Læsetid: 2 min.

Maskulin virkelighedsflugt

6. oktober 1999

Morten Sabroe svælger i sit elskede macho-univers
i fristilen om privatdetektiven Sam Weller

Ny bog
I en verden hvor politikommissærerne er dumme eller korrupte, politikerne stofafhængige stamkunder på byens bordeller og damerne storbarmede sexmaskiner, boltrer privatdetektiven Sam Weller sig som en fisk i vandet. Han er enspænderen, den illusionsløse maskuline, der, på nær konen, som han for længst har mistet interessen for, lægger alle damer ned, banker alle forbrydere og gennemskuer alle mordsager til mindst en flaske bourbon om dagen.
Sam Weller er hovedpersonen i Manden der kaldte sig mor, forfatteren og journalisten Morten Sabroes hvilerum fra de mere personlige fiktioner og essays, hans bøger normalt er kendte for. Bogen er en række noveller, bragt sommeren over i Søndags Politiken, som tager udgangspunkt i en gennemdekadent københavnske over-, under og medieverden, hvor jordforbindelsen forlængst er sluppet. Det ene absurde handlingsmønster efter det andet åbenbares: en kvinde er træt af sit liv som populær tv-vært og søger ny identitet. Privatdetektiven Sam Weller møder hende på Langelinie, deler en flaske whisky med hende og får øjeblikkelig lov til at forføre hende. Og videre går det for fulde gardiner med en mediestjerne, der tager hemmelig identitet og myrder kollegaer med tv-apparater, en pornoskuespiller, der får Weller til at medvirke i optagelserne af en snuff-film, og en skizofren kollega, der hærger Vesterbros baggårdsmiljø iklædt kvindetøj og en dametaske polstret med mursten.
Vi er i en verden befolket af stærke mænd, hurtige kvinder og andre af triviallitteraturens skikkelser.

Trivia i femte potens
Der er ikke denne gang fra forfatterens side søgt nogen kobling til virkeligheden, novellerne minder i første omgang som en pastiche på kriminallitteraturen, siden nærmer det sig det parodiske, men Sabroe går videre og sigter efter pulp fiction i femte potens, et erigeret maskulint univers, og ender i et litterært delirium, som er underholdende i netop det korte øjeblik, det varer.
Bogen er naturligvis henvendt til krimidyrkere, men også dem, som holder af den mere hurtige del af genren. Udgangspunktet er Raymond Chandlers elegante sprog, men brændstoffet er moderne forfattere som Elmore Leonard, James Ellroy og den værste af dem alle, Kinky Friedman. Fra sproglige pletskud til dumsmarte bemærkninger flyder one-liners i en lind strøm fra Sabroe, der uhæmmet dyrker sin styrke til at køre ud af de sproglige tangenter i fantasifulde plots, der drives frem af en morsom, absurd logik. Samtidig underbygges novellerne af Søren G. Mosdals desperate tegninger af svedende, overvægtige mænd og farlige kvinder, der kærtegner med den ene hånd, mens de med den anden hiver en dolk frem af tasken.
Det er trivialunderholdning i en nøddeskal, men Manden der kaldte sig mor har ikke som genrens bedste - de gode tegneserier, eventyr og krimier - nogle grundlæggende, basale temaer eller en søgen efter ædle værdier, man efter biljagterne kan sidde og fundere over. Sam Wellers kulørte oplevelser er som sådan litteratur på speed, dog uden at skabe afhængighed efter suset. Det er veloplagt skrevet og til tider befriende politisk ukorrekte, hurtig læst og også hurtigt glemt.

*Morten Sabroe: Manden der kaldte sig mor. 180 s., 175 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu