Læsetid: 4 min.

Marokko indrullet i internt algerisk magtspil

12. oktober 1999

Forholdet mellem de to nordafrikanske nabolande er igen blevet forværret, efter at en algerisk militærenhed er trængt ind i Marokko

Grænsen mellem Algeriet og Marokko, som har været lukket i fem år, bliver ikke åbnet lige med det samme.
Forholdet mellem de to nordafrikanske nabolande er igen blevet forværret, efter at en algerisk militærenhed den 30. september kørte to en halv kilometer ind på marokkansk territorium ved El Hadjra el-Kahla i den sydlige del af landet. Soldaterne skød op i luften og beskadigede en grænsepost.
Rabat indgav protest, men hverken myndighederne eller pressen omtalte episoden. Derimod offentliggjorde den algeriske præsident Abdelaziz Bouteflika sit svar til kong Mohammed VI.
Ikke overraskende benægter han formelt, at der er sket en krænkelse af grænsen - hvilket ellers bekræftes af diplomatiske kilder.
Desuden konstaterer han, at kongen "er i besiddelse af tilstrækkelige midler til at tage passende skridt til at forsvare Marokkos suverænitet".
Dette svar, som ikke levner megen plads for dialog, er mindre overraskende end den subtile sondring, den algeriske præsident benytter sig af ved at henvende sig direkte til den nye konge. Hermed antyder han nemlig, at det er uklart, hvem der egentlig styrer forholdet mellem de to lande - en hentydning til indenrigsminister Driss Basri.
"Jeg er indigneret og skuffet over visse holdninger, som Deres Majestæt umuligt kan acceptere," skriver han i brevet, som har udløst voldsom kritik i den marokkanske presse og hos nogle partier, som hidtil havde forsøgt at gyde olie på vandene.

29 dræbt i baghold
Den algeriske præsident har under alle omstændigheder ikke bidraget til at kaste lys over årsagen til, at han har indladt sig på et verbalt sammenstød med Rabat, selv om et godt forhold til Marokko har været et strategisk mål for ham.
Siden Bouteflika kom til magten i april, har han gjort flere tilnærmelser og signaleret, at han vil gå med til en genåbning af grænsen. Den blev lukket i 1994, efter at terrorister af algerisk oprindelse havde deltaget i et blodigt attentat på et hotel i Marrakech.
Det første skår i den gode stemning kom, da 29 mennesker den 15. august blev dræbt i et baghold ved byen Beni Ounif tæt ved grænsen - på en vej, der havde været lukket siden 1992 og netop var blevet genåbnet.
Den algeriske presse skrev, at overfaldsmændene - som menes at tilhøre terroristorganisationen GIA - kom fra Marokko og søgte tilflugt dér igen.

Brik i magtspil
Rabat udsendte flere dementier, men tonen blev skærpet mere og mere. Den 2. september gentog Bouteflika beskyldningerne i en opsigtsvækkende erklæring, som må have været en overvindelse for ham.
Han har nemlig betragtet en normalisering af forholdet til nabolandet som en god anledning til at markere sig over for Frankrig og USA, der er meget bekymrede for kongerigets stabilitet. Men for militæret og efterretningstjenesterne er Marokko-politikken en vigtig brik i det interne magtspil i Algeriet.
Derfor har de militære ledere ikke i sinde at lade Bouteflika bruge dette trumfkort til at styrke sin stilling, og tilsyneladende har de 'overbevist' ham om, at han hellere må trække i land.
Men det er ikke en særlig troværdig politik, for ganske vist lukkede marokkanerne i borgerkrigens første år øjnene for våbensmugling over grænsen, men i dag har de ingen interesse i at lege med ilden på den måde.

Militærets grænser
Faktisk ville genåbningen af grænsen give en kærkommen saltvandsinsprøjtning til Marokkos økonomi.
På den baggrund tyder alt på, at den algeriske hær og/eller efterretningstjenesterne har slået to fluer med ét smæk: De har hævdet deres eneret på at forvalte forholdet til Marokko, og de har vist Bouteflika, hvor grænsen for hans magt går.
En af præsidentens motiver for at bøje sig har været frygten for at se en genopblussen af de anonyme flyveblade, der under valgkampen i april anklagede ham for at være marokkaner - han er født i byen Oujda.
Hæren har også ville afprøve den nye marokkanske konges reaktion og finde ud af, hvem der bestemmer landets politik over for Algeriet efter kong Hassan II's død i juli.

Uigennemskueligt spil
For nogle dage siden forsøgte Rabat at afdramatisere situationen, da Driss Basri erklærede sig parat til at "undersøge alle informationer, som Algeriet råder over", med hensyn til den eventuelle tilstedeværelse af islamister i kongeriget. Denne føler vakte dog ingen genklang i Algeriet, hvor der udfolder sig et kompliceret og uigennemskueligt spil omkring Vest-Sahara - og dermed Marokko (to algeriske generaler deltog i befrielsesbevægelsen Polisarios sidste kongres).
Ville Bouteflika retfærdiggøre sin holdning - især over for Paris og Washington - ved at antyde, at de marokkanske ledere kunne tænkes at puste til ilden?
Har han brugt skiftevis gulerod og pisk for at opnå indrømmelser fra marokkanerne?
Ét er sikkert: Det forværrede forhold mellem Rabat og Algier risikerer at forpurre genoplivelsen af Den Arabiske Maghreb-union (Algeriet, Marokko, Tunesien, Libyen og Mauretanien), som har ligget i dvale i adskillige år.

© 1999 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu