Læsetid: 4 min.

Det værdifulde affald

11. oktober 1999

En ny indsigtsfuld bog om affaldets sociale historie viser, hvordan og hvorfor håndarbejde og klunseri i løbet af det 20. århundrede blev erstattet af brug-og-smid-væk kulturen

"Kig ind i et af de huse. Overalt er der store stakke af affald, af ildelugtende ben og muggent papir," skrev Jacob Riis for 109 år siden i sin bog How the Other Half Lives, og et sted i bogen citerer han en sundhedsinspektør, der havde besøgt en lejlighed, hvor et sygt barn lå mellem seks mennesker, der var igang med at sortere affald i en beskidt stinkende lejlighed.
Rystende beskrivelser som denne af fattige og klunsere, der midt i de vestlige storbyer forsøgte at holde døden fra døren ved at finde værdifuldt materiale og gamle madrester i de riges affald, fik ved det sidste århundredsskifte mange reformfolk til at kræve sanitære reformer, kommunal affaldsindsamling.
Love, der forpligtede borgerne til at sortere deres affald ved begyndelsen af århundredet, blev snart afskaffet. I stedet søgte man at opnå renlighed i byerne gennem bortskaffelse og efterhånden også bygning af lossepladser og afbrændingsanstalter udenfor byerne. Det blev betragtet som et stort civilisatorisk fremskridt i byer, hvor stanken fra tonstungt hestelort var ved at blive erstattet af udstødningsgasserne fra Ford T-biler.

Klunserliv
Men noget værdifuldt gik tabt i de oplyste reformfolks forsøg på at redde de fattige fra livet i rendestenen og i affaldets stank, fastslår historikeren Susan Strasser i sin bog Waste and want. A social history of trash, der netop er udkommet i USA.
Man ødelagde et på det tidspunkt relativt veludviklet og selvorganiseret affaldsmarked, hvor fattige klunsere sorterede affald og solgte det videre til affaldshandlere, der solgte det brugbare materiale videre til genanvendelse og ny produktion.
Eller som en arbejderavis skrev i en kommentar på det tidspunkt: "Det er en stor skam, hvis vore maver må lide for at redde de riges næser."
Susan Strasser har evnen til at sætte sig i de fattige og klunsernes sted. Ikke som en nostalgisk længsel tilbage til de gamle dage, som hun overhovedet ikke tror vil vende tilbage. Men som en spændende og fordomsfri udforskning af det affaldets grænseland, der befinder sig mellem det private og det offentlige rum, mellem husholdning og by.
Det er ikke en bog for forbrugskulturen, men en bog om affaldets historie. Det er fascinerende læsning, selvom hun over de første hundrede side fortaber sig i for mange tilfældige anekdoter om den rette husholdningsførelse i det 19. århundrede. Fra side 111 i kapitel tre bliver bogen for alvor interessant, og vi træder ind i det 20. århundrede.
For det store flertal af befolkningen i selv de mest velstående vestlige lande var det stadig sådan indtil anden halvdel af det tyvende århundrede, at man ikke havde råd til at smide tøj og møbler ud, før de var helt nedslidte. Og selv på det tidspunkt var der mennesker, der kunne tjene penge på, at klunse.
Affald er et relativt begreb. Hvad der opfattes som affald af nogen, er værdifulde materialer for andre. Den rige har råd til at smide væk, men de fattigste af de fattigste - hvad enten det er i de vestlige storbyer eller i den tredie verdens slumkvarterer - finder kreative måder at genanvende 'affaldets' materialer på.

Mentalitetsændring
Susan Strasser beskriver, hvordan der i de første årtier af det 20. århundrede skete en voldsom mentalitetsændring, hvor husholdningerne mistede den viden om materialerne, de håndværk og den bevidsthed, der gjorde sortering af affald, genanvendelse og reparation af ødelagte ting og tøj til en naturlig del af hverdagen.
De nye teknologier - som elektricitet, gas og vandsystemer - ændrede det store befolkningsflertals forhold til den materielle verden. Man sagde farvel til det hårde arbejde med at tænde op i ildstedet eller kakkelovnen og med at skulle slæbe træ, kul og vand.
Men dermed holdt man også op med at sortere affald, for f.eks. at finde brændbart materiale til at opvarme hjemmet med.
Samtidig fik masseforbrugskulturen tag i det rige Nordamerika og Vesteuropa i løbet af tyverne og trediverne. Færdigpakkede varer og små elektriske apparater kunne nu selv findes i arbejderhjem.
Forbruget til nye køleskabe og radioer steg kraftigt under 'den store depression', påviser Strasser. Hun mener, at den korte opblussen af sparsommelighed og genanvendelseskultur under og lige efter Anden Verdenskrig blot var en kort parentes af heroisk mobilisering, der ikke kunne ændre den opfattelse, der allerede havde rodfæstet sig i folks mentalitet i årtierne inden krigen: Forbrug og overflod af nye varer som udtryk for et attraktivt fremskridt.
Susan Strasser tvinger sin hovedpointe igennem på overbevisende måde. I det 20. århundrede er affald for første gang i den menneskelige historie blevet adskilt fra produktion og forbrug. Og vi har i vores jagt på at blive fri for affaldet og skabe stadig mere renlige løsninger produceret endnu større mængder af affald.
Selvom omkring 20 procent af affaldet i USA nu genanvendes, så er mængden af affald øget endnu mere, siden genanvendelse igen blev til officiel politik i 1970'erne. Folk i de rige økonomier viser ingen vilje til at opgive den status, der stadig knyttes til et højt materielt forbrug af nye objekter - men Susan Strasser håber, at det er muligt at skabe grundlag for nye ideer om moral, nytte og fælles ansvarlighed for klodens værdier. Uden at hun dog giver andet svar end at dykke ned i affaldsmængdernes sociale historie. Og det har da absolut en værdi.

Affaldets historie
*Susan Strasser:Waste and
want. A social history of trash.
Henry Holt, New York.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her