Læsetid: 4 min.

Lafontaines sene hævn over Schröder

18. oktober 1999

Efter syv måneder bryder den politiske pensionist Oskar Lafontaine tavsheden med en erindringsbog, hvor Tysklands tidligere finansminister smugler sit politiske manifest ind ved hjælp af pinagtige afsløringer

BERLIN - "Hver gang noget gik galt på grund af kansleren, som ved 630-mark-jobbene, ved de økologiske skatter, ved pensionerne eller erhvervsskattereformen, slog kansleren i bordet (...) og andre blev draget til ansvar for fejlbedømmelserne," skriver Oskar Lafontaine i Das Herz schlägt links. Bogen, der udkom i sidste uge, handler om hans sidste 10 år i toppen af tysk politik:
Den beskriver perioden fra kniv-attentatet og forbundsdagsvalget i 1990, over kuppet mod partiformand Rudolf Scharping i 1995, til socialdemokraternes sejr ved valget sidste år og tiden som finansminister i Gerhard Schröders kaotiske kabinet.
I starten var Lafontaine og Schröder våbenfæller, de tilhørte den såkaldte barnebarnsgeneration efter Willy Brandt, og hjalp hinanden under valgkampene i deres respektive delstater, Saarland og Niedersachsen.
De var vel nærmest venner, sås endog privat.

Venskab på tid
"Det bedste venskab mellem mænd tager skade, hvis konerne ikke kan sammen," skriver han.
Men det var et venskab på tid. Da valget 1998 nærmede sig, havde de begge lyst til titlen som kanslerkandidat. Desværre for Lafontaine klarede Schröder sig over al forventning ved det forudgående valg i Niedersachsen. Partiformand Lafontaine slugte sine ambitioner.
"Mit kammeratlige 'Nå, kandidat' beskrev han i fjernsynet, som om jeg havde bedt ham om at overtage kansler-kandidaturet, og som om han havde imødekommet min bøn," ærgrer Lafontaine sig. Schröder sårede ham flere gange i denne tid, Lafontaine bed smerten i sig.
"Fuld af forhåbning havde jeg efter denne storslåede valgsejr satset på, sammen med Gerhard Schröder, at iværksætte en reformpolitik mod den fremherskende neoliberalisme."
Regeringens første måneder blev kaotiske, kløften mellem "modernisereren" Schröder og "omfordeleren" Lafontaine dybere.
I sin bog undlader han heller ikke at gøre opmærksom på, hvilke omkostninger 30 år i spidsen af SPD har krævet - attentatet i 1990, der kunne have kostet ham livet, og et begrænset familieliv:
"Det faldt mig altid meget svært at forlade huset, når Carl Maurice (Lafontaines søn, red.) grædende rakte armene ud efter mig, og ikke ville lade mig gå."
Efter fem måneder som finansminister tog han sin afsked, samtidig overlod han posten som partiformand til Schröder.
Hvorfor opgav han sit parti, som han ofret så meget for?
"Jeg håbede, at han som partiformand ville nærme sig partiet og opgive sin hidtidige vane med at profilere sig på partiets bekostning," skriver han.

Politikkens Dietrich
Først var han besluttet på at blive politikernes svar på Marlene Dietrich - tavs og tilbagetrukke. Skuffelsen over Schröders neoliberale kursskifte, der blev indvarslet med det såkaldte Schröder-Blair papir, og bitterheden over, at alle regeringens fadæser stadig læsses af på ham, fik ham imidlertid til at skrive bogen Das Herz schlägt links.
Dommen over Schröder er nådesløs: Kansleren er uegnet, han har ikke begreb om Europa og Verden, og han svigter vælgerne med sin neoliberalisme.
"Neoliberal" er det værste skældsord Lafontaine kender.
Også den gamle ven Joschka Fischer fra koalitionspartneren De Grønne afregner Lafontaine med:
"Næppe var Joschka Fischer blevet udenrigsminister, før han hang ved Madeleine Albrights læber og ligefrem sværmede for hende."
Kosovo-krigen finder Lafontaine stadig utilgivelig. At netop De Grønne støttede den, er for ham et eksempel på, at partiet består af ryggesløse karriereryttere.
Flere andre ledende politikere bliver demaskeret - f.eks. Lafontaines afløser som finansminister, Hans Eichel, der i sin tid som Hessens ministerpræsident bønfaldt Lafontaine om ikke at "gøre noget slemt" før delstatsvalget i foråret. En medfølelse Eichel efterfølgende selv undlod at vise socialdemokraterne i Saarland, Brandenburg, Thüringen og Sachsen, som Lafontaine noterer.
Afsløringerne af regeringen, dens fejl og dens uærlige medlemmer har de seneste uger domineret den politiske debat i Tyskland.
Utallige avisatikler og tv-udsendelser har endevendt hans udfald mod eks-kollegerne, og interessen er stor: I løbet af den første uge er bogen blevet en bestseller med mere end 300.000 solgte eksemplarer.
Når Lafontaine i medierne stilles til regnskab for sin udåd, svarer han:
"Det er typisk, at boulevardbladene går efter de nemme overskrifter, man skal læse hele bogen."

Ingen undskyldning
Lafontaines svar er ikke nogen undskyldning for indiskretionerne - svaret er selve nøglen til forståelsen af hans strategi: Afregningen er naturligvis en sen hævn over Schröder, Fischer og alle de andre, men afsløringerne tjener samtidig som den trojanske hest, der skal lempe Lafontaines politiske program (eller testamente) ud til læserne.
Skandalerne er den kulørte indpakning om kapitlerne om en ny global finansstruktur, det fransk-tyske forhold, mediesamfundet og neoliberalismen.
Lafontaine vil simpelthen tale socialdemokratisk politik igen: Han ser med vrede på, at valutaspekulanter kan drive hele verdensdele ud i kaos. Han er ked af, at den tysk-franske akse i EU-politikken visner bort, fordi Schröder ingen historisk indsigt har og blot henter sin tanketomme inspiration hos "angelsakserne."
Tyskland er afhængig af EU's udbygning, det er de skeptiske briter ikke.
Mediesamfundet betragter Lafontaine med sorg - det isolerer menneskene. En isolation, der forstærkes af den fremvoksende neoliberalisme, hvor alle bliver henvist til løsarbejde i evig kamp for den personlige overlevelse.
Om læserne vil springer disse vigtige kapitler over, vil den kommende tids politiske debat vise. Det hører til sjældenhederne, at en politisk bog køres fra trykkeriet i lastbiler. Og hvis projektet mislykkes, må Oskar Lafontaine vandre grædende i banken.

Politisk afregning
*Oskar Lafontaine: Das Herz schlägt links. Econ Verlag, München.
310 sider med ill., 39.90 D-Mark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu