Læsetid: 4 min.

De stærke flygter fra Mosen

12. oktober 1999

De svage hænger fast i Odense-bydelen Vollsmose. Hvordan vender man udviklingen?

"Hvis jeg boede i Vollsmose, skulle jeg bruge ekstra meget tid på at sikre mine børns fremtid og tjekke deres venner. Er de børn af enlige mødre? Er deres far alkoholiker? Eller en kriminel indvandrer eller hvad? "
Sådan forklarer iransk-fødte Nader Mosen, der er leder af værestedet Bifrost i Vollsmose, hvorfor han efter otte år i Granparken - en af områdets gamle parker - er flyttet.
Nader Mosen, hvis navnesammenfald med slangordet Mosen for Vollsmose er tilfældigt - bor nu i eget hus i den anden ende af Odense. Det er langt fra Mosens betonblokke, og der behøver han ikke være nervøs for, hvem hans børn er sammen med: "I Tarup har alle arbejde," siger han.
Det har de langtfra i Vollsmose. Da bydelen blev tænkt for 35 år siden, var det for at skaffe store, gode lejligheder til det arbejdende folk. I 1996 modtog 5.073 ud af 6.189 Vollsmose-beboere over 18 år - eller 82 procent - overførselsindkomst enten hele året eller en del af det. Den gennemsnitlige Vollsmose-beboer lever årligt for 60.000 kr. mindre end den typiske odenseaner, der tjener 165.000 kr. om året.
Den udvikling begyndte i slutningen af 1970'erne, da boligselskaberne havde svært ved at finde beboere til lejlighederne. En stor del af de familier, området var bygget til, ville hellere bo i eget hus. Samtidig fik en del familier med sociale problemer anvist bolig i Vollsmose. Og da de første gæstearbejdere kom til landet, flyttede mange af dem ind i de tomme lejligheder. Det samme gjaldt de vietnamesiske bådflygtninge i 1970'erne og palæstinenserne fra Libanons flygtningelejre, der kom til i 1980'erne.

Sprængfarlig cocktail
I dag er kun halvdelen af Vollsmoses beboere født i Danmark. De største mindretal er palæstinensere, tyrkere, somaliere og vietnamesere, men i alt er mere end 76 nationaliteter repræsenteret. Trods dette multikulturelle overflødighedshorn har beboersammensætningen fået det misvisende prædikat "ensidig", og Vollsmose betragtes som en beton-ghetto, hvor man ikke kan bo.
"Alle, der kan, flytter væk derude fra. De, der bliver tilbage, er dem, der enten af økonomiske årsager eller på grund af personlige problemer ikke kan flytte," siger Henning Kirk, direktør i Andelsboligforeningen Højstrup.
Alle er enige om, at udviklingen skal vendes, at beboersammensætningen skal ændres, og at de velfungerende familier - uanset etnisk baggrund - skal lokkes til at blive.
"Ellers risikerer vi, at det kun er de dårligt fungerende flygtninge- og indvandrerfamilier og de socialt belastede danskere, der bor derude. Det er en sprængfarlig cocktail," siger Henning Kirk.
I første omgang er kommunen holdt op med at placere boligløse flygtninge- og indvandrerfamilier eller mennesker med misbrugsproblemer i Vollsmose.

Studerende
Derudover har de tre boligselskaber, som råder over lejlighederne i Vollsmose, fået dispensation til at give studerende fortrinsret til lejlighederne, selvom andre står øverst på ventelisten.
"Vi håber, at unge studerende vil blande sig i beboerdemokratiet derude og komme med en masse gode ideer. Men det går stilfærdigt med at få de unge ind," siger Henning Kirk. I alt er kun 11 lejligheder i Vollsmose besat på den facon.
Søren Thorsager, medlem af Odense Byråd for Socialdemokratiet, foreslog i 1997, at en del af problemet kunne løses ved fjerne nogle etager fra Vollsmoses højhuse. Derudover mener Søren Thorsager, at man skal gøre nogle af lejlighederne til andelsboliger og ejerlejligheder: "Det vil skabe en helt anden stemning, hvis folk selv ejede deres bolig. En del af grunden til socialt armod er, at man ikke føler noget fælles ansvar," siger han.
- Kan man få folk til at købe, når man næsten ikke kan få dem til at leje derude?
"Ja, jeg tror, der er mange af dem, der har boet derude i mange år, der gerne ville købe en lejlighed."
Odense Byråd har netop bestilt en undersøgelse af alle Vollsmoses problemer hos et konsulentfirma. Undersøgelsen skal danne grundlag for en ny helhedsplan for området.
På Odense Kommunes budget for 2000 er der afsat syv mio. kr. til at følge op på planen, og Søren Thorsager mener, at nogle af de penge netop skal bruges til både at undersøge muligheden for at rive noget af Vollsmose ned og for at frikøbe nogle lejligheder for at sælge dem til lejerne.
Men Henning Kirk kalder begge ideer "fantasiforestillinger."
"Hvor skal man gøre af de mennesker, hvis blok bliver revet ned? Desuden vil forslaget koste omkring tre mia. kr., og dem kan jeg ikke rigtigt få øje på," siger Kirk, der understreger, at han er glad for, at kommunen nu vil lave en helhedplan for området.
"Problemerne i Vollsmose er boligsociale, og dem løser man hverken ved at lave om på ejerforhold eller med dynamit," siger han.

FAKTA
Beboersammensætningen
Ud af 9.766 beboere i Vollsmose-firkanten er 5.867 født i Danmark. 787 i Libanon, 610 i Tyrkiet, 561 i Somalia og 545 i Vietnam, 312 i Irak, 246 i Bosnien-Herzegovina. I 1997 var 36 procent af beboerne på kontanthjælp, 23 procent var førtidspensionister. I alt 82 procent var i dele af eller hele 1996 på overførselindkomst.

Kildemateriale fra Statistikfunktionen, Økonomi- og Planlægningsafdelingen, Odense Kommune

*Serie
Vollsmoseplanen var i 1960'erne en socialdemokratisk vision om lykkeligt liv i grønne omgivelser og moderne, fabriksfremstillet velstand. I weekendudgaven fortalte vi om Vollsmoses udvikling frem til vore dage. Fra i dag kigger Information på Livet i Mosen, som det former sig i 1999

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her