Den enlige mor Manuela får en ny chance i livet, da hun opsøger sin fortid i Pedro Almodóvars hyldest til Kvinden, 'Alt om min mor'
Ny film
Konerne, kællingerne, mødrene, døtrene, søstrene, luderne, madonnaerne, allesammen er de med i Pedro Almodóvars hyldest til Kvinden, Alt om min mor - som de har altid været til stede i den spanske instruktørs film. De skøre, skønne, hysteriske, rolige, vrede, ulykkelige, glade kvinder, han har skabt sig en karriere på at skildre med farverigdom, excentricitet og stor beundring og kærlighed.
Deltagerne i årets filmfestival i Cannes kritiserede juryens afgørelse om kun at tildele Almodóvar en pris for instruktion, idet de fleste mente, at han havde fortjent at vinde De gyldne palmer.
Uden at ville afgøre rimeligheden i det udsagn, så er Alt om min mor i hvert fald en smuk, empatisk film, instruktørens hidtil bedste og mest helstøbte, der nok er malet med den brede pensel, men ikke helt så afsporet og vanvittig som hans tidlige film.
Dén Almodóvar, som begyndte at træde i moden karakter med Min hemmeligheds blomst og Kødet skælver fuldender med Alt om min mor sin bevægelse hen mod et mere følelsesmæssigt realistisk og troværdigt, menneskeligt drama, der ligesom livet også rummer sine nedslag af humor.
For nok er intrigerne stadig sindrige og sammentræffene mange, mens de flamboyante karakterers skæbner væver sig ind i hinanden som et kludetæppe, men det er menneskene og ikke situationerne, som er i centrum.
I handlingens midte står titlens mor, den 38-årige Manuela, der efter sin 17-årige søn, Estebans, død i en bilulykke beslutter sig for at opsøge drengens far, transvestitten Lola, som hun ikke har set i næsten 18 år. Hun forlader sit nuværende liv i Madrid, rejser tilbage til det liv, hun engang havde i Barcelona og opsøger bl.a. sin gamle veninde, Agrado, der også er transvestit og arbejder som luder.
Nye liv blander sig i Manuelas, og den smukke, gravide og hiv-smittede nonne, Søster Rosa, der er blevet forført af Lola (Manuela ser i hende sig selv som ung), den aldrende skuespillerinde Huma Rojo, som er ulykkeligt forelsket i sin narkoafhængige, kvindelige kollega Nina, får alle indflydelse på Manuelas tilværelse og hendes kamp på at komme sig over sønnens død.
Stella og Manuela
Tennessee Williams' teaterstykke Omstigning til Paradis er den røde tråd gennem Alt om min mor (der har taget titel efter den notesbog, Manuelas søn altid skrev i, og i handling refererer til Joseph L. Mankiewitcz' All about Eve), for ligesom stykket handler filmen om kvinder, kærlighed, knuste drømme og muligheden for at komme videre med sit liv.
Som ung spillede Manuela Stella i en amatørforestilling, mens Lola, der dengang kaldte sig Esteban, var Stanley Kowalski - et spil de også fortsatte i deres private liv, indtil Manuela, ligesom Stella, pakkede sig selv og sit ufødte barn sammen og rejste.
Samtidig kædes handlingen sammen med Estebans noter om sin mor, og filmen er på sin vis hans iagttagelser levendegjort, så vi, publikum, også kan opleve, hvorfor han valgte at skrive om hende.
Skuespillet
Som altid lader Almodóvar ofte farverne tale og udtrykke mange følelser og sindsstemninger, ligesom han med kameraet maler en slags stillebenener, der kalder på følelsesmæssigt engagement og suger publikum til sig. F.eks. Manuelas susende ankomst til Barcelona og mødet med fortiden, og den hus-store plakat for Omstigning til paradis, som hun på et tidspunkt står foran, mens sønnen skjult holder øje med hende.
Men alt det ydre er tonet så meget ned, at det ikke stjæler opmærksomheden fra filmens vigtigste ingredienser, skuespillerne: Som Manuela leverer Cecilia Roth fremragende spil, på én gang stærk og foretagsom og samtidig så sårbar og ulykkelig. Hun har et meget smukt og fantastisk udtryksfuldt ansigt, der forlener hendes rolle med stor sensualitet og uudgrundelig dybde.
Omkring hende er det især Antonia San Juan som Agrado, der stjæler billedet. Hun gør det svære at spille en mand, der gerne vil være kvinde, så man tror på det. Udover at være filmens rapkæftede comic relief, så fylder hun også en af de mest rørende scener, da hun skal aflyse en forestilling af Omstigning til Paradis og i stedet til publikums store fornøjelse giver sig til at fortælle om sit eget, ikke helt kedelige liv.
I en efterskrift til filmen skriver Pedro Almodóvar, at hans film er en hyldest til de store kvinder, som har givet os alle 'stærke og uforglemmelige oplevelser' i biografen.
Med Alt om min mor, så fyldt med kærlighed og indsigt den er, føjer instruktøren både sig selv og Manuela, Humo, Agrado og Rosa til listen.
*Alt om min mor. Instruktion og manuskript: Pedro Almodóvar. Spansk (Dagmar og Grand, København og biografer i Århus, Odense og Aalborg)
