Læsetid: 3 min.

En lille uhyggelig by

28. oktober 1999

Man kan da ikke bare køre forbi en by, der hedder Frankenstein

LANGT UDE

FRANKENSTEIN - Først var det uhyggelig svært at finde, men endelig er det der. Byskiltet.
I det fjerne glammer en hund.
Jeg holder ind til siden og betragter byen i et par hundrede sikre meters afstand. Frankenstein virker fredelig, uhyggeligt fredelig. Ikke en sjæl at se.
Forsigtigt kører jeg nærmere. Gasthof Frankenstein har middagslukket. Skråt overfor ligger Frankensteiner Shoppingcenter med en cigarretautomat fuld af dødbringende røgvarer.
Den værste uhygge opstår altid i ens egen fantasi. Bevidstheden om at det forfærdelige vil ske - uden at man har nogen indflydelse på, hvornår det sker. Jeg hopper ind i bilen igen, låser dørene og sætter mig til at læse...
Boris Karloff kan vise sig hvert øjeblik.
Frankenstein nævnes første gang i et klosterdokument fra 1185.

Mørk middelalder
"Den vigtigste ideologiske grundsten til sikring og udbygning af feudal-adelens magt var religionen," hedder det i kommunens jubilæumsskrift fra 1985. Beboerne i Sachsen var på det tidspunkt allerede "tvangskristnede" og "kolonialiserede" af adelen, men det skulle blive endnu mere grusomt:
"Udbruddet af den franske revolution udløste antifeudale aktioner i Tyskland, disse udviklede sig til væbnede opstande. Også de sachsiske bønder kom politisk i bevægelse efter 1789, da de fandt ud af, at franske bønder havde jaget deres herremænd på porten."
Bondeopstanden blev slået ned med militærmagt og "bonden var nådesløst udleveret til godsejeren."
Vi springer frem til 1933. Hitler griber magten i Tyskland, året efter når nazismen helt til Frankenstein:
"I 1934 kom det til en række nyansættelser i Frankensteins brandvæsen, en hel del af de ansatte var ikke indforståede med det nazistiske reglement. (...) Mange af vore medborgere måtte drage i den fascistiske røverkrig og kom aldrig tilbage."
"Med ødelæggelsen af fascismen fik tysk histories sorteste kapitel en afslutning. Den afgørende andel i sejren over Hitler-fascismen havde Sovjetunionen. (...) Mandag den 7. maj, ved middagstid, marcherede den sovjetiske fortrop ind i vor landsby."
Nu kastede Frankenstein endelig undertrykkelsens åg af sig, men endnu ventede den sidste bitre kamp: kollektiviseringen af landbruget.
"Socialismens fjender kæmpede mod dannelsen af kollektiver. (...) Landbrugskollektivet modtog breve, som truede med brandstiftelse og sabotage. Kvæg blev forgiftet. Bønder blev presset til at holde sig ude af kollektivet."

Den første mejetærsker
Kollektivet vandt, og i 1953 kørte den første mejetærsker på Frankensteins marker. Det var en Stalinez.
"Skridt for skridt bliver beslutningerne på SED's partikongresser også virkeliggjort i vor landsby ved hjælp af vore indbyggeres handlekraft, livet bliver behageligere, smukkere og mere attraktivt."
Siden gik det derudaf - fremad og opad - lige til lykkelandet DDR brød sammen i 1989. Ikke et ord om Dr. Frankenstein.

Uhyggeligt
Klokken er 17, Gasthof Frankenstein åbner. Jeg går ind og bestiller stedets specialitet Arschleder (røvlæder? nej, saddellæder). En smørstegt kotelet lagt på en bund af fedtsvømmende rösti.
Tjeneren serverer tavst, køleskabet snorker.
Jeg går over i Shoppingcenteret - et temmelig voldsomt navn til en mindre købmandshandel. Her er ingen monster-masker eller Karloff-plakater, ikke så meget som ét eksemplar af Mary Shellys banebrydende bog - kun fødevarer og rengøringsartikler ordnet sirligt på hylderne.
Hvor er den berygtede doktor?
"Dette er landsbyen Frankenstein - filmene har vi slet ingen forbindelse med," belærer købmanden bag disken mig stift.
Forsøger han at skjule en grufuld hemmelighed?
Kirkegården virker velplejet. Ingen spor efter natlige ligrøverier. Efterårssolen skinner, det bliver ikke tordenvejr i dag.
Frankenstein er vist bare en uhyggeligt kedelig landsby i Tyskland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her