Læsetid: 4 min.

En oase af etnisk tolerance

22. oktober 1999

Timisoara har århundreders tradition for fredelig sameksistens mellem befolkningsgrupper, men udenfor lurer mistroen

Blandingskultur

TIMISOARA - "Hvordan jeg har det med at være serber her i Timisoara!? Det er sjovt, du spørger. Andre steder vil man formentlig gå voldsomt op i den slags ting. Men her skænker vi det ikke en tanke."
Miodrag Milin, professor i historie ved Banatul universitetet, tilhører et af Timisoaras mindretal, det serbiske. Men bortset fra at han - af humanistiske årsager, som han siger - har givet hjælp til de serbiske desertører, der har krydset grænsen 20 km væk for at slippe for krigen, har han ikke tænkt nærmere over sit etniske tilhørsforhold.
Timisoara har tilhørt så mange riger, har været beboet af så mange etniske grupper og er beriget med en så varieret arkitektur og kultur, at etnisk mangfoldighed her er noget, man betragter som en fuldstændig naturlig del af byens identitet.
"Frem til 1920 var to tredjedele af byen tysk. Ceausescu lavede mange fejl, og en af de største var, at han i årene 1980-86 fordrev en mio. tyskere og 200.000 jøder fra Rumænien, heriblandt en del fra Timisoara og Banat-regionen. Det betragter alle i byen her som en stor tragedie, vi tabte en stor del af den intellektuelle elite," siger økonomi-professor Nicolae Taran.
Selv byrådsmedlemmet for UDMR, Den Demokratiske Alliance af Ungarere i Rumænien, Peter Dukasz, har ikke andet at klage over, end at de ungarske forældre foretrækker at sende deres børn i rumænske skoler i stedet for de ungarske, der også findes.
"Det er vigtigt at opretholde en ungarsk identitet, ellers vil vi forsvinde. Og det gør man nu engang bedst gennem sproget," siger han.

EU danner skel
Den relative etniske harmoni i Timisoara er dog truet af to forhold, som begge har med ungarernes stilling at gøre.
Den første trussel kommer fra EU. Eller rettere: Fra det realistiske scenario, at Ungarn bliver medlem af EU før Rumænien.
"Både de økonomiske og de rent personlige forbindelser over den rumænsk-ungarske grænse er gode nu. Det ungarske mindretal i Rumænien, ca. to mio., kan uhindret besøge slægtninge i Ungarn. Men fra det øjeblik, Ungarn bliver medlem af EU, skal man respektere EU's told- og grænseregler. Det kan puste til en etnisk konflikt også her i Rumænien," siger Zoltan Kovacs, chefredaktør for ugeavisen Agenda og selv etnisk ungarer.
Han uddyber: "Enten går EU med på den ungarske regerings ønske om at lave særregler for det ungarske mindretal, så de frit kan rejse over Schengen-grænsen, kan undgå øgede toldtariffer etc. Det vil give problemer i forhold til deres rumænske naboer, der ikke kan forstå, hvorfor de skal behandles anderledes."
"Eller også afviser EU Ungarns ønske om særregler. Og så kan vi meget nemt komme til at se en folkevandring af ungarere ud af Rumænien - og ind bag Schengen-grænsen. Hvad der vil betyde et utroligt tab for denne region."
Kovacs foretrukne løsning: at Ungarn og Rumænien bliver medlemmer af EU samtidig, tror han ikke selv på - dertil er Rumænien for underudviklet. Så en konflikt kan forudses.

Borgmesteren fra Cluj
En anden faktor, der kan komme til at påvirke de gode etniske relationer i Timisoara er det faktum, at ungarere og rumænere andre steder i Rumænien - især i Transsylvanien - har et anderledes anstrengt forhold.
Især i Cluj, Transsylvaniens hovedby, hvor hver fjerde indbygger er ungarer, er forholdet betændt. Det skyldes ikke mindst byens borgmester, Gheorghe Funar, der er ledende medlem af det ultra-nationalistiske Storrumænske Parti og benytter enhver lejlighed, stor eller lille, til at fastslå, at de ungarske indbyggere ikke har rettigheder.
F.eks. har han ladet alle byens bænke male i de rumænske farver - rød, gul og blå, han accepterer ikke breve skrevet på ungarsk, og han har ladet de ungarske gadenavne male over på vejskiltene.
Den største anstødssten er for øjeblikket ungarernes ønske om at få etableret et særligt ungarsk-sproget universitet, hvad de rumænske myndigheder hidtil har afvist.

De 13 generaler
Forbindelserne på topplan mellem den rumænske og den ungarske regering er markant forbedret, siden den nuværende rumænske centrum-højreregering blev dannet for tre år siden med det ungarske parti, UDMR, som koalitionspartner.
Men også på regeringsplan kan der være kontroverser. Som der var for to uger siden, da de to landes ministerpræsidenter skulle indvie en 'historisk forsoningspark' i Arad tæt på de to landes fælles grænse.
Mindeparken, der blev aftalt mellem de to regeringer i juli, skulle bl.a. indeholde en gruppe af statuer af 13 ungarske generaler, der blev henrettet af østrigerne i Arad i 1849. Statuerne blev opstillet i Arad i 1890, da byen var ungarsk, men blev siden stillet i magasin, da byen blev rumænsk efter Første Verdenskrig med den begrundelse, at de 13 generaler havde deltaget i kampe mod rumænere.
Lederen af Det Storrumænske Parti, Corneliu Vadim Tudor, var ikke sen til at gøre en sag ud af monumentet. "Det vil svare til, at jøderne blev tvunget til at rejse en statue af Hitler i Auschwitz," lød hans argumentation.
Andre oppositionspartier udtrykte sig mere moderat, men lagde også afstand til mindeparken - og det var mere end den skrøbelige regeringskoalition kunne stå imod umiddelbart før en præsidentvalgkampagne.
Ministerpræsident Radu Vasile sendte afbud til indvielsen den 6. oktober "af helbredsgrunde." Da det kom til stykket, blev parken slet ikke indviet.
Som det udtrykkes af Calin Rus fra Timisoaras Interkulturelle Institut:
"Det er ikke de ultra-nationalistiske partier, der er farlige i Rumænien i dag. De kan højst opnå 10-15 pct. af stemmerne. Det farlige er, at der er ingen partier eller politikere, der tør stille sig op og tale nationalisterne imod af frygt for vælgernes fordomme."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her