Læsetid: 4 min.

Mere politi har givet ro i Mosen

22. oktober 1999

Politi-oprustning og fængsling af 25 personer fra 'den hårde kerne' har givet ro i Vollsmose. I øvrigt har problemerne aldrig været så store som medierne har givet indtryk af, mener politiet

I sommer eksploderede Odense-bydelen Vollsmose tilsyneladende i vold og kriminalitet.
Medierne rapporterede dagligt fra området om nye episoder med kriminelle udlændinge, om konfrontationer med politiet og om bange beboere, der ikke turde gå uden for deres egen dør.
Odenses borgere krævede mere politi, politiet flere ressourcer, og justitsminister Frank Jensen (S) svarede ved at sende 20 ekstra betjente til byen. Og ifølge politiet selv har oprustningen hjulpet.
"De sidste 14 dage har vi haft problemer med nogle somaliske drenge på 12-15 år, der har begået nogle spontane røverier, men ellers er her ret roligt," siger kriminalassistent Povl Nielsen.
Han er leder af en special efterforskningsenhed, der tager sig af sager, der involverer etniske minoriteter.

Medieand
Han mener, at sommerens mediebevågenhed gav et forvrænget billede af problemernes omfang, men også at den efterfølgende oprustning var nødvendig.
"Der var nogle enkeltstående tilfælde i sommer, som ikke havde noget med hinanden at gøre, men som kom meget i fokus og gav et overdrevet billede af problemerne. Men det har klart lagt en dæmper på tingene, at der nu er flere synlige betjente i området," siger Povl Nielsen.
Ud over at den specielle efterforskningsenhed er blevet oprettet, har nærpolitistationen i Vollsmose også fået del i de ekstra ressourcer.
Stationen består nu af ni mod tidligere fem mand. Den massive oprustning har givet mulighed for mere målrettet efterforskning, og det har ifølge Povl Nielsen betydet, at 25 personer fra den hårde kerne af kriminelle flygtninge og indvandrere er blevet varetægtsfængslet.
"De er blevet fængslet i forbindelse med sager om vold, tyveri og røveri. Når de kommer ud igen, kan vi jo starte forfra. Men så længe de sidder inde, er der ret roligt," siger han.
Frank Jensen nøjedes ikke med at sende ekstra betjente til Odense. Han bestilte også en rapport fra Rigspolitichefen, der skulle kortlægge landets problemer med bandekrimininalitet.
I rapporten, Gadebander i Danmark 1999, der udkom for to uger siden, hedder det, at Odense "har meget alvorlige problemer med gadebandekriminalitet," og "at det udelukkende er et problem i forhold til personer med ikke-dansk etnisk baggrund."
Ifølge chefkriminalinspektør i Odense Politi, Ole Højer Pedersen, er problemerne primært koncentreret om Vollsmose-området. Ikke fordi kriminaliteten begås i området, men fordi gerningsmændene i langt de fleste tilfælde bor derude.

Ingen bander
"95 procent af beboerne derude er der ingen problemer med. Vi taler her om en gruppe på 200 personer mellem 18 og 30 år, som vi kender til. De 40 af dem tilhører kernen, som vi er stødt på i de grove sager om vold, blufærdighedskrænkelse og røveri, brug af våben," siger han.
75 procent af denne kernegruppe består ifølge Ole Højer Pedersen af statsløse palæstinensere fra Libanon, mens resten har tyrkisk baggrund.
Derudover der er en randgruppe på cirka 20 personer mellem 16 og 19 år, der også primært er palæstinensere og en medløbergruppe på omkring 15 drenge i alderen 12-15 år, som både er tyrkere, somaliere og palæstinensere.
"Resten er dem, der på en eller anden måde har været i konflikt med loven," siger Ole Højer Pedersen.
"Deres kriminalitet er meget hård. Den retter sig mod andre mennesker i form af vold, overfald eller blufærdighedskrænkelse, og de foretager den ofte i store grupper," siger Ole Højer Pedersen.
Men ifølge ham er betegnelsen 'bande' forkert.
"Det er det ord, der er blevet brugt i debatten, og derfor hedder rapporten sådan. Men de her unge er ikke nogen fasttømret bande. De handler impulsivt og spontant. De sidder ikke derhjemme og planlægger deres kriminalitet, og de laver den i alle mulige forskellige grupperinger," siger Ole Højer Pedersen.

Lukket miljø
At der ikke er tale om faste grupper, gør det imidlertid sværere for politiet at opklare sagerne, forklarer Ole Højer Pedersen.
I det hele taget er Vollsmose og miljøet omkring de kriminelle unge med udenlandsk baggrund svært at operere i for politiet, forklarer Povl Nielsen.
"De dækker over hinanden, og de hader virkelig politiet, " siger han.
Det har i flere tilfælde ført til konfrontationer mellem politi og grupper af unge, og nu er det fast procedure, at uniformerede betjente færdes to og to. I visse perioder har det været nødvendigt at sende to patruljevogne ad gangen. For ellers blev dækkene skåret op eller bilen vandaliseret, mens betjentene var væk fra den, fortæller Povl Nielsen.
Politiet afviser, at det dårlige forhold mellem politi og unge med udenlandsk baggrund i Vollsmose skulle skyldes at politiet møder talstærkt op, i området.
"Vores indsats skal naturligvis stå mål med de problemer, vi skal løse. Vi skrider ikke ind over for dem, der ikke laver noget, og har også den regel, at derude handler vi ligesom, vi ville gøre andre steder. Men vi bliver nødt til at være så mange, at vi kan lave vores politiforretninger uden at blive generet," Ole Højer Pedersen.
Han mener, at den ekstra politiindsats har hjulpet på områdets problemer. Men han mener også, at det ikke er nok med mere politi.
"Vi skal være mere konsekvente. Det nytter ikke noget, at vi bare løfter pegefingeren de første tre gange og så pludselig slår til. Helt grundlæggende handler det jo om integration. Dem vi har lukket ind skal have de samme muligheder som alle andre for uddannelse og job," siger han.

*Tidligere artikler om livet i Mosen stod i Information d. 9., 12., 13., 14., 18. og 20 oktober. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her