Læsetid: 3 min.

Oppositionen forsvinder - én efter én

16. oktober 1999

Hvis man troede, at oppositionslederes sporløse forsvinden var noget, der hørte latinamerikanske diktaturer til, tror man fejl. Det foregår i dag, i Lukasjenkos Hviderusland

Farligt venskab
BREST - Torsdag aften, den 16. september, var Viktor Gontjar på vej hjem fra sauna med sin partikammerat og gode ven, Anatolij Krassovskij. Gontjar er - som en af lederne af Det Forenede Borgerparti, næstformand i det hviderussiske parlament, kendt advokat og menneskeretsforkæmper - en af de mest fremtrædende repræsentanter for den hviderussiske opposition i kampen mod præsident Lukasjenkos diktatur.
Men siden 16. september har ingen hørt fra hverken Gontjar eller Krassovskij. Blodspor og knust glas på den gade i Minsk, hvor Gontjars bil er blevet stoppet, er det eneste spor af oppositionslederen.
"Vi er bange for, at det er en særlig indsatsgruppe inden for det hemmelige politi, der står bag. Gontjar kan være i fængsel, under tortur - eller død. Alle henvendelser fra de bortførtes slægtninge til myndighederne er mødt med uforskammetheder," siger menneskeretsjuristen Galina Drebesova, der også er medlem af Gontjars parti, Det Forenede Borgerparti.

Alle præsidentens mænd
Før Gontjar og Krassovskij er tre fremtrædende oppositionsfolk - tidligere indenrigsminister Jurij Sakharenko, tidligere nationalbankchef Tamara Vinnikova og skuespilleren og aktivisten Andrej Bubasjkin - forsvundet uden at efterlade sig spor.
Reformøkonomen Mikhail Tjygir, som Lukasjenko udpegede til sin første ministerpræsident i 1994, men siden fyrede igen, er ikke forsvundet.
Men han har siddet fængslet siden marts tiltalt for økonomisk kriminalitet. En tiltale, der blev rejst samme dag, Tjygir meddelte, at han ville stille op til det alternative præsidentvalg, oppositionen ville lade afholde i maj.
Karakteristisk for de forsvundne eller fængslede er, at der ikke er tale om folk, der hele tiden har markeret sig som modstandere af Lukasjenko.
Oppositionsledere som Zenon Posnjak, leder af Hvideruslands Folkefront, og Semion Sjaretskij, parlamentsformand, lever i eksil i henholdsvis Warszawa og Vilnius.
De sporløst forsvundne har alle på et eller andet tidspunkt under Lukasjenkos nu fem år lange styre arbejdet tæt sammen med præsidenten - for siden at falde i unåde.
Gontjar var nær ven af Lukasjenko, kørte hans valgkampagne i 1994, så ham privat. Han blev vice-ministerpræsident i Lukasjenkos første regering, en post, Gontjar forlod efter et halvt år, da han mente, præsidenten fulgte en forkert kurs.
Belastende materiale
Vinnikova var nationalbankdirektør under Lukasjenko, men faldt i unåde, sad et år i fængsel og senere i husarrest. Her lod hun i marts i år - efter lang tids tavshed - forstå, at hun lå inde med meget belastende materiale om præsidentens og hans nærmeste medarbejderes pengetransaktioner. Hun overlod dokumenterne til den daværende næstformand for parlamentet, Gennadij Karpenko.
Karpenko, en tilsyneladende sund og atletisk mand på 48, døde imidlertid højst uventet i april umiddelbart efter, at også han havde meddelt, at han ville stille op til oppositionens præsidentvalg. Officiel dødsårsag: Hjertestop.
Dagen før hans begravelse forsvandt Tamara Vinnikova sporløst på trods af, at hun var overvåget af politi døgnet rundt i sin husarrest. Myndighederne siger, hun er flygtet til udlandet, men ingen har hørt fra hende siden.
"Disse eksempler er blot de mest kendte. Flere lokale oppositionsfolk, der ikke er kendte, er forsvundet - pludseligt, uforklarligt og sporløst," siger Galina Drebesova.

Værst i provinsen
"I hovedstaden Minsk og her i Brest, tæt på grænsen til Polen, er der en vis international tilstedeværelse, og regimet er mere påpasselig med, hvad det gør. Men i provinsen, der aldrig ser en udlænding, gør politi og myndigheder som det passer dem," siger hun.
Det gælder ikke blot forsvindinger, men alle former for grove overtrædelser af retssikkerheden.
"Fire ud af fem indsatte, som jeg taler med, klager over, at de er blevet gennembanket eller udsat for andre former for tortur. Når man bliver arresteret får man som regel ikke lov at tilkalde en advokat. Domstolene er ikke uafhængige, dommerne udnævnes af præsidenten og dømmer, som de får besked på".
Dødsdomme er hyppige og bliver eksekveret straks, også selv om tilståelser er fremkaldt ved tortur, fortæller Galina Drebesova.
"I et tilfælde for nylig blev en morddømt mand henrettet, selv om en anden meldte sig og tilstod at være gerningsmand. Men hellere henrette en uskyldig end erkende, at man har begået fejl," siger hun.
"Kun få hviderussiske medier skriver om overgrebene - en gang imellem og meget forsigtigt. De få uafhængige aviser, der findes, passer meget på, hvad de skriver," siger Drebesova.
Jeg spørger, om hun ikke selv er bange, og hun siger 'jo'.
"Jeg er blevet truet flere gange, og jeg har fået bøder. Men hvad skal man gøre? Den internationale opinion er vores eneste håb."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu