Læsetid: 3 min.

Mali tur/retur

2. oktober 1999

Taj Mahal søger bluesmusikkens rødder, Moussa Diallo sine egne. To sorte perler vender blikket mod Malis musikalske rigdom

Nye cd'er
En sprød kora. Diskret afrikansk percussion. Mikkel Nordsøs elegante guitar. Palle Mikkelborgs drømmeagtige trompet. Og bunden er lagt til åbningsnummeret "Koulékan" på Moussa Diallos tredje soloplade, The Kekéliba Project. Moussa selv falder ind på bambara - hans fadersmål. Og på bas.
Moussa Diallo er af dansk-afrikansk herkomst: hans mor er dansk, hans far malisk. Moussa voksede op i Malis vibrerende hovedstad, Ba-
mako, og kom til Danmark for 26 år siden. Men han er for længst blevet indbegrebet af dansk musik, hvor hans funky el-bas siden har lagt sig godt til rette under en lang række af den danske pop- og rockscenes største salgssucceser. Moussa har været den rytmiske ankermand hos både Anne, Hanne, Sanne, Lis, Caroline og ... listen er lang.
Forståeligt at han trænger til at stoppe op og lege med sine helt egne egne ideer for en stund. Den afrikanske musik har altid været den røde tråd i Moussas soloprojekter, der dog aldrig har tiltrukket sig stor opmærksomhed. Med The Kekéliba Project har han taget skridtet fuldt ud. Så de seneste år har han lagt vejen forbi Mali et par gange for at udforske sine musikalske rødder.
Inspirationen er bragt med hjem på bånd. Indspillet mens Moussa rejste rundt i landet og mødte lokale musikere. De lærte ham at spille på traditionelle vestafrikanske instrumenter som den dybe basharpe bolon og den syvstrengede baskora kamale'ngoni. Og de er med til at tilføre projektet en herlig, autentisk Mali-sound. Det bærende element under Moussas kompositioner, som trækker på hans funk-, rock- og jazzbaggrund.
Slutproduktet er varm og melodisk dansk verdensfusionsmusik med danske bidrag fra blandt mange andre Mikkel Nordsø, Jacob Andersen og Ayi Solomon. I live-sammenhæng mere jazz og funk end verdensmusik, var det ikke for den herboende gambianske koravirtuos, Basiru Suso. Og de garvede percussionister. På skiven lever den maliske musik desværre lidt sit eget liv, for de båndede musikere går ikke altid op i en højere enhed med de danske af kød og blod.

Bluesmusikkens vugge
Musikere af kød og blod er der til gengæld i rigt mål på Taj Mahals seneste skive, Kulanjan, som er en ode til bluesmusikkens rødder. For ingen er vel efterhånden i tvivl om, at bluesmusikkens vugge stod i Vestafrika ved Nigerflodens breder.
Den gamle garvede bluesrotte Taj Mahal har for længst erkendt det. Så han indkaldte nogle af Malis ypperste traditionelle musikere til musikalsk topmøde i Athens, Georgia. En delegation ført an af koramesteren Toumani Diabate, der havde håndplukket det bedste af det bedste til lejligheden. Strengespillere, stemmer og percussionister.
Målet var at udforske bluesmusikkens maliske brudflader. Resultatet er en vidunderlig skive, frembragt af dygtige musikere fra to verdener samlet i et studie. Musikere som har givet sig god tid. Rigtig god tid. Til at lege med musikken. Og spille sig ind på hinanden. Smage på og spille hinandens musik: gamle Mali-klassikere udsat for Mahals hæse røst. Bluesklassikere svøbt i afrikansk skønsang og sprød strengeleg.
Unik musik bevaret for eftertiden takket være den fremsynede, engelske producer Lucy Duran, som trykker på knappen, når musikerne føler, at nu er den der. Og som efterfølgende afholder sig fra at remodellere og glatpolere musikken i studiet. Det skal hun have tak for.
En ægte klassiker, som rammer og forener Mahal- og Mali-fans. Hvem ved, måske kan den være med til at lukke blues-entusiasternes ører op for den vestafrikanske musiks rigdom.

*Moussa Diallo: The Kekéliba Project. Dial'O Records. Udkommer i dag

*Taj Mahal & Toumani Diabaté: Kulanjan. Hannibal Records/MNW

*Moussa Diallo & The Kekéliba Project kan høres i Copenhagen Jazzhouse lørdag aften

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her