Læsetid: 3 min.

En landsfader træder tilbage

30. oktober 1999

Et Makedonien præget af krigen i Kosovo og økonomisk krise vælger ny præsident i stedet for landsfaderen

Kiro Gligorov
For første gang i en af de stater, der opstod af det gamle Jugoslavien, træder statslederen nu tilbage. Det er Makedoniens 82-årige landsfader Kiro Gligorov, hvis præsidentpost er på valg i morgen. Gligorov ledte Makedonien til selvstændighed i 1991 - det eneste tilfælde, hvor en republik rev sig fredeligt løs fra Jugoslavien.
Men Kiro Gligorov advarer om, at Makedonien langt fra er sikret som stat.
"Alle vores naboer drømmer om at skabe større stater, et Storbulgarien, et Storserbien eller et Storalbanien," siger præsident Gligorov. Han mener også, at han måske har været naiv i at tro, at Makedonien kunne blive eksempel på etnisk tolerance i et ellers intolerant hjørne af Europa. Gligorov blev i 1995 udsat for et attentat, der sårede ham hårdt - gerningsmændene er aldrig fundet.

Etniske spændinger
Makedonien, der tæller to millioner indbyggere, er truet af indre spændinger mellem flertallet af slaviske makedonere og et albansk mindretal på omkring 25 procent. Nogle iagttagere tror, at albanerne i Makedonien er fristet til at gribe til våben lige som deres albanske brødre i naboområdet Kosovo
Men det afviser en af de albanske præsidentkandidater. "Krigen i Kosovo har ikke øget spændingerne mellem albanere og makedonere," siger Muhamed Halili, der er Makedoniens ambassadør i Danmark og en af to albanske kandidater.
Halili kommer fra det moderate albanske parti PDP, mens den anden albanske kandidat kommer fra det mere nationalistisk-indstillede DPA. Det menes at arbejde for en forbundsstat mellem albanerne og makedonere i Makedonien.
Muhamed Halili kritiserer, at hans albanske kollega og flere af de andre præsidentkandidater har udnyttet krigen i Kosovo ved at male skræmmebilleder om splid mellem de etniske grupper i Makedonien.

Destabilisering?
Muhamed Halili mener i stedet, at et af de største problemer i Makedonien er den økonomiske krise. "Den kan i sidste ende destabilisere Makedonien," mener han.
Makedoniens økonomi er ramt af krigen i Kosovo og den manglende handel med Serbien. Den ansete internationale organisation International Crisis Group har også advaret om, at Makedonien kan blive ustabilt som følge af den dårlige økonomi.
"Det har været et emne under valgkampen, at vestlige lande og organisationer ikke har holdt løfter fra maj i år om at støtte Makedonien med næsten to milliarder kroner," siger chefredaktør Saso Ordanoski fra det uafhængige tidsskrift Forum.
Kun omkring 400 millioner kroner er kommet til Makedonien for at hjælpe landet i forbindelse med krigen om Kosovo.
På trods af de manglende penge går alle seks kandidater ind for at rykke Makedonien nærmere til EU og NATO. Tidligere har Makedonien haft forholdsvis tætte forbindelser til Serbien.

Albanere uden chance
De to albanske kandidater levnes ikke mange muligheder i forhold til de makedonske kandidater.
"Vi har ingen chance for at vinde i morgen," siger Muhamed Halili ærligt om hans og hans albanske kollegas muligheder. Han planlægger derfor at vende tilbage til Danmark allerede i morgen. Anden runde af valget holdes den 14. november. Ingen af kandidaterne menes at få over 50 procent af stemmerne i første runde og dermed vinde valget i morgen.
Interessen koncentrerer sig om kandidaterne fra de to største partier. Den ene er den 43-årige Boris Trajkovski fra det nationalistiske makedonske parti VMRO-DPMNE, der er det største parti i regeringskoalitionen. Den anden er den 54-årige Tito Petkovski, som er socialdemokraternes kandidat.
Men også de to sidste kandidater fra to små partier menes at have muligheder.

Tæt løb kan ventes
Præsidentposten har mest ceremoniel betydning, men har dog noget magt i forhold til regeringen.
I anden runde kan albanerne komme til at spille en stor rolle, fordi det tegner til et meget tæt opløb. Den kandidat, der kan redde sig albanske stemmer, har gode muligheder.
"Vi vil give vores stemmer til den kandidat, der kan gøre mest for vores rettigheder, for eksempel ved at gå med til et universitet for albanerne. Men vi er interesseret i at arbejde for en makedonsk stat," siger Muhamed Halili.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her