er naturligt og på mange måder ikke særlig smukt - nogle gange nærmest perverst fremstillet," siger lektor Anne Jerslev, Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet.
Fremstillingen af kroppen fortæller en historie om individets formbarhed. Når kroppen kan forandres i det uendelige, kan individualiteten også, påpeger Anne Jerslev.
Men modellerne i de internationale modeblade er ikke identifikationsmodeller. Dertil er de for kunstige, mener Jerslev. Magasinerne er snarere kunstmagasiner, hvor det ligesom på catwalken er selve iscenesættelsen og konceptet, der er afgørende.
Erkendelse i reklamer
Forskningsassistent John Thorup, Institut for Film- og Medievidenskab har studeret unges forhold til reklamer. Han mener, at visse reklamer i dag har samme rolle som kunsten og giver mulighed for refleksion. "Kroppens foranderlighed i reklamen giver de unge mulighed for at reflektere over den fremmedfølelse, der gør sig gældende specielt i de unge år, hvor kroppen forandres," siger John Thorup.
"Mange af de unge siger: 'Sådan har jeg også følt det' om noget, de oplever i en reklame. Den kan gengive en fornemmelse, man har, og på den måde bane vej for erkendelse ligesom kunsten."
John Thorup og Anne Jerslev afviser, at billeder af anoreksitynde piger skulle føre til, at unge udvikler spiseforstyrrelser.
"Det er snarere kropsbevidstheden i vores kultur - f.eks. Sundhedsstyrelsen kampagner for at spise sundt og ikke fedt osv. samt voksnes misforståede bekymring for deres børns kost, der skubber til vores opfattelse af kroppen. Børn skal jo passe på med fedt i samme grad som voksne. Skønhedsidealet videreformidles selvfølgelig via reklamer. Men det er ikke markedet, men vores kultur, der gør os følsomme," mener John Thorup.
Det overalmindelige
Ifølge en af modeverdenens egne, designer Lennart Raaholt, der i mange år bl.a. har levet af at opfange nye tendenser, er man på vej væk fra det kunstige ved at bruge skæve modeller og iscenesætte dem i uæstetiske positurer.
For få år siden var det de såkaldte supermodeller, der dominerede catwalken og modefotografierne. De var fantastiske, syntetisk hårdtpumpede superpiger. Men tiden kunne ikke klare mere af den kunstige naturlighed, påpeger Raaholt:
"I stedet begyndte vi at gå efter forskellige typer, der var det modsatte af de perfek-
te kroppe: almindeligheder eller overalmindeligheder. Kroppe, der var skrøbelige, havde spinkle skuldre, tynde arme osv. Hvis man søger væk fra det skråsikre look, så er det oplagt at gå efter de lidt søgende, tvivlende kropsidealer."
Modeverdenen gik ikke efter det syge, anorektiske look, hævder Raaholt. "Udviklingen faldt sammen med et kæmpeproblem, vi har med spiseforstyrrelser. Det problem har en helt anden baggrund," siger Raaholt.
"I stedet forsøger modeverdenen at sige: 'Det er okay, du er fladrøvet, fladbarmet og rundrygget. Vi fanger dig, fordi du er en personlighed, og du er mere i samklang med dig selv end en bestemt, iscenesat idealtype.'"
"Så løber du selvfølgelig risikoen for at blive del af en ny iscenesættelse. Men sådan er betingelserne. Vi lever med, at vi tildeles roller og spiller en individualitet, der er omskiftelig," siger Lennart Raaholt.
- Tror du, at de, der ser modefotos, tænker over, at budskabet er, de bare skal være sig selv?
"Hvis de ser godt efter, kan de genkende sig selv. I dag står vi over for en meget begavet målgruppe blandt den yngre generation, der er meget reflekterede og forholder sig nuanceret til deres egne muligheder," siger Lennart Raaholt.
Han mener, at modeverdenen er blevet langt mere nuanceret og sender mange sammensatte signaler.
Mandlige modeller med succes for tiden har nærmest kvindelige kroppe - men de er også mere naturlige end en supermuskuløs Marcus Schenkenberg. De hviler mere i sig selv, mener Raaholt:
"Selvfølgelig ser vi røv, pik og patter og reklamer, der bruger sex for at sælge. Men det er nærmest gammeldags. Det vi tænder på i dag og i overmorgen er sammensat omkring sensualitet og noget metafysisk pirrende."
Reflektere kritik
John Thorup ser modeverdenen og reklamernes iscenesættelse som en reaktion på debatten om reklamebilledets falskhed og kunstighed.
Et billede af en model, der føres ved armen, iklædt en gennemsigtig latexdragt med en hætte på hovedet reflekterer den ultimative objektgørelse af modellen. Mens modeller halvt med ryggen til og sorte ansigter i de nye reklamer for tøjmærket Diesel kan læses som en kommentar til, at folk underkaster sig modens luner i stedet for at udtrykke deres egen personlighed.
"Man prøver at imødekomme de værdier, der ligger i at forholde sig kritisk til mode-og reklamebilleder," siger John Thorup.
På den måde har reklame- og modeverdenen opslugt kritiske grupper.
"Selv de grupper, der tidligere holdt sig uden for forbrugskulturens kredsløb, er nu blevet inddraget. Humanistisk fakultet var f.eks. anti-forbrugersamfundets højborg. I dag er vi alle sammen totalt modesmarte. Reklameverdenen har opdaget, at denne gruppe er interessant som trendsættere, fordi de sætter individualitet meget højt og interesserer sig for kvalitet, stil og æstetik. Derfor spilles der på deres ambivalens i forhold til reklamer."
- Producenterne har vundet over reklamens kritikere?
"Nej, industrisamfundet har vundet. Vi har jo ikke tid til at sy eller strikke vores eget tøj længere," siger John Thorup.
*Tidligere artikler i serien er er bragt den 2., 4., 6., 8. og 15. oktober.
