Læsetid: 4 min.

Tidernes tugt og utugt

26. oktober 1999

Juraen og politiet har altid haft besvær med at skelne mellem tugt og utugt

Ny bog
I 1983 stødte jeg på Broby Johansens digt, "Bordelpige Dræber Ufødt". Det stammer fra digtsamlingen, Blod, fra 1922 og er en ganske usentimental beskrivelse af, hvordan en prostitueret fremprovokerer en abort ved hjælp af en strikkepind. Samlingen blev beslaglagt kort efter udgivelsen, og Broby Johansen blev dømt for overtrædelse af Straffelovens Pgf.184 af 1866 vedr. offentliggørelse af utugtige skrifter og billeder - Danmarks første pornografi-lov, som senere blev til Pgf.234.
For mig at se var der ikke noget utugtigt eller pornografisk i Brobys digt - men jeg er også opvokset med p-piller, fri abort, præventionsinstruktion og ikke mindst en juridisk frigivet pornografi.
Det er den pointe, Morten Thing forfølger i sin nye bog, Pornografiens historie i Danmark. Opfattelsen af, hvad der er pornografisk, ændrer sig med tiden, derfor er pornografi ikke en given størrelse, mener han, men et historisk forhold, som skabes og udvikler sig. I underbygningen af sin opfattelse griber han pornografifænomenet an fra en anderledes vinkel. Han dropper bøger og billeder og studerer i stedet, hvordan retten og ikke mindst politiet forholdt sig til tugt og utugt. Hvor de satte grænserne, fra den første bog blev beslaglagt i Danmark i 1783, og til pornografien forsvandt ud af straffeloven i 1969.
Materialet er hentet fra politiarkiverne og består primært af korespondancesager vedr. "handel med utugtige bøger og billeder fra 1882 til 1954". Fra 1800-tallet skulle politiet overvåge markedet og som led i dette opbyggede de et arkiv over sager, hvor spørgsmålet havde været berørt. Og arkiverne viser, hvor vanskeligt det var for både politiet og de juridiske myndigheder at fastlægge grænsen for, hvornår der var tale om utugt.

Kunsten drillede
Specielt voldte kunsten problemer, fortæller Morten Thing. Hvis billedet eller romanen var fremstillet af en anerkendt kunstner, kunne det være et argument for at frafalde tiltale. Det var bl. a. tilfældet med Ernst Hansens Vignetter. 112 Figurkompositioner fra 1940. Statsadvokaten anså flere af billederne for anstødelige, men mente ikke, at en domfældelse var mulig - bl. a. fordi flere af billederne var udstillet på Statens Museum for Kunst.
Vignetterne solgte godt, og Thing påpeger, at hans niche med erotiske tegninger faktisk levede af det marked, som forbudet skabte.
Grænserne for afbildning havde både en topografisk og ikonografisk side. Kønsdele og kønsbehåring var uhørt, på linje med samlejelignende stillinger og lystfulde kvinder. Da fotografen Mary Willumsen i 1922 kom i søgelyset med sine nøgenbilleder af kvinder ved Helgolandbadet, var problemet, at hendes modeller sås forfra. Men hun forsvarede sig netop med, at hverken kønshår eller kønsdele var synlige, samt at hun aldrig havde vægtet erotiske stillinger i sine motiver. Der faldt ingen dom i sagen.
Trods forsøg på sigtelse blev heller ikke nudistbladenes billeder af splitternøgne mennesker ramt af forbud, for de indgik en større ideologisk sammenhæng, lød argumentet.
At grænserne var vanskelige at fastlægge blev tydeligt, da redaktøren af tidsskriftet Sex og Samfund i 1938 udbad sig et klart kriterium for, hvornår grænsen var overskredet. Politiets svarede, at en definition af begrebet
'utugtigt' ikke fandtes, og at man nok ikke skulle indlade sig på at udarbejde én.

Miller murbrækker
Domfældelserne toppede i 30'rne, hvor den socialdemokratiske Justitsminister Steincke, ifølge Thing, førte et personligt korstog mod pornografien, og udvirkede en skærpelse af loven i 1939. Op gennem 40'rne og 50'erne klingede domfældelserne imidlertid af. Blandt andet lagde Hans Reitzel forlag til Henry Millers Stenbukkens Vendekreds og Sexus, uden at myndighederne greb ind. Det var næppe gået 10 år tidligere. Og udgivelserne var murbrækkere for et helt nyt marked for erotiske romaner.
Hvorfor grebet løsnes er naturligvis meget komplekst. Thing nævner, at der i efterkrigstidens Danmark var grobund for en mere vidtgående kulturradikalisme end andre steder. Et argument for at ophæve pornografi-loven var, at staten ikke burde håndhæve visse befolkningsgruppers moral over for andre grupper. Man måtte selv være herre over, hvad man ville se og læse. En mere inferiør, men ikke uinteressant årsag var også videnskabens omfortolkning af onani, som nu ikke længere gav rygmarvstæring, men tværtimod var 'noget alle normale mennesker gjorde'. Eftersom porno var stimuli ved onani, spillede dét en afgørende rolle, hævder Thing. I juli 1969 var det slut. Med ophævelsen af straffelovens Pgf.234 startede en ny epoke med et boom i pornografien, som stadig er en realitet, nu mest i kraft af de gnidningsfri distributionsmuligheder, som Internettet tilvejebringer.

To hjertesuk
Morten Things bog er en tour de force i kildegennemgang og retshistorie. Det svirrer med paragraffer, domfældelser, navne og bogtitler, og det kan være svært at hænge på. Men hvis man gør, får man et enestående indblik i et aspekt af pornografiens historie, som ikke tidligere har været genstand for så systematisk belysning.
Enkelte anker må dog tilføjes, bl. a. vedrørende kilderne. De er mange og taler ofte for sig selv. Det betyder, at man tit bliver i tvivl om den pointe, de pågældende kilder skal illustrere. Dér, hvor teksten lever og virker engagerende, er der, hvor Thing slipper sin enorme viden løs på kilderne, kontekstualiserer og fortolker dem.
Et andet hjertesuk gælder de opsamlinger og konklusioner, som ikke tilvejebringes i Things kronologisk fremstilling. Man er i vid udstrækning overladt til selv at organisere den viden, som fremlægges, og det stiller krav til læsere, som gerne vil lukke bogen med en følelse af overblik.
Men bogens mange illustrationer og dokumentariske tekststykker kan ikke roses nok. Det er guld værd selv at kunne se de billeder og læse de tekster, som myndighederne mente, befandt sig i utugtens flydende grænseområde.

*Morten Thing: Pornografiens Historie i Danmark. Ill. 256 s., 199 kr. Aschehoug. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu