Analyse
Læsetid: 5 min.

Skrigene fra No Gun Ri

7. oktober 1999

Seks amerikanske veteraner fra Koreakrigen er gået til bekendelse. På ordre fra øverstbefalende slagtede de 300 kvinder, børn og ældre i juli 1950

Den 26. juli 1950 havde den 19-årige amerikanske korporal Edward Daily fra den amerikanske hærs 1. kavaleridivision kun været tre dage i Korea. Hvad han så, var kaos og opløsning på frontlinien; civile i hvide klæder, der flygtede, mens kammeraterne i hans 660 mand store brigade rykkede frem mod en usynlig nordkoreansk fjende nær den lille landsby No Gun Ri, 150 km fra Seoul.
Krigen var startet en måned før, da kommunistiske styrker fra Nordkorea iværksatte en succesrig offensiv mod det pro-amerikanske styre i Seoul.
I stor hast blev amerikanske besættelsesstyrker under general Douglas McArthurs kommando i Japan sejlet til Korea for at komme den numerisk underlegne sydkoreanske hær til undsætning og dæmme op for den kommunistiske fare. Den Kolde Krig var begyndt, og USA skulle i løbet af de næste tre år ofre 37.000 soldater på sagen. Op mod 1 mio. koreanere, civile og soldater, døde under krigen.

Midt på den varme julidag fik amerikanske spejdere øje på to nordkoreanske tanks, og der gik vild panik i korporal Daily og andre soldater. Ingen af dem havde nogensinde kæmpet i en krig. De fik ordre til at evakuere omkring 500 landsbybeboere fra No Gun Ri - alle klædt i det traditionelle koreanske hvide bondetøj.
Nogle timer senere begyndte amerikanske jagerfly vilkårligt at beskyde flygtningekolonnen; mindst 100 blev dræbt, nogle flygtede og resten - ca. 300 civile, hvoraf størsteparten var kvinder, børn og ældre - blev drevet under en jernbanebro.
(Nyligt afslørede dokumenter fra det amerikanske luftvåben påviser, at piloter fik ordre til at bombe koreanske civile klædt i hvidt.
Begrundelsen var en mistanke om, at nogle af dem kunne være nordkoreanske soldater).
Inden det blev mørkt den skæbnesvangre dag, fik korporal Daily ordre til at stille sit tunge maskingevær op på et højdedrag ca. 100 m. fra broen i No Gun Ri.
Her er hans rystende beretning trykt i Newsweek Magazine.
"Lige før tusmørke hørte vi sporadisk geværild. En spejder kom løbende med en ordre om at skyde og dræbe alle under broen. 'Hvem Fa'n har givet dig den ordre,' råbte jeg. Han svarede, at den kom fra den øverste officer i det 7. kavaleris 2. bataljon."
"Jeg indstillede sigtet på mit maskingevær til at skyde over hovedet på koreanerne og trykkede på metalaftrækkeren. Ved lyden af geværild faldt alle til jorden for at beskytte sig. Jeg vidste, at der var kvinder og børn derinde, men jeg tænkte også hele tiden på, at der også måtte være fjendtlige soldater."
"Når man i hæren får ordre til at skyde, så gør man, hvad der bliver sagt. Man er ikke ulydig."
"Så jeg indstillede igen sigtet og sænkede det til et niveau, så jeg kunne ramme koreanerne, der lå spredt ud på betongulvet. Jeg skød løs i måske en halv time. Over støjen fra geværet kunne jeg høre de gruopvækkende skrig fra kvinder og børn; de skreg i smerte og panik."
"Deres døende stemmer nåede os som et ekko fra tunnelgangen under broen. Det var sindsoprivende. Nogle af vores soldater gik ned for at se tingene efter, men jeg kunne ikke få mig selv til det."
"Nogle gange om natten, når det bliver stille, kan jeg stadig høre kvinderne og børnene skrige. Jeg har bedt Gud om forladelse og søgt at angre, men drømmene og minderne fra den dag vil ikke gå væk."
"Nogle af mine kammerater har talt om det i årenes løb, men vi ønskede ikke, at det skulle komme frem, at vi var kvindemordere og babymordere. Krig er et Helvede. I krig er det altid de uskyldige, der lider mest."
Korporal Daily blev afløst på posten af andre soldater. I tre dage og nætter fortsatte amerikanerne af og til med at skyde mod de 300 civile under broen. Kun 20 overlevede. Én af dem var den 12-årige pige Chun Choon Ja.
"De amerikanske soldater legede med vores liv som drenge, der slår fluer ihjel," husker hun.

I 1997 rejste nogle overlevende erstatningssag mod USA's og Sydkoreas regering. Det var første gang, at den sydkoreanske offentlighed hørte om massakren. Indtil sidste uge var intet blevet rapporteret i USA.
Regeringen i Seoul afviste ofrene og deres efterkommeres klage. Der fandtes ingen officielle dokumenter, som kunne bekræfte deres påstand. Samme holdning gav USA's forsvarsministerium udtryk for. Hærens klagekontor undersøgte sagen i landsarkivet og kunne ikke finde nogle dokumenter. I Pentagons svar hed det endda, at ingen amerikanske soldater havde været i nærheden af No Gun Ri den 26-29. juli 1950. Kontoret undlod endvidere at opsøge Korea-veteraner, der muligvis kunne bekræfte eller afkræfte massakren. Ingen store amerikanske aviser og tv-stationer reagerede, kun nyhedsbureauet Associated Press, der satte tre reportere på sagen. Resultatet er et eksemplarisk stykke journalistik (næsten sikker Pulitzer-prisvinder), som de fleste blade i USA bragte på forsiden sidste torsdag.
AP søgte efter relevante dokumenter i landsarkivet, og fandt et par stykker. Ét bekræfter, at soldater fra 1. kavaleridivision bevægede sig gennem landsbyen i dagene op til 26. juli. I et andet dokument fra 1. kavaleridivision, fundet i landsarkivet og dateret 24. juli, står der:
"Ingen - vi gentager - ingen flygtninge må krydse frontlinien. Skyd på alle, der gør det. Vær påpasselig med kvinder og børn."

Generalmajor William Keane ledede den 25. infanteridivision, som i de dage lå tættest på korporal Dailys bataljon. Keanes ordre var kort og præcis:
"Alle civile set i dette område anses for at være fjender og skal behandles i overensstemmelse hermed," fortalte han sine underofficerer, der tolkede ordren som en opfordring til at nedskyde enhver koreansk civil.
Associated Press gjorde sig også den ulejlighed at opsøge amerikanske krigsveteraner og fandt seks fra No Gun Ri stadig i live. Ligesom Edward Daily bekræftede de alle, hvad der var sket.
"Det var et masseslagteri," fortæller geværskytten Herman Patterson. "Vi tilintetgjorde dem bare," husker maskingeværskytte Norman Tinkler. En anden veteran, Eugene Hesselman, citerede sin kaptajn for at sige: "Alle de mennesker derinde skal i Helvede. Lad os komme af med dem."
Afsløringen har kun vakt lidt debat i USA, hvor medierne peger på, at der nu foreligger to eksempler på hærens massakre af civile i det 20. århundrede. Det andet er fra Vietnam-krigen, hvor 500 bønder blev myrdet i My Lai i 1968. Forskellen mellem de to er dog tankevækkende. I Vietnam forelå der ingen ordre til at slagte civile. Det gjorde der fra officielt hold i Korea. Pentagon har nu iværksat en officiel undersøgelse. Den vil tage et år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her