Læsetid: 3 min.

Den overvurderede drage

1. oktober 1999

Fremtrædende politiske iagttagere er begyndt at udfordre skræmme-billedet af Kina som
en ny supermagt

Magtdrømme
WASHINGTON - Kina er en overvurderet størrelse og langt fra at være den stormagt, som nationen løbende er blevet fremstillet som af vestlige strateger, politikere og medier.
Militært halter Riget i Midten bagud, og den sårbare økonomi sætter klare grænser for udviklingen i retningen af en stormagt.
"I dag betragter vi Kina som en stormagt alene på grund af dets størrelse, og sådan vil Kina også gerne behandles, siger Robert Suettinger, tidligere rådgiver for den amerikanske regering og nuværende forsker ved den ansete amerikanske Brookings Institution i Washington, til Information.

Achilleshælen
Han hører selv til dem, der mener, at Kina vil udvikle sig til en dominerende asiatisk regionalmagt - politisk såvel som økonomisk og militært. Men han peger samtidig på, at den sårbare kinesiske økonomi er den store ubekendte.
"Regionalt er der en meget ujævn økonomisk udvikling i Kina, banksektoren og en række andre sektorer er sårbare, der mangler reformer i den industrielle sektor og så videre. Derfor er det fortsat et åbent spørgsmål, om Kina bliver til den stormagt, som mange har forudsagt", siger Robert Suettinger og påpeger, at Kina foreløbig synes at følge en defensiv militær strategi.
"Man køber fortrinsvis forsvarsudstyr, hvilket igen afspejler, at Kina har et næsten paranoidt forhold til USA og især Japan. Derfor er militæret i høj grad forsvarsorienteret samt orienteret mod Taiwan".
Robert Suettinger er langt fra den eneste, der søger at gøre op med myten om Kina som en supermagt i svøb. I det seneste nummer af tidsskriftet Foreign Affairs gik lederen af det britiske International Instistute for Strategic Studies, IISS, Gerald Segal, så vidt som til at stille spørgsmålet, om Kina overhovedet betyder noget.

Overvurderet
Ganske vist udgør kineserne en femtedel af Jordens befolkning, men på en række andre centrale områder er Kina tilbagestående, skrev Gerald Segal og remsede op: Kinas bruttonationalprodukt per indbygger er kun verdens 65. største (lige over Jamaica, men dårligere end Letlands), 45 procent af statsvirksomhederne taber penge, der er enorme tab i banksektoren, dets militær halter langt bagud i forhold til USA's (og udgifterne til militær udgør kun 4,5 procent af de globale militærudgifter mod USA's 33,9 procent) og end ikke kulturelt spiller Kina samme store rolle som Indien, Taiwan og Hongkong.
"Det er ikke sådan, at Kina overhovedet intet betyder, men Kina betyder langt mindre, end landet selv og Vesten tror", skriver Gerald Segal.
Han mener, at Kina snarere er en regional trussel på linje med Irak end en global rival på linje med det hedengangne Sovjetunionen. "Kina har afløst Sovjetunionen som USA's fjendebillede, og derfor er der mange, som overvurderer eller overdriver kinesernes ambitioner", siger også professor John Fincher, San Francisco Universitetet, til Information. "Personligt ser jeg ikke den store trussel fra Kina, selv om det ville være muligt. Men jeg kan da udmærket forestille mig, at kineserne vil handle mere selvbevidst i fremtiden."

Nye våben
Ifølge Yale-professor og tidligere rådgiver for den amerikanske regering og CIA, Paul Bracken, ligger den største middelbare trussel mod stabiliteten i Asien i spredningen af "forstyrrende teknologier" som ballistiske missiler samt atomare, biologiske og kemiske våben.
Han peger på, at disse nye våben ikke alene tilhører såkaldte slyngelstater som Nordkorea og Irak, men også lande som Israel, Syrien, Iran, Indien, Pakistan og Kina.
"For første gang i historien kan asiatiske nationer ramme hinandens hjemlande", skriver Paul Bracken og påpeger, at denne udvikling er foregået samtidig med en opblomstring i asiatisk nationalisme:
"Det vigtigste emne for det 21. århundrede er at forstå, hvordan nationalismen vil virke sammen med de nye ødelæggelses-teknologier, der har fundet vej til Asien".
Udviklingen kan få direkte følger for de vestlige baser i regionen, fordi de sammen med spredningen af 'forstyrrende våben' er blevet langt mere sårbare mål. Det kan påvirke den fred, Pax Americana, som p.t. råder i Asien.
"USA er en status quo magt, der foretrækker den bestående magtfordeling, og som mange asiatiske lande også foretrækker at se i rollen som stabilisator frem for Kina eller Japan", siger Robert Suettinger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her