Læsetid: 2 min.

Salonfähig fransk antisemitisme

9. oktober 1999

Den platte anti-semit og notoriske nazi-sympatisør er Louis-Ferdinand Celine blevet genstand for stor 'intellektuel' begejstring

Væmmelse
Fri mig for den sidste måneds tids kvalmende hyldest til en af dette århundredes mest modbydelige had-forfattere: Louis-Ferdinand Celine.
Hyldet bliver hans skrifter i landets førende aviser og radio. Pludselig er denne platte anti-semit og notoriske nazi-sympatisør blevet genstand for stor 'intellektuel' begejstring i visse kredse, der givet normalt gerne vil have sig frabedt at blive kaldt tilhængere af almindelig 'stürmer'-ideologi, og åndeligt slægtskab med vore dages højreekstremisme!
Samme begejstrede 'pæne' intellektuelle vil sikkert væmmes over tilsvarende nulevende 'store forfattere', der i 1999 giver sig af med i det mest opfindsomme latrinære sprog at nedrakke f.eks alle muslimer, asiater eller 'bolsjevikker' som denne verdens afskum.

Sagde ikke undskyld
Men med den 'store forfatter' Celine er det åbenbart anderledes?
Har man - som undertegnede - haft den yderst ubehagelige oplevelse som korrekturlæser at pløje sig igennem forskellige 'værker' af denne racist og anti-humanist, må man undres over, hvorfor lige præcis denne franske herre nu er kommet på mode som en af 'århundredets store forfattere'.
Jeg ved ærligt talt ikke, hvad der foregår (eller ikke foregår!) i hovederne på folk, der, når det drejser sig om den 'åh, så begavede forfatter Celine' opportunt reducerer mandens anti-semitiske had-skrifter i det nazistisk besatte Frankrig til blot at være 'politisk ukorrekte'! Denne floskel skal åbenbart tjene som figenblad for en person, der gladeligt omgikkes tyske officerer i sit besatte land, og vel ikke helt uden årsag blev sat på den sorte liste af den franske (og danske) modstandsbevægelse?
Celine 'sadlede' ikke om i politiske sympatier under krigen, måtte følgelig stikke halen mellem benene sammen med et slæng af franske fascister ved den allierede befrielse af Frankrig 1944 og endte i Danmark (som han også hadede!). Han sagde mig bekendt aldrig undskyld til én eneste af alle de enkeltpersoner, eller hele befolkningsgrupper, han hetzede imod.

Kvalmepunktet
Hvis jeg var fransk jøde, ville jeg få kvalme over det kor af danske anmeldere, der bagatelliserer fransk anti-semitisme og roser Celine til skyerne, som 'én man må have stående på reolerne'. Man fristes til at spørge: Ved siden af hvilke andre antisemitiske og fascistiske 'velformulerede' forfattere og skribenter fra dette århundrede?
Den nye dyrkelse af Celine er desværre i sørgelig pagt med vore tiders dominerende kultur-pinger og deres evindelige hang til 'provokationer', der kan tirre i en ellers kedsommelig tilværelse - jævnfør svenske Lars Noréns besynderlige påfund om at lade svenske nazister optræde 'live' på de skrå brædder.
Et par politimord og bankrøverier senere vågnede en og anden intellektuel teateranmelder vist omsider op - og fandt måske ud af, at der faktisk er en sammenhæng mellem, hvad folk skriver, siger og gør!
Den sandhed burde mane til lidt historisk eftertanke overfor spekulative og økonomisk lukrative forlagsudgivelser. Og det lige fra såkaldte 'begavede verdensforfattere' som Celine, til platte morderbiografier fra hjemlige Jønkes hånd.
Antisemitisme bliver ikke bedre med årene - men den vedbliver åbenbart med at være 'salonfähig' - blot den er pakket ind i den herskende tidsånd og intellekturelle modestrømning.
Usmageligt!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her