Læsetid: 3 min.

Uduelige politikere eller militærstyre

14. oktober 1999

Militæret kan ikke løse landets problemer - men det er der heller ingen politikere, der kan

Dilemmaet
I en tv-tale til befolkningen begrundede general Pervez Musharraf militærets magtovertagelse i Pakistan med, at "økonomien er på sammenbruddets rand og de offentlige institutioner er misligeholdt."
Det kan ikke kategoriseres som en "dæk-begrundelse," siger konsul Susanne Andersen fra den danske ambassade i Islamabad:
"Musharraf fremhævede bl.a. korrekt, hvordan Nawaz Sharif har overtaget toppen af samfundets institutioner en efter en, siden han kom til magten i februar 1997."
Samme problem fremhæver Asta Olesen, som er antropolog med speciale i den muslimske Taliban-bevægelse, og har arbejdet i Pakistan. Selv om Sharif blev valgt med et overvældende flertal i februar 1997, har hun "svært ved at få øje på" et billede af en demokrat, der bliver kuppet af et reaktionært militær:
"Sharif har udvist stærke tilbøjeligheder til at samle al magt hos sig selv, og derfor stødt store grupper fra sig. Dels er han gået til angreb på den fri presse, dels han har fået afsat præsidenten og lederen af Højesteret. Det er ikke længe siden, at han varsled,e at retssystemet i Pakistan skulle effektiviseres og fremhævede det afghanske system, hvor en morder bliver ført til retten, dømt og straffet dagen efter mordet. Den slags er jo bindegal snak fra en statsleders mund. Han er kort sagt en trussel mod demokratiet i Pakistan," siger Asta Olesen.

Kashmirs betydning
Pakistans ydmygende nederlag til Indien i Kashmir-konflikten i sommer spiller en vigtig rolle. Efter 10 ugers blodig konflikt, besluttede Sharif efter hårdt internationalt pres, især fra USA, at trække de pakistanske styrker væk fra den kontrollinie, som deler Kashmir mellem Indien og Pakistan. Beslutningen blev truffet uden om militærets ledelse, og "det var Musharraf bestemt ikke tilfreds med," siger konsul Susanne Andersen.
Rubia Mehde, opvokset og uddannet i Pakistan og ansat som sociolog på Kriminologisk Institut på Københavns Universitet, tror imidlertid, at kuppet skete ret spontant:
"Musharraf er endnu ikke kommet med en politisk udtalelse, som fortæller, hvad hans politiske program og mål er. Det tyder på, at kuppet ikke har været planlagt gennem længere tid, men sker som en reaktion på, at Sharif fyrede ham, da han var på vej hjem fra Sri Lanka," siger hun.

Talibaniseringen
Rubia Mehde betegner kuppet som "forfærdeligt," men giver ikke desto mindre Musharraf ret i, at Pakistan er ved at gå i opløsning:
"Udover den økonomisk krise er der væbnede konflikter mellem shia- og sunnimuslimer og andre befolkningsgrupper af et omfang og en voldsomhed, som vi aldrig før har set."
"Taliban, som har hovedkvarterer i Pakistan, har fået meget stor indflydelse, og regeringen var stærkt påvirket af islamiseringen af samfundet."
Asta Olesen er enig:
"I forbindelse med de mange afghanske flygtninges tilstedeværelse i Pakistan blev der oprettet en række ultra-traditionelle skoler, som var under indflydelse af nogle af de mest ekstreme religiøse partier i Pakistan. Pludselig kom der et indput fra religiøse skoler, som ind til da kun fandtes i meget begrænset omfang i både Pakistan og Afghanistan. I det politiske spil blev begge befolkningsgrupper stærkt påvirkede. Det er fra de skoler, Taliban først og fremmest rekrutterer, og hvorfra der også leveres pakistanske rekrutter til krigen i Afghanistan."
"Sharif har i sin lovgivning flirtet med noget af det mere religiøst konservative, efter han kom til magten. Hans Afghanistan-politik har været en total opbakning til Taliban, hvilket har kompromitteret Pakistan internationalt."

Glade reaktioner
FN's udviklingsfond (UNDP) udgav fornylig en rapport om demokratiets tilstand i Sydasien. Blandt andre blev Pakistan fremhævet som eksempel på, at "demokrati i Sydasien ikke handler om mennesker, men om adgang til statsmagt." Korruption koster Pakistan fem procent af bruttonationalproduktet. Over en fjerdedel af regeringens budget går til militæret, og der bruges en halv gang mere på våben end på uddannelse og sundhed tilsammen.
Det hører også med forklaringen på, at de internationale nyhedsbureauer rapporterer om udbredt tilfredshed med at slippe af med Sharif:
"Alle kan se, det går helt ad pommern til, og mange synes, at landet har brug for, at militæret rydter lidt op," siger Asta Olesen. "Militæret er det mest velorganiserede i Pakistan. Det sidder på hele bydele og så snart man kommer i nærheden af noget militært, fungerer det langt bedre end resten af samfundet."
Både hun og Rubia Mehde fremhæver det pakistanske dilemma:
"Militæret kan ikke løse landets problemer med et kup. Dilemmaet er, at der heller ikke er nogle partier, som er i stand til det," siger Rubia Mehde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu