Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

22. oktober 1999

Ebbe Skovdahl
*Eks-Brøndbytræneren har fået en skrækkelig start som coach for skotske Aberdeen. Da holdet i weekenden tabte 0-7 ude mod Celtic, fik hans målmand David Pryce en hjernerystelse. "Nu kan han ingenting huske. Jeg ville ønske, det var mig," sagde Skovdahl, der onsdag dog kunne glæde sig over, at hans hold vandt en mindeværdig sejr på 6-5 over Motherwell.

Fantasiløse navngivere
*Fusioneringerne breder sig i dansk fodbold. Nu barsler Vejle Boldklub, Kolding IF og FC Fredericia med planer om en eliteoverbygning med arbejdstitlen FC Trekanten. Lad os håbe for de involverede, at de hitter på et bedre navn til foretagendet.

Ronaldo
*Verdens bedste fodboldspiller i 1998, brasilianeren Ronaldo, skal snart være FN-ambassadør, afslørede stjernen torsdag. Ceremonien skal finde sted i enten Genève eller New York.

Skæve basketballspillere
*Den amerikanske liga i basketball, NBA, stopper brugen af en ny dopingtest-metode efter, at de første resultater foreligger. Hele seks spillere blev testet positive for at have røget marihuana, så det kunne se ud som om metoden ellers var effektiv.

Arme tyrkere
*Før onsdagens Champion League-kamp mellem tyrkiske Galatasaray og Chelsea erlagde gæsterne 22.000 pund til hjælp til jordskælvsofrene. Derefter var det slut med rundhåndetheden; englænderne vandt 5-0.

Hans Nielsen
*Efter 23 år i toppen af international speedway har den mangedobbelte verdensmester kørt sit sidste løb. I dag udsender Jesper Christiansen og Mads Kristensen portrætbogen Han gav dem baghjul om mesteren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her