Læsetid: 5 min.

Unge bosættere er klar til ballade

28. oktober 1999

Israels ministerpræsident er blevet enig med bosætterbevægelsen om at rømme de såkaldte illegale bosættelser. Men unge, radikale bosættere er ikke til kompromisser

MAON, VESTBREDDEN - Bosættere indviede i sidste uge en hastigt opført synagoge i Havat Maon i den sydligste ende af Vestbredden. Mere end tusinde bosættere fra hele Vestbredden var kommet til den korte ceremoni for at vise deres solidaritet med beboerne af den lille flok skurvogne, som udgør bosættelsen.
Stedet er med på listen over de 12 bosættelser, som ministerpræsident Ehud Barak og Rådet for Bosættelser i Judæa og Samaria er blevet enige om at rømme i løbet af to uger.
Forud for det opsigtsvækkende kompromis, hvorunder bosætterbevægelsen selv har påtaget sig at rømme de udpegede bosættelser, havde Ehud Barak peget på 42 bosættelser, som han i fredsprocessens navn gerne så fjernet fra landkortet.
For næsten alles vedkommende drejer det sig om ganske små bosættelser, som er skudt op efter indgåelsen af den israelsk-palæstinensiske fredsaftale i Wye Plantation for et år siden. I israelsk terminologi skelner man mellem bosættelser og udposter, og det er sidste kategori, som nu er kommet i søgelyset. Havat Maon er en såkaldt udpost. Den består af fire familier med ialt fire børn, samt fem ungkarle, som alle er udflyttet fra 'moderbosættelsen' Maon; de råder over seks skurvogne, et vandtårn og nu også en synagoge.
Et meget stort antal af de eksisterende bosættelser er blevet til som udposter, det man også kalder illegale bosættelser: Typisk drager en flok unge bosættere ud og "skaber kendsgerninger på landkortet", som det hedder i deres terminologi - normalt i sikker forventning om senere at få regeringsgodkendelse for deres tilstedeværelse.
Disse tider er ved at være slut, og nu bliver de unge bosættere i stedet bedt om at forsvinde igen.
"Ingen af os vil forlade stedet uden modstand. Her var ingenting og se, hvad vi har opbygget," siger Shira Torr, som identificerer sig med organisationen Dor HaHemshech, Næste Generation. Dette er de etablerede bosætteres børn, som synes at forældregenerationen har mistet gejsten og er blevet for eftergivende over for den israelske regering og fredsprocessen.
"Rådet for Bosættelser i Judæa og Samaria tog beslutninger på egen hånd, og repræsenterer ikke længere vore interesser," fortsætter Shira Torr vredt. "Vi vil kæmpe og gøre vort bedste for at det bliver inden for lovens rammer, men husk på at vi også kun er mennesker!"

Vanskeligere sager venter
"Kernen i bosætterbevægelsen er blevet mere pragmatisk med årene, ligesom man i ledelsen har fundet ud af, at ikke alle jøder, som bor på Vestbredden tænker på samme måde. Man søger at finde en vej, alle kan leve med, og det er, hvad der har fået de unge, radikale til at gå deres egne veje. De ønsker ikke at gå på kompromis," forklarer Joel Peters fra Ben Gurion Universitetet i Beersheva.
Han beskriver hele fremgangsmåden som typisk for Ehud Barak. Ministerpræsidenten startede med de nemmeste sager, en håndfuld ubeboede steder, og mødte ved rømningen af disse også kun sporadisk modstand.
"At antallet af rømninger er blevet nedbragt fra 42 til 12 kunne godt betragtes som noget af en sejr til bosætterne," fortsætter Joel Peters. "Men i virkeligheden er det vanskeligt at pege på nogen vinder i dette spil."
Derimod mener Joel Peters, at begivenhederne peger på en helt ny udvikling i israelsk politik. Baraks mentor, Yitzhak Rabin, lod hånt om bosættersynspunkter og valgte sin egen kurs uden at spørge. Ehud Barak derimod har udnyttet situationen til at give bosætterbevægelsen en chance for at komme med ind i det nationale fællesskab og samtidig drive en kile ned gennem bevægelsen.
"Bosætterne ved godt, at stort set al folkelig opbakning er borte," siger Joel Peters videre til Information. "De står frygteligt alene og har derfor udnyttet denne mulighed for at opretholde en eller anden form for kontakt til resten af Israel."
De første rømninger skal derfor blot ses som en prøve på, hvad fremtiden vil indebære, og er for Barak et vigtigt fingerpeg om, hvordan bosætterne muligvis vil reagere, når han når frem til de vanskelige sager, de etablerede bosættelser, hvor befolkningen også er en anden end de unge radikale andengenerationsbosættere.

Der bygges endnu
"Der er jo ikke sket så meget endnu," siger Moti Izaak fortrøstningsfuldt til Information.
Han har selv været med til at grundlægge flere af de ideologisk stærke bosættelser og nægter at slække på pionerånden.
"Jeg har selv været med til at få næsten 200.000 jøder til Judæa og Samaria og er stolt over at have to sønner, som fortsætter arbejdet. I sidste uge var det jo mest gået ud over helt små, stort set ubeboede steder, men når vi kommer til de bosættelser, hvor der faktisk bor folk, tror jeg nok, det kommer til fest og ballade."
"Barak forsøger med sin fremgangsmåde at skabe tillid i den etablerede del af bosætterbevægelsen, og arbejder sig samtidig hen mod spørgsmålet om de større bosættelser, som også kommer til at få indflydelse på sagens egentlige kerne, nemlig hvor en fremtidig grænse mellem Israel og en palæstinensisk stat kommer til at gå," fortsætter Joel Peters.
Herudover mener han, at Barak gør, hvad han kan for at aflede offentlighedens opmærksomhed fra den fortsatte byggeaktivitet, som finder sted i bosættelserne. Tidligere på måneden anklagede fredsbevægelsen Fred Nu ministerpræsidenten for i sine første tre måneder på posten at have godkendt flere byggetilladelser i bosættelserne, end forgængeren Benjamin Netanyahu nåede på sine tre år som landets leder.
"Når nogen opgiver dele af Israels Land, er der ingen vindere," fortsætter Moti Izaak bistert. "Ehud Barak er ved at skyde sig selv i foden. Han er kommet godt fra sine første skridt over for bosætterne, men fortsætter han ret meget længere bliver der ballade."
Bosætterne sidder ikke stille og lader tingene ske. Intet kommer ud, men meget tyder på, at man er ved at forberede en modoffensiv. Et tydeligt tegn er, at politikeren og bosætteraktivisten Hanan Porat nu har besluttet at nedlægge sit mandat i Knesset, hvor han var valgt for det højreorienterede parti Ichud HaLeumi (National Samling). Han vil nu udelukkende arbejde for at forhindre at yderligere bosættelser kommer i fare for at skulle rømmes. Men Hanan Porat, som i 60'erne og 70'erne deltog i særdeles håndfaste aktioner, bl.a. i forbindelse med oprettelse af jødiske bosættelser i Hebron, signalerer, at også hans stil er blevet en anden:
"Den, som løfter hånden og øver vold, vil, selvom tiderne er vanskelige, gøre ubodelig skade på bosættelsessagen. Vi har allerede lidt nok som følge af Yigal Amir (Yitzhak Rabins morder, red.)."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her