Læsetid: 4 min.

Økonomien har det godt, men hvad med den ungarske befolkning?

26. oktober 1999

Trods økonomisk vækst behøver man ikke at gå ret længe rundt i Budapest, før man støder på en iøjnefaldende fattigdom

På højkant?
BUDAPEST - Med en økonomisk vækst på omkring fire pct. og en vækst i industriproduktionen på en halv snes procent, står Ungarn som et af de central- og østeuropæiske lande, der kan se med fortrøstning på den nærmeste fremtid. Arbejdsløsheden er bragt ned på omkring syv pct, inflationen skal efter regeringens planer ligger på ni pct. ved årets udgang, hvilket nogenlunde vil kunne nås.
Men som den politiske statssekretær i finansministeriet, Janos Fonagy fra Fidesz, ungdemokraterne, udtrykker det: "Disse tal er vigtige, men vigtigere endnu er den reale økonomi."
Dermed tænker han ganske vist i første omgang også på økonomiske nøglefaktorer, så som den stærke forbedring, der på det sidste har fundet sted inden for maskinindustrien, eller på det forhold, at Ungarn ikke blot har hentet 40 pct. af alle udenlandske investeringer i de centraleuropæiske reformstater i de sidste ti år, hjem til sig selv, men også at tendensen fortsætter.
Men man kan også forstå realøkonomien på en anden måde, nemlig som et spørgsmål om, hvordan det rent faktisk går de mennesker, der lever i Ungarn. Og her er indtrykket, man får ikke hele tiden så positivt.

Synlig fattigdom
Man behøver ikke at gå ret længe rundt i Budapest, før man støder på en iøjnefaldende fattigdom. Den træder frem i kød og blod på hver eneste u-banestation i hovedstaden, som endda hører til den bedre stillede del af landet. Gennemsnitsrigdommen er større fra Budapest og vestpå til den østrigske grænse, end den er i det mindre udviklede østlige område.
Men alligevel er de der overalt på u-banestationerne: tiggerne, gademusikanterne, mennesker, der falbyder hjemmelavet håndværk, og de subsistensløse, som blot holder til dernede for overhovedet at have et sted at være, sover i hjørner, på det bare gulv eller krummet sammen i en telefonboks. Trøstesløst ser det ud.
"Vi kan naturligvis ikke drømme om at nå op på sociale standarder, som man har det i Skandinavien," understreger næstformanden for Socialistpartiet, Sandor Burany, der fremhæver at hans parti har en konflikt med de regerende ungdemokrater, fordi dette parti vil give familietilskud til alle familier, mens socialisterne holder på, at det skal man kun gøre til dem, der har brug for det.

I Den Tredje Vejs fodspor
Selv om fronterne i dette spørgsmål på forunderlig vis altså går mellem en socialistisk sparsommelighed og en liberalistisk anvendelse af vandkandemetoden, der deler lige meget ud til alle, så er der i virkeligheden meget lidt forskel mellem den økonomiske og sociale politik, som er blevet ført af de skiftende regeringer, socialistiske som borgerlige, siden systemskiftet for ti år siden.
Buranys erklærer: De reale sociale problemer er så iøjnefaldende, at også de liberale partier er tvunget til at gøre noget ved dem, og på den anden side var Ungarn allerede ved systemskiftet i en så dårlig forfatning, at også socialisterne, da de var ved magten, var nødt til at gå den vej, som Blair og Schröder siden er gået i Vesteuropa.
Ungarns dårlige skæbne bragte det til på et tidligere tidspunkt end andre europæiske lande at indstille sig på at kunne klare sig i et globaliseret samfund, mener Burany.

Parate til EU
Endelig fremhæver Istvan Csillag fra det økonomiske forskningeinstitut - som oprindeligt var statsligt, men som af sparegrunde pludselig blev lukket og så fortsat som et privat foretagende - at det var landets store gæld, oparbejdet under reformkommunisternes forsøg i firserne på at lukke munden på befolkningen ved at importere varer fra vesten, der tvang Ungarn til at lukke op for så megen udenlandsk kapital.
Den tiltrak man sig bevidst ved at give investorerne forskellige incitamenter, herunder skattenedsættelse eller skattefritagelse.
Her kan det meget vel være, at der dukker en vanskelighed op, når Ungarn bliver medlem af EU. Så må man i hvert fald indstille skattefordelene.
"Men vi finder nok en anden udvej," mener statssekretær Janos Fonagy, der som alle øvrige ungarske politikere synes at være fuldt overbevist om, at der for Ungarn kun er én vej frem, det er ind i EU så hurtigt som overhovedet muligt:
"Vi er parate til EU-medlemskab i år 2002. Så vi håber, at EU også får gjort sig klart til medlemskabet på det tidspunkt."

Efter Muren
*Ti år efter Berlinmurens fald er Europa i forandring. Nogle lande i den tidligere østblok er på hastig march mod EU, andre slås fortsat med nye og gamle problemer. Information er taget gennem Øst- og Centraleuropa for at tage temperaturen på de 'nye' lande og rapporterer i dag fra Ungarn. Den første artikel blev bragt fredag den 15. oktober. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu