Læsetid: 1 min.

Var ulykke attentat?

5. oktober 1999

Draskovic: Påkørsel var bevidst handling

Den serbiske oppositionspolitiker Vuk Draskovic siger, at nogen bevidst forsøgte at ramme ham, da en lastbil ramte ind i en kortege med tre biler i weekenden. Fire i hans følge blev dræbt - deriblandt tre livvagter og hans svoger. Episoden skete 50 kilometer sydvest for Beograd, hvor en lastbil pludselig kommer over i den vejbane, hvor Draskovic og hans følge kørte i tre biler. Draskovic blev kun lettere kvæstet.
En advokat fra Draskovic' parti siger, at ulykken skete under besynderlige omstændigheder.
"Lastbilen skiftede pludselig over i den anden side af vejen. Og der er ikke tegn på, at den prøvede at bremse. Det var, som om den forsøgte at ramme bilerne," siger advokaten Borivoje Borovic.
Efter ulykken stak chaufføren af. Politiet sagde, at det ikke kunne finde ham, hvad der støttede formodninger om et attentat på Vuk Draskovic.
Senere i går meddelte advokaten, at politiet havde fortalt ham, at chaufføren var blevet fundet. Men der var ikke flere oplysninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her