Læsetid: 3 min.

Nyrup går baglæns

20. oktober 1999

Poul Nyrup Rasmussen afviser, nærmest hånligt, de tre vismænd, der på Romano Prodis opfordring mandag offentliggjorde deres forslag til, hvad en revision af EU's Amsterdam-traktat bør omfatte.
Særligt vismændenes tanker om at udskille en egentlig grundlov eller europæisk forfatning af det nuværende traktatværk, falder de danske politikere for brystet.
For Poul Nyrup Rasmussen er ikke ene om at afvise forslagene. Utroligt nok siger Niels Helveg Petersen, Venstre-politikerne Bertel Haarder og Eva Kjær Hansen samt de konservatives politiske ordfører Lene Espersen også nej til vismændenes forslag.
Danske politikere med respekt for sig selv vil altså ikke diskutere de værdier, det europæiske samarbejde skal bygge på, og som kunne udgøre grundtanker i en kommende europæisk forfatning.
Hvad værre er; de gør op med den offensive strategi, som prægede de danske forhandlinger om Amsterdam-traktaten, der fandt sted i forsommeren 1997 og blev vedtaget ved en folkeafstemning i maj 1998.
Her lagde Poul Nyrup Rasmussen på forhånd op til en udvidet og omfattende dagsorden for forhandlingerne for at sikre forbedringer af forhold for lønmodtagere og miljø.
Nu, før den kommende revision af traktaten, er signalerne helt anderledes. Danmark har ingen ambitioner og ingen forhåbninger. Visionerne er erstattet af en frygt for, at befolkningen vil sige nej til revisionen, når den om et eller to år skal sendes til folkeafstemning.
En forstemmende udvikling.

Det er særligt forstemmende, fordi det langt fra er sikkert, at en kommende mini-revision vil være speciel populær blandt danske vælgerne.
Så lille den end er, så omfatter revisionen de tre særdeles ømfindtlige områder, EU-landenes statschefer ikke kunne blive enige om i de afsluttende forhandlinger om Amsterdam-traktaten.
De tre ømfindtlige områder er Kommissionens sammensætning, landenes stemmevægte i Det Europæiske Råd og de enkelte landes mandater i Europa-Parlamentet.
*Problem nummer et, Kommissionen.
En revision kan fastslå den nuværende, men uformelle opdeling i Kommissionen mellem A-medlemmer og B-medlemmer som Danmark. A-medlemmerne vil da få de mest betydningsfulde poster i Kommissionen, mens B-medlemmerne vil få mindre omfattende eller mindre prestigefyldte områder.
*Problem nummer to. I Det Europæiske Råd favoriserer stemmereglerne i dag de små lande.
Efter en udvidelse med de små østeuropæiske lande, kan en gruppe af små lande blokere beslutninger i EU, selv om de ikke repræsenterer mere end måske en tredjedel af EU's samlede befolkning. Der er flere muligheder for at løse det problem, der alle fører til, at de små lande mister formel indflydelse.
*Problem nummer tre. Amsterdam-traktaten fastsætter, at der højst kan være 700 medlemmer af Europa-Parlamentet.
Når de østeuropæiske lande alle er blevet medlem, skal alle nuværende EU-medlemmer afgive mandater. De nuværende 16 danske medlemmer kan blive til tolv eller måske til ti.
Selv en mindre revision vil reducere Danmarks formelle indflydelse i EU.
Det bliver et sådant resultat, Poul Nyrup Rasmussen skal præsentere vælgerne for ved en kommende folkeafstemning.
Dertil kommer, at det langtfra er sikkert, at den kommende revision kun kommer til at handle om Kommission, Råd og Parlament. Alle tidligere revisioner af EU's traktater er begyndt med et beskedent ambitionsniveau og endt med en mere omfattende dagsorden. Sådan vil det sandsynligvis også gå denne gang.
Dagsordenen kan blive udvidet med vismændenes forslag om en ny europæisk grundlov, den kan blive udvidet med en ny diskussion af EU's fælles forsvar eller den kan blive udvidet med retspolitiske emner.

Statsministeren og andre danske politikere kommer sandsynligvis til at forsvare en ny
EU-traktat ved en folkeafstemning om to eller tre år, der omfatter flere emner og i EU-modstandernes øjne mere union, end de danske politikere på forhånd lagde op til.
En drømmesituation for EU-modstanderne.
Det er en sikker opskrift på endnu engang at bevæge sig baglæns i den danske EU-debat med paraderne oppe i et bestandigt forsvar mod EU-modstanderes mere eller mindre rimelige argumentation.
Ærgerligt nok ser det ud til, at Poul Nyrup Rasmussen og andre danske politikere har besluttet sig til at gå baglæns i EU-debatten i det kommende års tid eller to.
Derfor afviser de diskussionen om de værdier, EU kunne bygge på. En diskussion, der for alvor kunne sætte borgerens rettigheder i centrum og for alvor give den danske vælger en klar fornemmelse for, hvad der er meningen med EU.
En opdeling af traktaten kunne trække det væsentlige ud af de nuværende, meget uoverskuelige EU-traktater og dermed gøre EU-samarbejdet mere forståeligt.jr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her