Læsetid: 4 min.

Ude i virkeligheden

23. oktober 1999

Morten Sabroe fyrer løs på bonderøvene og psykopaterne i sin nye samling af udvalgte artikler. Og han rammer

Ny bog
Hvad får en hvid dansk mand til pludselig at trække sine bukser ned, for at vise en måske lige så dansk, men sort ung mand sin bare røv. Og råbe: "Denne her er til dig, nigger." For så at forsvinde med et stor, bøvet grin? Vi ved det ikke, som Palle Lauring altid sagde, når han kom til et af Danmarks historiens sorte huller. Eller også ved vi det. Nemlig at store, hvide danske mænd ret tit er nogle store, åndssvage bonderøve - som man egentlig helst ville slippe for at dele nationalitet, sprog og kultur med. Men helt så let, at man bare kan trække sig, er det nu ikke.
Hvis man mener noget alvorligt med f.eks. at skrive på dansk, må man bekæmpe den kulturelle forurening, som f.eks. racismen, indefra. Det gør de kun i meget begrænset omfang på Forfatterskolen, der foretrækker de at tage diplomeksamen i selvdød modernisme, men ude i den vilde skriverjungle findes der heldigvis rovdyr som Morten Sabroe fra hvis artikelsamling Undskyld ... men hvor er udgangen?, der udkommer i dag, ovennævnte eksempel er hentet.
Morten Sabroe gider godt bore næsen ned i sporet efter bonderøvene, psykopaterne, højreorienterede fantaster, alverdens syrehoveder. Han føler sig ikke for fin til noget som helst, og gud ske tak og lov for det.

Kurt Acid Thomsen
Som ledsager i jagten på den store, hvide røv, som samlingens første del hedder, har Sabroe valgt psykiateren Kurt Acid Thomsen, et svedende monstrum, som er blevet gjort delvis arbejdsløs af fremkomsten af lykkepillen - Fontex og hvad de hedder - og som, for at overleve, forsøger sig som Viagra-pusher - med skiftende held, men ideen er sådan set god nok.
Når bonderøvene er sådan nogle store bonderøve, som de er, kan det jo skyldes, at de ikke kan få ordentlig rejsning. Hverken Sabroe eller Dr. Thomsen påtager sig at føre noget bevis for, at det er sådan det forholder sig, men teorien er bestemt interessant.
Det er Kurt Acid Thomsen for så vidt også, men da Sabroe bevæger sig fra DK og ud i den store verden, nemlig til USA, er Thomsen ikke med - og han kan godt nok godt undværes, hvis man skal være helt ærlig. Han er et sjovt indfald, men også et lidt anstrengt ét i længden.
I USA er det reporteren Sabroe der fører ordet - og det gør han med en nøgternhed som godt kan komme bag på læserne, der først og fremmest kender Sabroes artikler fra døgnets aviser, som jo læses hurtigt og adspredt og som derfor ikke yder reporteren fuld retfærdighed.
Sabroe fortæller om de højreorienterede militser i USA, om deres særlige mentalitet og den frygt de spreder omkring sig. Sagen er at de, på trods af at kun et forsvindende lille antal mennesker tilslutter sig dem, eller overhovedet deler deres bizarre opfattelse af virkeligheden, har temmelig stor indflydelse. Man tør ikke sætte sig op i mod dem, man prøver at ignorere dem måske, men de er der. Hele tiden - og man får ikke lov til at glemme dem. Lidt ligesom Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti herhjemme - men vel at mærke ganget med sådan cirka 10.000.

Dobbeltmordet
Bogen har også en undertitel, nemlig udvalgte artikler fra en tvivlsom virkelighed. Og da Sabroe vender hjem fra USA, og fortsætter sin reportagerejse, nu i den danske provins, får man ganske rigtigt en fornemmelse af, at det her, det kan ikke være sandt. Men det er det. Virkelighedsbegrebet - eller grebet om virkeligheden, snarere - er mildest talt temmelig plumret efterhånden, såvel ude i den rigtige virkelighed som i mediernes gengivelse af den.
For at befatte sig med stadset, må man være mere end almindeligt ædru, hvis man da hører til dem, der mener, det ikke allerede er for sent at afkode galskaben. Dem hører Sabroe til. Og hans ædruelighed som skildres af virkeligheden i den danske provins, kommer på det smukkeste til udtryk i afsnittet om det forfærdelige dobbeltmord på Tårsvej i Nakskov, hvor to drenge, i hvad der mest lignede vanvittig blodrus, dræbte en far og hans kun 13-årige søn.
Den historie kender jeg lidt til - jeg bor på egnen - og "den københavnske journalist, Morten Sabroe," - som han omtaltes i en lokal avis hernede - og det var ikke videre hædrende ment - forfalder på intet tidspunkt til social porno, hovedstadsvrængen eller den blærede selvforelskelse, som ikke er helt ualmindelig hos mediefolk. Hans artikel er sober, grundig og gør et overbevisende forsøg på faktisk at forstå, hvad der skete.
Brugte tv-anmeldelser
Bogen rummer desuden en del brugte tv-anmeldelser og et par portrætter. Dem er der ikke meget grin ved. Der er også en beskrivelse af Roskildefestivalen, med lidt flere kalorier på, men det er nu reportagerne fra den tvivlsomme, men også påtrængende virkelighed, der gør bogen anbefalelsesværdig. Ganske vist gør forfatteren det ikke af med bonderøven - det ville også være for meget at håbe på - men det lykkes ham at få fyret et par bøsseløb velfortjente skud hagl af. Så den store, hvide røv måske er blevet bare lidt klogere til en anden gang.

*Morten Sabroe: Undskyld ... men hvor er udgangen. Udvalgte artikler. 270 s., 228 kr. Forlaget Hovedland. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu