En seværdig John Travolta søger sandheden i thrilleren 'Generalens Datter'
Ny film
John Travolta lader til at være blevet en mand med en mission. Mens han tidligere nøjedes med at svinge med hofterne og omgås konverserende babyer, har han efter sit come-back med Pulp Fiction søgt mere seriøse roller. Senest udstillede han politisk hykleri i Primary Colors og var efter miljøsvin i A Civil Action, og nu gælder det dårlige fædre, mordere og voldtægtforbrydere i militæret i thrilleren Generalens Datter.
Travolta spiller en intern efterforsker i hæren, der på en sydstatsbase skal opklare et brutalt mord på en kendt generals datter. Vi får hurtigt forklaret, at der er tre måder at løse opgaven på: den rigtige måde, den forkerte måde og hærens måde. Spørgsmålet er så, om Travolta vil være en god soldat og stille hæren i et favorabelt lys eller et godt menneske og afsløre sandheden.
Instruktøren Simon West, der for to år siden debuterede med action-orgiet Con Air, vil med denne filmatisering af Nelson DeMilles bestseller byde på underholdning med alvorligere undertoner.
Derfor får vi flygtigt problematiseret kvinders forhold i militæret og hærens rigide strukturer, men i sidste ende interesserer West sig mest for sin klassiske whodunit-historie.
De politisk korrekte intentioner kommer til at runge temmelig hult, men den ellers veldrejede thriller fungerer heldigvis overbevisende i sig selv.
Flot skuespillerbesat
West kan få en sal til at koge med sin sikre sans for action, stemningsfulde billeder af Savannahs sumpe og et svedigt soundtrack, og med John Travolta i spidsen for et velspillende ensemble hænger man på til det tåbelige opgør med morderen på et dommedagsbelyst øvelsesområde.
Det er synd, at Madeleine Stowe i rollen som Travoltas detektivpartner ender med mest at stå smilende model til hans one-liners, men kemien mellem dem er god. James Cromwell har integritet som titlens general, men det er især en fremragende James Woods, der som ordkløvende ekspert i psykologisk krigsførelse stjæler billedet.
Ind imellem griber West til unødvendigt eksplicitte voldsscener som i indledningens selvforsvar med en motorbådspropel. West har sagt, at han med denne film ville fokusere mere på personer end eksplosioner, og hatten af for det.
Det effektive manuskript af bl.a. den anerkendte William Goldman hjælper ham et godt stykke på vej, men filmen kunne sagtens have undværet de mest brutale sekvenser. Wests forkærlighed for ekstreme nærbilleder af langsomt faldende patronhylstre i lækkert lys kan også blive belastende i længden, men alt i alt er Generalens Datter en solid og flot skuespillerbesat thriller, der helt sikkert vil og opnår mere end Con Air.
*Generalens datter. Instruktion: Simon West. Manuskript: William Goldman og Christopher Bertolini efter Nelson DeMilles roman. Amerikansk. (Palads og Scala, København, samt biografer landet over)
