Læsetid: 3 min.

I trækfuglens halefjer

15. oktober 1999

Solen er flygtet sydpå. Men den kan indhentes, inden oktober er omme. Prøv f.eks. Alsace

Derudad
En svale strøg over Amager Landevej i oktobers flade morgensol. En svale i oktober! Den flaksede rundt som en charterpassager, der ikke nåede afgangen.
"Kan du så se at komme afsted!" råbte jeg efter den. Jeg håber, den forstod alvoren.
Pokker have friheden til at følge solen og ikke gøre det. Lykkelig er den, der indhenter trækfuglenes flugt. For os jordbundne kan bare en uges forsøg gøre det.
Prøv for eksempel Alsace, Frankrigs østligste del, en strimmel mellem Rhinen og Vogeserne. Den tolvhundrede meter høje bjergkæde skærmer mod lavtrykkenes indtrængen fra vest og laver Alsace til en lomme for sommerens smuler.
Skrænterne, der kaster de navnkundige vine af sig - Riesling, Gewurtztraminer, Pinot Blanc - spragler i orange og rødt. Fra landsbyerne strømmer drueplukkerne ud i uldne trøjer og halstørklæder, med de kræmmerhusformede gule spande på ryggen. Mens spandene duver mellem vinrankerne, pulser fugletræk i luftrummet over, med venstre vinger vendt mod Rhinen.

En ekstra lille fjer
Vé den vinbonde, hvis uplukkede mark en sværm vælger som frokoststed. Når fuglene - med en ekstra lille fjer på - letter tungt, er der ikke meget at komme efter. For at holde de uindbudte væk ruller nogle af bønderne net over fristelserne, andre har opstillet en kanon, der skyder skræmmeskud hvert halve minut.
Ligemeget, fuglene slår sig ned alligevel. Som vi hjemligt synger om høsten:

Det er gammel ret:
Fuglen og den fattige
skal også være mæt.

Fattige er der ikke mange af i Alsace. Det bugner af velstand. I tidligere tider var det områdets ulykke at ligge lige mellem Tyskland og Frankrig, hvor alle skulle forbi. Krydsende hære brændte og plyndrede. Sågar svenskerne tog for sig under Trediveårskrigen. Nu er placeringen i mødestedet adgangskort til byvækstens blå banan.
Også det har sine omkostninger. Trafikken er faretruende nede i Rhindalen. Udstødningsgasserne og andre luftbårne udslip truer Vogesernes skrøbelige topvegetation med syreregn - dér, hvor skisportens udfoldelser ikke allerede har ombragt træer, busk og lyng.
Trods alle trusler byder lange stræk af bjergkædens snoede kamvej - et levn fra Første Verdenskrigs franske befæstning - på oplevelser i det store format: Udkig langt ind i det franske Lorraine mod vest, og mod øst over til Tysklands Schwartzwald, der buler på den anden side af Rhinen. Alpefornemmelser får man af de bjældeklingende højdegræssende køer.
Og regnskov er der at vandre i, tempereret, vandmættet af det skydække, der filtrer ind over Vogesernes højeste knuder. Skyerne lægger låg på, skaber et lydlukket rum, hvor kun lyder dråbernes plaskfald mod skovbundens vissentvåde løv.

Som døsende katte
Utilgængelighed er naturens bedste forsvar mod menneskelig hærgen. Det smukkeste Alsace spænder fra bjergryggen og ned til bjergfodens vinmarker, hvor de middelalderlige landsbyer ligger og putter sig som døsende katte. Neden for byerne, på skellet til lavlandet, løber heftigt befærdet den officielle Route des Vins. Men oho! Det gælder om at granske sit landskab. Lige oven for byerne løber den gamle vinvej, snirklet og stejl, så hverken Mercedes eller udflugtsbus vover forsøget. Det er den, vi cykler ad, svævende som trækfugle over landskabet. Når sult, tørst - eller nysgerrighed - melder sig, dykker vi ned til bindingsværket bag bymurene.
Bevidstheden om, at Rhinen, den sagnomspundne, løber kun nogle få kilometer borte, er bedst som... bevidsthed. Ulejliger man sig helt ned til floden, er synet en jammerlighed. Hvis man da overhovedet kan få den at se. Rhinen er spærret inde, lagt bag vold og dæmning, så man skal ti meter op ad en rampe for at se dens kanalbundne løb. Bryd ud i klagesang:

Wagner'ske Valkyrie!
Dit rhinguld er nu endt
bag panser af cement!

Trøsten er flasken. Plus alt det andet, alsacienserne formår at stille frem, når man mødig og med vejrbidte kinder bænker sig. Vi rejser os i samme tilstand som trækfuglenes, når de forlader deres markhugst. Havde vi ikke cyklingen til at slide vores vellevned af, ville vi skamme os.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu