Læsetid: 1 min.

Letland

29. oktober 1999

Areal: 64.589 kvadratkm.

Befolkning: 2,4 mio. indbyggere. Heraf er 52 pct. lettere og 34 pct. russere. Derudover: ukrainere, polakker, litauere og jøder.

Religion: protestantisk, romersk-katolsk, ortodoks

Sprog: Lettisk (officielt statssprog), russisk, litauisk.

Geografisk område: Baltikum. Nabolande: Estland, Litauen, Hviderusland og Rusland.

Hovedstad: Riga (921.000 indbyggere)

Vejen til selvstændighed:
*1939: Hitler-Stalin-Pagten betyder, at Letland bliver russisk republik
*1941: Tyskland angriber Letland. Mange letter kæmper på tyskernes side.
*1944: Sovjet generobrer Letland.
1945- : Russificering. Deportationer, henrettelser, arrestationer og forbud. 150.000 letter flygter til andre lande.
*1948-51: Tvangskollektivisering af landbruget.
*1960'erne: Stagnation. Navnlig under Bresjnev, der kom til magten i 1964.
*1985: Gorbatjov kommer til magten. Små anti-russiske demonstrationer i Riga.
*1986-87: Miljødemonstrationer.
1988: Dannelse af den Lettiske Folkefront, der på under et år får en kvart million medlemmer.
*1989: 23. august deltager letterne i en menneskekæde fra Tallinn til Vilnius. Det er 50 års-dagen for underskrivelsen af Hitler-Stalin-Pagten.
*1990: Folkefronten vinder valget. Anatolijs Gorbunovs bliver ny præsident. Letlands kommunistiske parti sprænges. Letland erklærer sig uafhængigt, men Moskva kalder beslutningen ugyldig.
*1991: De såkaldte OMON-tropper stormer det lettiske indenrigsministerium. Seks dræbes. Et kommunistisk forsøg på ny magtovertagelse afvises. Foråret igennem er der mange demonstrationer og spredte konflikter mellem sovjetiske soldater og letter. Mislykket kupforsøg i Moskva. Samtidig forsøger kommunister m.fl. at tage magten i Riga, men forgæves. Letland erklærer sig uafhængigt den 21. august. Moskva anerkender de baltiske landes selvstændighed den 6. september.
*1991-92: Folkefronten splittes i et utal af partier.

Sprogpolitikken i Estland og Litauen:
Estland har ligesom Letland et stort russisk mindretal på 29 pct. af befolkningen, hvilket også her har ført til vedtagelse af strenge sproglove, som de står fast på. Estisk tilhører sammen med finsk og ungarsk den finsk-ugriske sprogstamme, som er en af Europas ældste. Litauisk tilhører derimod sammen med lettisk den baltiske del af den indoeuropæiske sprogfamilie. Litauen er det mindst russificerede af de tre baltiske lande. Kun 9 pct. af befolkningen er russere, og litauerne kalder dem for "russisktalende litauere" og ikke bare "russere". Litauen har ingen sproglove.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her