Læsetid: 3 min.

Ruslands militær kræver større spillerum

14. oktober 1999

Ny russisk militærdoktrin er mere anti-vestlig, forsvarsudgifterne øges

Militærdoktrin
Mens russiske styrker kæmper med oprørere i Tjetjenien har den militære ledelse i Moskva offentliggjort forslaget til en ny militærdoktrin, der udstikker en mere anti-vestlig kurs og vil øge hærledelsens politiske spillerum betydeligt.
Forsvarsledelsens dokument offentliggjort i denne uge i hærens avis Krasnaja Svesda (Røde Stjerne) bryder med den tendens til nedrustning og nedtoning af det internationale fjendebillede, der har præget russisk forsvarspolitik siden partichef Mikhail Gorbatjov satte fart på afspændingen i slutningen af 80'erne.
Ifølge Aleksander Pikajev, militæranalytiker hos Carnegie tænketanken i Moskva, afspejler den nye doktrin, der afløser et dokument fra 1993, at den russiske hærledelse spiller en stadig stigende rolle i de politiske magtkampe i Moskva.
"Militæret fører sig væsentligt mere selvsikkert frem end i 1993," siger Pikajev til Information.
Pikajev påpeger, at den nye doktrin opererer med et langt bredere fjendebillede end hidtil. Dokumentet taler både om lokale konflikter - af den type som Rusland nu står over for i Nord-Kaukasus - og om den trussel hærledelsen mener udgår fra "udvidelsen af militære alliancer."
Selvom NATO ikke omtales direkte i dokumentet er det klart alliancens udvidelse i Centraleuropa, der skaber bekymring i Moskva.
"Der er et anti-vestligt element, et anti-NATO element i den nye doktrin," vurderer Pikajev.

Tærskel sænket
Det ny dokument åbner potentielt op for en videre anvendelse af atomvåben end den gamle doktrin gjorde.
"Tærsklen for anvendelse af atomvåben er blevet sænket," mener Pikajev.
Ruslands forsvarsdoktrin fra 1993 opererede for første gang med muligheden for, at Rusland kunne 'slå først' med a-våben, men den nye doktrin åbner mulighed for at gøre dette på et tidligere tidspunkt i en eventuel konflikt.
Offentliggørelsen af den nye doktrin falder tidsmæssigt sammen med en mærkbar forøgelse af Ruslands forsvarsudgifter. I næste års statsbudget er bevillingerne øget med 26 milliarder rubler - cirka syv milliarder kroner.
Ruslands militærudgifter er dog fortsat lave i international sammenhæng: I næste års statsbudget er der afsat i alt 140 milliarder rubler - 38 milliarder kroner - til det russiske forsvar.
Direktøren for den Internationale Valutafond (IMF) Michel Camdessus reagerede i går på mediekritik af IMF's støtte til Ruslands betrængte statsfinanser, og advarede Kreml mod at bruge de vestlige penge på krigen i Nord-Kaukasus.
"Hvis jeg ser, at budgettet kommer ud af kontrol på grund af en urimelig forøgelse af de militære udgifter, så standser vi vores støtte," sagde Camdessus. "Ingen har ret til at hævde, at krigen i Tjetjenien og Dagestan føres for IMF's penge," sagde han.
Væksten i de russiske forsvarsbevillinger er øremærket til indkøb af konventionelle våben, og markerer et delvist brud med flere års kraftig satsning på en styrkelse af Ruslands arsenal af a-våben. Op mod 80 procent af forsvarsbudgettet er hidtil gået til vedligeholdelse og udvikling af a-våben.

Hær i dårlig forfatning
Ruslands forsvarsminister Igor Sergejev er tidligere chef for de strategiske raketstyrker og nært identificeret med den forsvarsstrategi, der lægger hovedvægten på det atomare arsenal. Til det har han fortsat opbakning i ministerpræsident Vladimir Putins regering.
"Atomstyrkerne er prioritet nummer et," siger vice-ministerpræsident Ilja Klebanov. "De er grundfjeldet under Ruslands politiske eksistens."
Men krigen i Tjetjenien har givet stærke argumenter til den gruppe i Ruslands militære ledelse, anført af generalstabschef Anatolij Kvasjnin, der ønsker mere fokus på de konventionelle styrker.
Flere militæreksperter mener, at de russiske konventionelle styrker er i så dårlig forfatning, at de næppe kan vinde en konfrontation med, for eksempel, de veltrænede tjetjenske oprørere.
"De russiske væbnede styrker har omkring 1.2 millioner soldater nu," sagde Ruslan Pukhov, direktør for Moskvas Center for Strategisk og Teknologisk Analyse til den russiske avis Vremja-MN. "Af disse er ikke mere end 100,000 klar til kamp."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu