Læsetid: 3 min.

Politiets fornemmelse for 'røvhuller'

1. oktober 1999

Politiet opdeler befolkningen i 'røvhullerne' og 'hr. og fru Danmark' - og behandler dem derefter. Det fremgår af ny bog af antropolog Lars Holmberg

Ups - fartnålen har sneget sig over 90 km/t på Glostrup Hovedgade, og et blåt blink signalerer, at forseelsen er opdaget. Den står til en pæn bøde.
Synderen er imidlertid en velklædt hr. Jensen, der straks stiger ud af bilen, indrømmer overtrædelsen og finder en passende angerfuld grimasse.
Betjentene sætter pris på hr. Jensens gode opførsel, og han slipper med en påtale.
Den slags gode råd om, hvordan man undgår bøder og andre ubehageligheder, kan læses i en ph.d.-afhandling, som er blevet til en bog af antropologen Lars Holmberg.
Bogen Inden for lovens rammer er imidlertid ikke en håndbog for småkriminelle bedsteborgere, men et politiforskning om politiets arbejde på gadeplan, hvor meget er overladt til politiets skøn: "Politiets skøn er ikke begrænset til vurdering af konkrete handlinger, men går tillige ud på at vurdere personers fremtræden og generelle opførsel," skriver Lars Holmberg i bogen.
Gennem otte måneder har han fulgt Glostrup Politi så tæt, man kan komme, nemlig fra bagsædet af politibilerne.

Politiblikket
Information møder Lars Holmberg på Det retsvidenskabelige Institut, hvor han hører til, når han ikke er med politiet ude blandt 'kunderne'; politiets betegnelse for de kriminelle.
Han fortæller, at de mange timer, han har tilbragt i felten, har påvirket ham til at overtage mange af politifolkenes holdninger og synspunkter.
"Jeg kigger anderledes på verden i dag. Min synsvinkel er ofte, at der nok er noget ulovligt på færde her. Man kalder det for politiblikket - blikket for alt det, der er skævt og unormalt," siger han.
Gennem sine feltstudier har han erfaret, i hvor høj grad det skæve og unormale er omdrejningspunktet i politiets opsøgende arbejde.
I bogen gives eksempler på, hvordan folks udseende, bilvalg og geografiske placering afgør, om politiet vælger at kontrollere dem.
Unge mænd i bil er nærmest pr. definition mistænkelige. Og hører de ind under, hvad politiet karakteriserer som 'rockertyper', kan de være sikre på at blive stoppet.
Kvindelige bilister kan til gengæld føle sig sikre på, at de ikke bliver stoppet: "Det at finde ud af, at bilen bliver kørt af en kvinde, er det samme som at sige: Så kan vi godt køre igen," griner Holmberg.

'Røve' får flest bøder
I bogen forklarer han, at Glostrup Politi opererer med to hovedkategorier af mennesker.
*'Røvhullerne', der først og fremmest er de kendte kriminelle eller dem, der ligner.
*'Hr. og fru Jensen' også kaldet de gode danske borgere.
"Ja, der er en diskrimination med hensyn til udvælgelsen af, hvem man skal kontrollere. Men hvis det overhovedet skal give mening at lave opsøgende politiarbejde, kan jeg ikke se, at det kan være meget anderledes," siger forfatteren.
Men én ting er udvælgelse, noget andet er, hvad man gør ved de lovovertrædere, man får fat i.
Lars Holmbergs generelle erfaring er, at en manglende anerkendelse af politiets autoritet er en ret sikker vej til at få den hårdeste sanktion, man kan få i den situation.
"En 'røv' får nemmere en bøde, og på det punkt er jeg ikke så overbevist om det rimelige i politiets argument med, at en tidligere lovovertræder ikke forstår en advarsel og derfor skal straffes med en bøde. Betjentene ved jo ikke, om hr. Jensen har fået fire advarsler med et halvt års mellemrum - det bliver ikke registreret nogen steder," siger politiforskeren.

Etniske minoriteter
Lars Holmbergs oplevede, at mange betjente internt snakkede om, at alle andengenerationsindvandrere er kriminelle. Men han mener ikke, at holdningen smitter så meget af i praksis.
"Hvis betjentene handlede ud fra en idé om, at de alle er kriminelle, så ville det jo være logisk at tjekke hver og én i kriminalregistret, men det gør de ikke. Men det er klart, at når vi snakker om etniske minoriteter, så må det opleves som en forstærkning af den diskrimination, de ellers udsættes for," siger han.
Lars Holmberg pointerer, at politiets diskrimination ikke nødvendigvis er et udtryk for forfølgelse: "Det kan godt opleves sådan - det må opleves sådan, men det kan ikke være anderledes. Den eneste måde, man kan minimere skaden på, er ved, at betjentene overfører sig ordentlig over de folk, og det synes jeg generelt, de gør."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu