Læsetid: 3 min.

Schh, ikke et ord om politik

11. oktober 1999

Danmark spillede 0-0 mod Iran i ligegyldig landskamp. Det vigtige skete uden for banen - til DBU's store irritation

Fodbold
Allerede på vej gennem Fælledparken, på vej op mod den arkitektoniske fornærmelse Parken, kan man se de røde bannere. Denne råkolde oktoberdag er det ikke danske arbejdere og deres øldrikkende tilløbere, der har besat Fælleden - men derimod iranere.
Hun er lille og meget køn. Men pigen tør ikke selv række løbesedlen frem. Så rækker hendes far det kopierede A5-ark frem: "Irans Islamiske regime skal fordømmes!" lyder overskriften.
Derpå fortælles det, at præstestyret i Iran gennem de seneste 20 år har arresteret, tortureret og henrettet flere tusinde mennesker på grund af deres politiske tilhørsforhold. Løbesedlen er underskrevet af Støttekomiteen for Iranske Studenter i Danmark. De advarer om, at søndagens landskamp mellem Danmark og Iran skal ses som det iranske regimes forsøg på at opnå international anerkendelse: "Fordøm Irans Islamiske regimes misbrug af idrætslige begivenheder for at maskere sit umenneskelige ansigt!" lyder den afsluttende opfordring.
Dermed er fodboldidyllen brudt.

DBU's falske melodi
De politiske manifestationer er DBU's store skræk. Organisationen har gjort alt for at sikre, at budskaberne ikke når inden for Parkens mure. Det fremgår af en pressemeddelelse, som DBU omdeler til journalisterne inden kampen. "Politiserer DBU ved at spille venskabskamp mod
Iran?" spørger DBU.
Spørgsmålet er blevet ekstra aktuelt fordi danske medier - Ekstra Bladet og TV 2 - op til landskampen har kunnet fortælle, at DBU har kontaktet den iranske ambassade for at bede om hjælp til at identificere politiske eller religiøse grupperinger blandt iranske tilskuere. Den henvendelse har flere danske politikere set som et udtryk for, at DBU indirekte støtter præstestyret, der også gerne ser de flygtede Iran-kritikerne stækket.
DBU afviser - selvfølgelig - den udlægning. "I DBU beskæftiger vi os med fodbold. Og vi lader politikerne beskæftige sig med politik," skriver DBU i pressemeddelelsen. Det er en velkendt sang. Omkvædet på den puritanske vise har vi hørt igen og igen. Sport og politik skal holdes adskilt. Men DBU har kontaktet den iranske ambassade, erkender DBU i samme åndedrag. Forklaringen er odiøs:
"For at forsøge at kunne leve op til UEFA's og FIFA's definerede krav om, at politiske og religiøse budskaber er ulovlige ved fodboldkampe, har vi derfor bedt vores kontakter være os behjælpelig med at oversætte indholdet af eventuelle bannere eller lignende, som måtte blive foldet ud og vist før og under kampen," skriver DBU. Gudhjælpemig!

Gud er død!
Argumentationen er mildest talt interessant. Hvordan i hede hule verden kan den europæiske fodboldorganisation UEFA og den internationale fodboldorganisation FIFA, forbyde spredningen af politiske og religiøse budskaber? Betyder det, at ytringsfriheden ikke gælder for fodboldtilskuere? Er det forbudt at råbe "Gud er død!" på Vejle Station? Eller "Nyrup er Gud" på Køge Stadion?
Og hvad i alverden vil FIFA, UEFA og DBU stille op, hvis forbudet overtrædes? Hvilke myndigheder vil de mobilisere? Og hvilke sanktioner vil de iværksætte? Hvilken Gud - undskyld! - vil DBU anråbe?
Sandheden er selvfølgelig, at fodboldtilskuere - der tilmed som i går har betalt 150 kroner i entre - har lov og ret til at råbe lige, hvad der passer dem. Om de så skulle få lyst til at råbe, at "DBU er mega-hyklere," så er det fuldt ud lovligt. Det er ikke engang injurierende - for det er sandheden.
Når DBU bandlyser politik og religion under fodboldkampe, skyldes det, at den slags meningsfyldt agitation forstyrer forestillingen om fodbold som det rene og uberørte. Og den forestilling er nødvendig, tror DBU, hvis forretningen DBU skal køre optimalt.
"Husk nu at få en souvenir med hjem fra kampen," messer DBU's speaker for eksempel før kampstart. Alene det budskab illustrerer, at fodbolden hverken er ren eller uberørt. Den er for længst blevet befængt med det eneste, der er stærkere end både politik og religion.
DBU går den kommercielle line ud, da man lader operasangeren Stig Rossen synge for på nationalhymnen - og derefter gør tyk reklame for den Disney-produktion om Tarzan, som samme Rossen netop har indsunget sange til. "Husk nu premieren," lyder det manende fra højttalerne. Dermed kobler de hellige i DBU Frejas sal og brede bøge med Walt Disneys milliard-forretning.
Jeg ville hellere besmittes med dybtfølte iranske menneskerettigheds-budskaber, end rammes af DBU's klamme befamling af både fodboldtilskuere og nationalsang. Fy for pokker!

Side 10: Værdig vinder i flot show

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu