Læsetid: 3 min.

Kynisk kærlighed

23. oktober 1999

Den sydafrikanske favorit til årets Booker-pris er en ubarmhjertig bog om lidenskab og skændsel

Ny bog
På mandag uddeles den britiske Booker-pris for 31. gang. På shortlisten over de seks nominerede, der som sædvanlig har vakt forargelse, begejstring og debat, er nyudgivelser af store navne som Salman Rushdie og Vikram Seth sprunget over. Til gengæld har forfatteren til årets favorit (det er han ifølge The Daily Telegraph, Evening Standard og flere engelske bookmakere) modtaget prisen en gang før.
Den sydafrikanske forfatter J.M. Coetzee blev belønnet i 1983 for romanen Life & times of Michael K. Coetzee er nomineret for romanen Disgrace, der endnu ikke er udkommet i dansk oversættelse, og vil, hvis han vinder, være den første dobbelt-modtager af den eftertragtede pris.

Skændsel
Disgrace er, ikke overraskende for Coetzee-læsere, en ubarmhjertig roman. Titlen, som på dansk bedst kan oversættes til 'unåde' eller bedre 'skændsel', hentyder i første omgang til den situation, en litteraturprofessor ved University of Cape Town hensættes i, da han kommer under anklage for at have misbrugt sin magt i et seksuelt forhold til en studerende.
Så langt befinder vi os stadig i et univers, Jan Sonnergaard kunne have digtet op. Men skændslen har hos Coetzee flere lag og lever i romanen videre i mange skikkelser uden, og det kan slås fast med det samme, at blive tilfredsstillende udryddet eller afklaret af personer eller forfatter.
Den litterære professor, David Lurie, erklærer sig skyldig uden anger på universitetet, smides ud i unåde og begiver sig ud i den tørre veld til sin datters farm i provinsen Eastern Cape.
Derude, som overalt på Sydafrikas store landbrugsarealer, er brutale overfald og mord almindelige fænomener på de store, øde boer-farme. Men da overfaldet kommer, rystes Lurie i sin grundvold, og tvivlen og angeren spirer for første gang i hans sind.
Samfundets sygdom
Bogens emne er skændslen, men også kærligheden og lidenskaben, den lidenskab der mister sin graciøsitet ('dis-grace'), når den lever i brystet på en gammel, uskøn mand. Når lidenskaben bliver til noget, anstændige mennesker vender hovedet bort fra. Eller når lidenskaben bliver til overgreb, til uret, der lever videre i generationer, uopretteligt og som en sygdom.
Uretten optræder i bogen som en kræftknude, der lever latent i det sydafrikanske samfund. Det er en sygdom uden kur, der findes kun symptombehandling. Derfor efterlades læseren også uden håb og uden forløsning.
Coetzee er efter nogles mening (deriblandt min beskedne) Sydafrikas bedste forfatter, men han er sikkert også den mest udskældte. Hans vestlige orientering, teoretisk og filosofisk, er siden debuten med Dusklands i 1974 faldet politiske kritikere for brystet. Han er blevet kaldt undvigende og masturbatorisk i apartheid-tiden, hvor hverken kunstnere eller håndværkere kunne undslå sig fra at bidrage til the
struggle i alt, hvad de producerede. Det er en fejl. For ingen har som Coetzee igen og igen spiddet, udleveret og gennemarbejdet den sydafrikanske tilstand med alle dens elementer af udnyttelse, overlevelse, forståelse og forrædderi.

Europæisk afrikaner
Coetzees splittelse mellem vesten og syden (der på mange måder er det sydafrikanske dilemma inkarneret) udleves på provokerende vis i Disgrace, hvor hovedpersonen møder sin verden gennem et filter af Byron-breve, (uoversatte) Rilke- og Dantecitater og famlende overlegenhed.
Som et gennemgående akkompagnement til handlingen i Cape Town og på farmen spiller en kammeropera, han vil skrive om Byrons sidste elskerinde Teresa, en opera, der på samme tid fremstår som et dekadent tidsspilde og som et spejl af det komplicerede forhold, David Lurie indgår i til sine elskerinder, sin datter, sine overfaldsmænd.
Denne bog demonstrerer frem for alt J.M. Coetzees skarpe blik og hans åbne øjne for de svagheder, andre gemmer i en skuffe i underbevidstheden. Han skriver om kærlighed som en kirurg, der dissekerer et organ, og den sjælelige kirurgi er også hans egen interesse: hvordan mennesker kommer i kontakt med hinanden og trænger under overfladen, ind til svagheder og styrker, fortrængninger og fordomme. Skrivestilen er blevet mere traditionel, men pennen er ikke blevet sløvere.

Øvrige nominerede
De øvrige nominerede til årets Booker-pris er: indiske Anita Desai med Fasting,
Feasting (Chatto & Windus), engelske Michael Frayn med Headlong (Faber & Faber), skotske Andrew O'Hagan med Our Fathers (Faber & Faber), egyptisk/engelske
Ahdaf Soueif med The Map of Love (Bloomsbury) og irske Colm Toibin med The Blackwater Lightship (Picador).

*J.M. Coetzee: Disgrace. 219 s., 14.99 pund, Secker & Warburg. Udkommer på dansk hos Hekla i foråret 2000

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her