Læsetid: 3 min.

Uklare regler bag Plejebo-sag

30. oktober 1999

Behov for at få strammet op på uklare beslutningsprocedurer i forbindelse med passiv dødshjælp, mener lektor i sundhedsret efter gårsdagens udvikling i Plejebosagen

Det er for uklart hvem og efter hvilken procedure, der kan træffes beslutning om at yde passiv dødshjælp til en døende patient eller plejehjemsbeboer.
Det siger lektor i sundhedsret ved Københavns Universitet, Mette Hartlev, efter gårsdagens udvikling i den kontroversielle Plejebosag.
I går besluttede statsadvokat Karsten Hjort, at der alligevel ikke skal rejses tiltale i sagen, der for to år siden blev lanceret som 'århundredets drabssag,' da plejehjemsassistent Dorte Gramkow i oktober 1997 blev sigtet for drab på 22 plejehjemsbeboere.
Politiets sigtelser byggede i høj grad på udtalelser fra Københavns stadslæge, Claus Lundstedt, der mente, at der i flere af de 22 mistænkelige dødsfald på plejehjemmet var tale om aktiv dødshjælp - altså manddrab.
Mette Hartlev understreger, at hun ikke kommenterer den konkrete sag, men hun mener, at lægelovens regler om uddelegering af beslutninger godt kunne trænge til et eftersyn, når det handler om passiv dødshjælp.
Passiv dødshjælp er tilladt i helt særlige situationer, hvor man har at gøre med personer, der er 'uafvendeligt døende'. I de tilfælde kan man opgive den behandling, der livsforlængende, men kun den.

Behov for afklaring
Men ifølge Mette Hartlev er der behov for at få afklaret hvem beslutningen om at yde passiv dødshjælp kan uddelegeres til: "De praktiserende læger har mange opgaver, og i mange tilfælde er det en god ide, at de kan uddelegere en del beslutninger til forskellige medhjælpere. Men beslutningen om ikke længere at give livsforlængende behandling er så vigtig en, at det burde være helt klart, hvem sådan en beslutning kan overlades til, og hvilken kompetence vedkommende skal have. For det er altid lægens ansvar," siger Mette Hartlev.
De uklare regler for hvad der kan delegeres, og hvad der ikke kan, betyder, at læger må være meget omhyggelige med at give præcise instrukser: "Ellers er der risiko for, at plejepersonalet får indtryk af at have videre beføjelser, end det er hensigtsmæssigt, og det kan give grobund for ubehagelige mistanker, " siger hun.
Stadslægen Claus Lundstedt er undervejs i sagen blev kraftigt kritiseret af plejehjemsassistentens forsvarsadvokat Thomas Rørdam.
Han beskylder Claus Lundstedt for at have afgivet udtalelser behæftet med fejl og misforståelser og for at have beskæftiget sig med bevisspørgsmål, som han ifølge Thomas Rørdam ikke har forstand på. Men Claus Lundstedt afviser, at han skulle have gjort noget forkert.
"Jeg har gjort det, jeg skulle efter loven. Nemlig bistå Københavns Politi med at være dem behjælpelig med at give nogle vurderinger," sagde han i går til Ritzaus Bureau.
Mens plejehjemsassistenten Dorte Gramkow altså i går blev renset for alle anklager blev den læge, der var tilknyttet Plejebo på Vesterbro tiltalt for uagtsomt manddrab over for fem af plejehjemmets beboere.
Lægen er for tiden ude at rejse og kan derfor ikke kommentere sagen. Men i august sagde hun til Ritzaus Bureau: "Jeg ved, jeg har behandlet de mennesker rigtigt. Som jeg arbejdede, arbejder alle læger. Du skal have tillid til personalet, ellers må du gå."
Plejebo-sagen medførte blandt andet, at Københavns Kommune bad samtlige plejehjem om at afskaffe ordningen med en fast tilsynsførende læge. Ordningen var så småt under afvikling, men Plejebo-sagen fik kommunen til at indskærpe, at den ønskede et mere fleksibelt og individuelt system.
"I dag har hver beboer sin egen læge. Nogle beboere kontakter selv lægen, i andre tilfælde gør vi det, hvis der er behov for det, og den ordning fungerer meget fint," mener Pernille Sørensen, forstander for Plejebo.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her