Læsetid: 4 min.

Palæstinenserne kan ikke garantere mod terror

6. oktober 1999

Palæstinenserne og Israel underskrev i går en aftale om transportkorridor mellem Vestbredden og Gazastriben

GAZA - Den israelsk-palæstinensiske fred kom et lille skridt nærmere, da parterne i går kunne underskrive aftalen om åbning af to transportkorridorer mellem Gazastriben og de palæstinensiske selvstyreområder.
Den endelige iværksættelse af ordningen, som skal sikre palæstinenserne større bevægelsesfrihed mellem landsdelene, blev udsat på grund af uenighed om, hvem skal udstede adgangskort til palæstinenserne.
"Israelerne må gerne få lov til at fremstille kortene, men for at vi kan bevare vor værdighed som folk, er det en nødvendighed, at vi udsteder kortene," forklarer oberst Rashid Abu Shbad, næstkommanderende i den palæstinensiske sikkerhedstjeneste i Gaza.
Der er enighed om, hvorvidt palæstinensere, som er eftersøgt for forbrydelser begået i Israel, skal kunne opnå tilladelse til at benytte transportkorridorerne, men Israel har gennem forhandlingerne krævet yderligere kontrol med, hvem der rejser over dets territorium.
Aftalens endelige ordlyd blev ikke bekendtgjort i går, men den israelske chefforhandler, minister for intern sikkerhed Shlomo Ben Ami, sagde, at landets sikkerhedskrav var blevet imødekommet.
"Vi er helt på det rene med, at transporten foregår over suverænt israelske territorium, og at israelsk civilret gælder på stedet. Palæstinensere skal f.eks. kunne straffes for trafikforseelser underveje, ligesom alle andre," fortsætter Rashid Abu Shbad. "Men vi kan ikke acceptere, at israelerne foretager anholdelser af andre grund under benyttelsen af ruten. Derfor har vi insisteret på at have den fulde ret til kortudstedelsen."

Våben en del af kulturen
Den sidste tids opblussen af militant islamisk aktivitet og påviste forbindelser mellem Den Islamiske Bevægelse i Israel og Hamas på Vestbredden har skabt israelsk skepsis til det palæstinensiske selvstyres evne til at kontrollere udviklingen.
"Allerede i 1996 arresterede vi et stort antal aktivister fra Izzadin Kassam (Hamas' militære organisation, red.)," siger Rashid Abu Shbad til pressemødet i sikkerhedstjenestens hovedkvarter. "Og vi gør fortsat et stort stykke arbejde, både for at efterleve kravet om konfiskering af illegale våben og for at skride ind over for grupper, som vil forhindre den fredelige udvikling."
"Personlige våben er en del af arabisk kultur, skal man også forstå. De tjener til personlig sikkerhed, hvilket er noget andet end at sige, at alle, som bærer våben er terrorister," tilføjer sikkerhedschefen, hvis egen fortid er præget af politisk aktivisme og væbnet kamp mod Israel.

Logisk bekymring
Allerede i 1972, mens han stadig var gymnasieelev, blev han første gang arresteret og har senere også afsonet en dom på 14 år i israelsk fængsel.
Under intifadaen var han leder af Gazastribens afdeling af den radikale gruppe De sorte Pantere.
Senere flygtede han til Tunis og vendte i 1994 tilbage fra Gaza, da Arafat og den øvrige ledelse forlod eksilhovedkvarteret i den tunesiske hovedstad.
Det er Rashid Abu Shbad magtpåliggende at forklare sit syn på en fremtidig, pluralistisk stat med Hamas som en legitim del af den politiske struktur. Som eksempel giver han, at sikkerhedstjenesten ikke skred ind, da Mustafa Zibri, næstkommanderende i PFLP - den største af de syrisk sponsorerede palæstinensiske oppositionsgrupper - i sidste uge ankom til selvstyreområderne.
"Israelernes bekymring for sikkerheden er ikke logisk," fortsætter Abu Shbad. "Truslen for terrorangreb er til stede og vil også være det fremover. Ingen kan give den slags garantier, israelerne kræver."
Som forhandlingsudgangspunkt krævede israelerne transportkorridorerne lukket på alle jødiske helligdage, inklusive sabbaten. Dette er blevet reduceret til Yom Kippur og fem andre vigtige helligdage.
Palæstinenserne betragter det som en anden vigtig sejr, at israelske lukninger af ruterne som følge af terrorhandlingerne ikke vil kunne finde sted.

Alle taler om penge
Behovet for friere adgang til omverden er stort på Gazastriben, og her viser forskellene sig mellem ledelsen og den menige borger sig i stigende grad. Ganske vist er byggeaktiviteten i Gaza by enorm og det ene højhus efter det andet skyder i vejret, mens hovedgaden har fået grønt græs i midterrabatten. Men man skal ikke længere et et par gader væk fra bymidten, før Gaza er sit gamle, støvede jeg, og i flygtningelejre som Jebalya er det endnu værre.
"Hvad er det for en 'fred', vi har fået?" spørger Ahmad, som har deltidsarbejde som chauffør.
Sidste måned arbejdede han i 15 dage og tjente - med forskellige småjobs ved siden af - godt 1500 kr.
"Før arbejdede jeg på et værksted i Israel og kunne nemt tjene mindst det tredobbelte. Dengang havde jeg penge til at leve anstændigt og sørge for min familie. Vores ledelse gør intet for os ud over at tiltage sig selv mere og mere magt. Alle taler om penge her i Gaza, for der er ingen, som har nogen. Folk er desperate og der er kriminalitet alle vegne."
Arbejdsløsheden blandt stribens formodentlig 1 million indbyggere er over 30 pct., og kun udenlandske bistandsmidler forhindrer yderligere underminering af økonomien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her