Læsetid: 4 min.

Politimester Nyrup slår til

6. oktober 1999

Hurtig udrykning over for vold og kriminalitet fra indvandrere, kræver Poul Nyrup Rasmussen

Åbningstale
Poul Nyrup Rasmussen havde den store politimester-kasket fremme, da han fra Folketingets talerstol tirsdag lagde op til en ny mini-voldspakke, udviklet med særlig adresse til unge anden generations indvandrere i Odenses Vollsmose-kvarter og andre storbyområder. De sætter dagsordenen i debatten om indvandring og flygtninge med vold og kriminalitet ude af proportioner med deres antal.
"Vi vil ikke tolerere de tilstande, vi har set i nogle af vores byer," sagde statsministeren i tirsdagens åbningstale til Folketinget.
Den slags problemer skal i statsministerens øjne reageres hurtigt på, både så politi og sociale myndigheder hurtigt kan gribe ind og så dom og straf afsones umiddelbart efter domsafsigelsen. Poul Nyrup Rasmussen taler direkte om et hurtigt udrykningshold, hvis 'tropper' både skal hentes fra Politiets og de sociale myndigheders rækker.
Indsatsen over for den vold, der lige nu handler om unge anden generationsindvandrere, handler altså både om politi og forebyggelse. Selv en politimesteren skal kunne vende den anden kind til.
Men ikke ret ofte.
"Angst for fysisk vold er noget af det værste et samfund kan komme ud for, og vi har i den senere tid oplevet eksempler herpå. Det skal vi gå imod. Vi skal forebygge og skabe tryghed for vore borgere, men politiet skal samtidig kunne pågribe folk, hvis det går galt og hvis der begås kriminalitet," sagde statsministeren.
Venstres Anders Fogh Rasmussen kaldte ikke overraskende statsministerens udspil for 'blødsødent'.
"Forebyggelsen er vigtig, men det er også vigtigt med et mere synligt politik. Det er en helt ufravigelig betingelse for os, at der skal indgås et forlig om Politiet, for at vi kan stemme for den samlede finanslov," siger Anders Fogh Rasmussen.
Venstre foreslår, at Politiet skal have 150 millioner kroner mere om året i hvert af de kommende fire år. Ind til nu har regeringen ikke sat tal på, hvad et Politi-forlig kan eller må koste. Regeringen venter på en rapport fra revisionsfirmaet Deloitte og Touche, der lige nu analyserer, om Politiet anvender de eksisterende ressourcer godt nok.

R: Ja til panserbasser
De radikale er traditionelt skeptiske over for Poul Nyrup Rasmussens fokus på lov og orden. Men ikke denne tirsdag.
Både Jørgen Estrup og Elisabeth Arnold, der begge tilhører partiets liberale fløj, kunne acceptere statsministerens udspil.
"Jeg har ikke spor imod mere synlige panserbasser. Der var ikke nogle modhager i statsministerens tale i mine ører, men jeg vil da godt se forslagene konkret," siger Jørgen Estrup.
"Afsnittet om volden var udmærket. Den hurtige udrykning fra Rigspolitiet vil forhåbentligt få det lokale politi til at arbejde lidt hurtigere. Så undgår de, at der kommer nogle københavnere fra Rigspolitiet og kigger dem over skulderen," siger Elisabeth Arnold.
Dansk Folkepartis Peter Skaarup mener, Poul Nyrup Rasmussen imødekommer partiets linje med sin tale.
"Han tog udgangspunkt i, at Dansk Folkeparti har en god politik og en stor vælgertilslutning i øjeblikket," siger Peter Skaarup.
Enhedslistens Frank Aaen var mindre begejstret.
"Det var en vildt overdrevet fokusering på volden, som var det største afsnit i hans tale. Vi ved jo fra Politiet, at det er overdrevet og dramatiseret af politikerne. Alligevel gør statsministeren det til sit største projekt i åbningstalen. Det synes jeg er forbavsende," siger Frank Aaen.

Job og erhverv
Poul Nyrup Rasmussen håber, der kan skaffes flere jobs til indvandrere og andre svage grupper på arbejdsmarkedet. Det indebærer et skift i den aktive arbejdsmarkedspolitik, der ikke længere kun handler om at sikre erhvervslivet den arbejdskraft, de har brug for, men også om at hente folk ud af omfattende statistikker over personer, der modtager en overførselsindkomst.
Samtidig håber statsministeren, at et særligt fokus på erhvervslivets konkurrenceevne i de kommende måneder kan geare erhvervslivet til udfordringerne i det næste århundrede, hvor digitalisering og globalisering vil præge erhvervslivet i en ny type økonomi, "vidensøkonomien".
"Erhvervslivet har høj status i regeringens arbejde. Vi ved alt om, at det handler om beskæftigelse. Vi ved, at et konkurrencedygtigt og driftigt erhvervsliv er afgørende for, at vi kan forny og forbedre vores velfærd," sagde statsministeren.
På den baggrund har regeringen nedsat et internt udvalg, der skal kulegrave den nuværende erhvervspolitik. Den skal kunne hjælpe erhvervslivet i gang til konkurrencen i det kommende århundrede.
Hele ni ministre indgår i regeringens erhvervsudvalg, der skal aflevere deres anbefalinger før jul. Anbefalingerne må ikke fylde mere end 50 sider. Men de skal rykke, så erhvervslivet kan fastholde og udvide ekport og beskæftigelse.
Samtidig med, at regeringen vil styrke erhvervslivets samlede kvalifikationer i forhold til de globale konkurrenter, så vil regeringen også styrke lønmodtagernes kvalifikationer. Det skal ske gennem den allerede annoncerede reform af voksen- og efteruddannelserne. Statsministeren vil gøre voksen- og efteruddannelser mere målrettede i forhold til kortuddannede. De skal have en bedre uddannelse eller en 'bred kompetence'. Og så skal virksomhederne betale en større del af regningen, når deres medarbejdere skal på kursusbænken.

Ja til euro'en
Udfordringerne fra det internationale samfund fik på samme måde som volden en fremtrædende placering i statsministerens tale.
"Vi kan sådan set vælge selv i Danmark. Enten kan vi blive et stærkere foregangsland, der lægger afgørende vægt på menneskelige værdier, eller vi kan vælge selvtilstrækkeligheden, være os selv nok, vælge at vi ikke vil forstyrres som en anden stamme med indadvendte ritualer, der går i panik, hvis et menneske fra en anden stamme kommer på besøg hos os. Valget er vores, regeringen vælger foregangslandet," sagde statsministeren.
Der skal altså være plads til fremmede fra andre stammer i det Danmark, Poul Nyrup Rasmussen ser for sig.
Også den europæiske del af det international samfund udfordrer det Danmark, Poul Nyrup Rasmussen regerer. Og nej, ministeren fastsatte ingen dato for, hvornår der skal være folkeafstemning om dansk deltagelse i EU's fælles mønt, euro'en.
Den slags beslutninger kræver tid, sagde statsministeren og brugte sin talertid på at fremhæve sine tre argumenter for, at danskerne skal sige ja, når statsministeren engang tror på, at han kan vinde en folkeafstemning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her