Læsetid: 4 min.

Lidenskabens ensomhed

6. oktober 1999

Lidenskabens historie fortalt i inciterende sprogstrømme

Nye bøger
Den lidenskabelige kærlighed forbindes traditionelt med sydens hede og tørre somre. I to nye bøger fortælles lidenskabens historie med både stereotypier, originalitet og styrke: Anne-Grethe Dahms Favntag og Annette Christiansens Couscous eller brændende kærlighed.
Dahms Favntag foregår i Danmark, men i en meget hed sommer, hvor gymnasieeleven Dion får et kort, men meget hedt forhold til fruen i huset, hendes fars arbejdsgiver, Elisabeth. Det er en på samme tid næsten feudal oprørshistorie og en moderne historie om ensomhed, begær og fremmedhed. Man følger Dions tanker og tiltrækning af den modne kvinde, og sideløbende oprulles den skjulte sidehistorie om hvordan hans mor forsvandt efter at være blevet gravid med Elisabeths mand Kurt. Dion besættes af blindt had, der blandet med begæret efter den forførende kvinde bliver til en mytisk hævntrang: Ved at forføre hans kone kan han ramme manden. Ind imellem glider billedet af den begærede kvinde sammen med billedet af moderen, og samtidig føler Dion kun foragt for sin egen, passive og uvidende far, der er gået fuldstændigt i stå efter moderens bortrejse.
Dahms beskriver Dions blandede lidenskab i et mættet sansesprog der i løbet af historien ændrer temperatur fra overophedet til under frysepunktet, efterhånden som Dion 'får nok' af Elisabeth og forsøger at trække sig fri af hendes begær. Hun forærer ham et dyrt armbåndsur, som hun "klikker om hans håndled", og som hurtigt - og måske lidt for tydeligt - kommer til at symbolisere hans følelse af at blive holdt fanget af hendes lidenskab, penge og position. Fra fortrinsvis at repræsentere den begærede, men tabte mor, bliver hun i stigende grad repræsentant for den magt- og lystbegærlige arbejdsgiver. Ham der kan få hvem han vil have. Da hun til sidst rejser bort uden et ord, føler han at hans hævn er fuldbragt
Rækkevidden af historien åbner sig kun langsomt op som den tragedie den egentlig er, ikke blot for Elisabeth, og til dels hendes mand, men også i kraft af afsløringen af Dions dobbelte begær. Lidenskaben bliver til en forbandelse, som han må rense sig igennem, og først da det er sket, kan han vende sine øjne mod sine egne, den unge pige Tanja, som han kan lege og fjolle med, og som ikke forlanger mere af ham end han kan give. Det er spændende at følge Dahms forfatterskab. Favntag hører ikke til hendes dårligste bøger.

Ekspressiv stil
I Annette Christiansens Couscous eller brændende kærlighed fortælles historien om mødet mellem to fremmede, lidenskaben på tværs af kulturskel og traditioner. Dansk pige møder dreng fra Algier og følger ham dertil. Det bemærkelsesværdige i Christiansens debutbog er ikke behandlingen af temaet, men fortællemåden. Hun benytter en ekspressiv stil, der fungerer godt og på den ene side understreger den flimrende og nervøse stemning i Danmark, og på den anden side hovedpersonens døsige uvirkelighedsfornemmelse i Algieriet. Oplevelsen af ikke at kunne gennemskue hvad der sker omkring hende, gør at sanserne svækkes over for menneskelige reaktioner, men forstærkes til gengæld over for lugte, smag og hudberøring.
Midt i den eksperimenterende og spændende fortælleform præsenteres vi for nogle forbløffende stereotype typer: Den underdanige Bente, der er gift med Mohammed i Danmark og siger: "Jeg føler mig kompliceret, når jeg er i Danmark." Den gnistrende sydlandske skønhed, Khaled som hun falder pladask for og følger til det fremmede land uden stort set at kende ham. (Da de i Danmark elsker første gang, sætter hun Kim Larsens Kvinde min på: "Da han trængte ind i hende, gik pladen i hak, og Kim Larsen sang 'min' 'min' 'min' i det uendelige."). For ikke at tale om hans gamle, syge bedstemor, der ligger i sengen og er "en magnet af ro".

Sjælerenselse
Hovedpersonen Maria lader sig undervejs bekræfte i den stereotype opfattelse af at være dansk kontra algerisk kvinde. Også hun kommer til at føle sig mindre kompliceret i Algier end hun gør i Danmark. Den spiseforstyrrelse hun har pådraget sig efter en voldtægt nogle år forinden, forsvinder gradvist. På samme måde får hun aflagt sig sine vestlige klude og antager den korrekte kvindedragt, inklusive tørklædet.
Til sidst erkender Maria at hun ikke kan aflægge sig selv for at gå i et med det fremmede. Den spaltning hun foretager af sit jeg på rejse derned, heles igen til sidst, idet hun drikker af sit eget vandspejlbillede, men smerten og længslen sidder stadig i hende.
Annette Christiansen kan virkelig skrive, på en både original og inciterende måde. Men den meget ekspressive stil har også sine omkostninger. Den på samme tid meget begrænsede og meget følelsesbundne synsvinkel fordrer stærk indlevelse, samtidig med at man meget tidligt må tage afstand fra den naivitet og passivitet, Maria er præget af. Den brændende kærlighed mellem de to virker mere som udspekuleret forførelse fra hans side, understreget af hans ven, Mohammeds tydelige udnyttelse af den danske kone, Bente, der meget bekvemt har skaffet ham et dansk pas.
Lidenskaben som total-hengivelse bliver således i begge bøger betvivlet, og begærets berettigelse kommer til at ligge i dets tilbud om terapeutisk sjælerenselse. Samtidig tematiserer bøgerne også lidenskabens ensomhed. Bag den stærke passion ligger i begge tilfælde en stor ensomhed, en afstand og en smerte. Der veksles ikke mange ord mellem fruen og gymnasieeleven, og for Maria og Khaled ligger der i forvejen en sprogbarriere. Oplevelsen af at kroppen og følelserne følger sit eget spor, og at fornuften er koblet fra, gør nok godt øjeblikket, men giver efterveer, for Maria også i form af en uønsket graviditet og efterfølgende abortering.

*Annette Christiansen: Couscous eller brændende kærlighed. 213 s., 228 kr. Høst
*Anne-Grethe Dahms: Favntag. 135 s., 149 kr. Høst

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu