Læsetid: 4 min.

Vi lever i kroppens tid

2. oktober 1999

Identiteten sidder i kroppen, og teknikken giver os uendelige muligheder for at forandre den - derfor gør vi det

Krop og teknik
Vi lever i kroppens tid. Nærmest besatte af at udforske og overskride grænserne for vores egne kroppe. På jagt efter et autentisk og ægte jeg.
Sådan beskriver Susanne Lundin, lektor ved Etnologisk Institut på Lund Universitet nutidsmenneskets forhold til kroppen.
"Identiteten manifesteres fysik gennem at modellere kroppen med fitness og vægttræning, og der skabes nye konturer ved hjælp af skønhedsoperationer. Der er en længsel efter at vise sit sande, autentiske jeg, og det forsøger man at fremstille med kroppen. 'Se jeg dyrker fitness, min krop er perfekt, jeg er perfekt'. Identiteten sidder så at sige uden på og ikke inden i," siger Susanne Lundin til Information.
Den svenske etnolog har blandt andet forsket i forskellige historiske perioders fokus på kroppen og redigeret bogen Kroppens Tid, der handler om samspillet mellem krop, identitet og samfundets strukturer.
Ifølge Susanne Lundin sætter det stigende antal kvinder og mænd med spiseforstyrrelser fingeren på et ømtåleligt punkt i vores krops- og sundhedsfikserede kultur.
"Spiseforstyrrelser og
anoreksipigerne sætter spot på et område i samfundet, der handler om manglende selvværd. Spiseforstyrrelserne er bare dér, hvor det går over og bliver sygeligt. Men anoreksien for eksempel synliggør de livsvilkår, det moderne menneske lever under: individualiseringen: det at vi hele tiden skal vælge vores eget liv - samt den ekstreme vilje til at forandre og påvirke kroppen."
Susanne Lundin henviser bl.a. til en ungdomsside i Sydsvenska Dagbladet, hvor unge mellem 12 og 17 år skriver om temaer, de selv tager op.
"I de senere år er kropsfikseringen blevet en meget markant del af det, de skriver om. De er meget bevidste om, at de lever under et pres og tvinger sig selv til bestemte ting for at leve op til de krav, de oplever, omverdenen stiller om, at de skal være perfekte. For eksempel sulte sig eller træne."
På den baggrund mener Susanne Lundin, at der er grund til at være bekymret for tendenserne i kulturen til overdreven kropsfiksering.
"Hvis prisen for kropsfikseringen er, at mellem hver tredje og fjerde pige er i farezonen for at udvikle anoreksi, og de piger, der får skønhedsoperationer, bliver yngre og yngre, mener jeg, der er grund til at være bekymret."

Intet er naturligt
Mennesket har altid forsøgt at forme kroppen efter de gældende kulturelle idealer. Kvinder har snøret livet ind i korsetter og fået bortopereret de nederste ribben for at leve op til kravet om den stramme talje.
"Men det, der adskiller sig fra tidligere tider, er, at vi i vores tid har fået en mængde nye tekniske muligheder for at forandre kroppen. Og samtidig med at vi har fået råd til mere, udbredes kropsidealerne til mange flere via massemedierne," siger Lundin.
Genterapi og fosterdiagnostik er et udtryk for samme radikalisering af, hvordan vi opfatter kroppens grænser.
"Med genterapien er det muligt at skulpturere og transformere i en slags mikrokosmos i jagten på det perfekte. Inden for molekylærbiologien arbejder man med at finde et middel, så fedtet ikke opbygges i kroppen, så man kan spise alle de kager, man vil. Der er sker hele tiden en omdefinering af hvad, vi opfatter som naturligt. Den nye målestok er vores teknikforandrede kroppe. Vi har teknikken, derfor bruger vi den."
Helt grotesk bliver det, når anoreksipigerne - hvis menstruation er udeblevet, så de ikke længere er i stand til at blive gravide ad naturlig vej - opsøger fertilitetsklinikker, mener Lundin. Den perfekte krop er blevet tidens nye klassebegreb, mener Lundin.
Hvor det før var begreber som rig eller fattig, kapitalist eller arbejder, er det i dag kroppen, der viser, om du er første- eller andenrangsborger. De, der har viden og råd til at disciplinere, træne og forandre kroppen, tilhører eliten.
"I 1800-tallet signalerede tykke maver rigdom og magt. I dag er det langt mere gennemgribende. En perfekt krop signalerer sundhed, skønhed, slankhed, kontrol, penge, magt. Det er jo nærmest blevet et moralsk spørgsmål, om man er sund og slank. Vi peger ud og kategoriserer hele tiden. Mange reklamer går ud på at maden skal være fedtfattig. Det ligger implicit hele tiden, at rettesnoren for mennesket er at være tynd."
Men Susanne Lundin ser også tendenser til et forsøg på at gå i en anden retning.
Der stilles krav til reklamebranchen om, at de skal holde op med at bruge anorektiske modeller.
Og den internationale skønhedskonkurrence Miss World har tilladt kvinderne at bruge bh.
"Det er netop for at modvirke, at pigerne - efter at have sultet sig - får lavet siliconebryster. Når man er skelettynd, har man jo ikke bryster. Nu kan de skubbe det, de har, op i en push-up bh," siger Susanne Lundin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu